Annonce
Nyborg

Kommunaldirektør efter it-skandale: Det var forkert

Kommunaldirektør Lars Svenningsen siger, at kommunen har lært af sagen, hvor to ansatte blev overvåget i det skjulte. Foto: Michael Bager
Mens de ansatte på 4Kløverskolen undrer sig over det langtrukne forløb, erkender Nyborg Kommune, at skjult overvågning af ansatte var "ekstraordinært og uheldigt".

Nyborg: Et år efter, en it-konsulent mødte op på 4Kløverskolen i Ørbæk med et skjult kamera, har den såkaldte it-skandale i Nyborg Kommune fundet en afslutning.

Efter et langstrakt forhandlingsforløb har Nyborg Kommune erkendt fejlen og erklæret sig parat til at betale en bod på 70.000 kroner.

Det fremgår af et forlig, der afslutter den faglige strid om udspionering af skoleleder Palle Graae Nielsen og skolesekretær Lone Nellemann Ølgaard.

Ifølge forliget, der ud over af de to ansatte er underskrevet af Nyborg Kommune, KL, Lærernes Centralorganisation, Skolelederforeningen, HK Kommunal og de faglige organisationers Forhandlingsfællesskabet, erkender Nyborg Kommune, at "datasikkerhedsundersøgelsen har haft et ekstraordinært og uheldigt forløb".

Samtidig er parterne enige om, at der ikke kan rejses yderligere krav i forbindelse med sagen.

Annonce

Ansatte undrer sig

Palle Graae Nielsen, Lone Nellemann Ølgaard og Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Lars Svenningsen, er alle glade for, at sagen nu er lukket.

Men de to ansatte på 4Kløverskolen har svært ved at forstå, at der skulle gå et år, før Nyborg Kommune og Kommunernes Landsforening kom frem til den erkendelse, at det, der foregik på skolen den 20. november 2018, var forkert.

- Jeg er glad for, kommunen nu erkender det. Men det har været slidsomt, og jeg undrer mig over det lange forløb. Den sag burde have været afsluttet den 23. november sidste år, siger Palle Graae Nielsen.

Og Lone Nellemann Ølgaard supplerer:

- Jeg kan undre mig over, det skal tage et år at få afsluttet sådan en sag, siger hun.

Sagen har været en lang vej igennem de faglige organisationers forhandlingssystem.

Og det var først, da de ansattes fagforeninger truede med en sag i Arbejdsretten om brud på Forhandlingsfællesskabets aftale om kontrolforanstaltnniger, der kom skred i forhandlingerne.

En tilståelsessag

Nyborg Kommunes kommunaldirektør Lars Svenningsen siger, at der fra kommunens side er tale om en tilståelsessag.

- Vi anerkender, at de skjulte videooptagelser, der blev foretaget uden at varsle medarbejderne, var et brud på aftalen om kontrolforanstaltninger. Det var den forkerte måde at gøre det på, erkender han.

- Men, hvad der er nok så væsentligt, var der også tale om en krænkelse af de værdier, vi gerne vil arbejde efter i Nyborg Kommune, tilføjer Lars Svenningsen.

Han siger, at Nyborg Kommune har lært af sagen og blandt andet har foretaget ændringer i organisationen, så ledelse og medarbejdere i dag arbejder tættere sammen om it-sikkerheden.

- I sådan en sag handler det også om at lære noget. Og det har vi, fastslår Lars Svenningsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce