Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kommunal direktør i debat om dagplejekonflikt: Lad os tale ud fra fakta

Lokaldebat: Normalt er en forhåndsaftale i det offentlige langt fra breaking news, men i løbet af det seneste halve år har dagplejernes forhåndsaftale fyldt meget her i avisen. Det er fuldt forståeligt.

Dagplejerne løser en helt essentiel opgave i vores samfund, og mange hundrede familier i Faaborg-Midtfyn er afhængige af dem hver dag.

Men dækningen kræver i mine øjne også en nuancering – både i forhold til fakta og årsagerne til genforhandlingen.

Lad mig starte med det sidste: Jeg er meget bevidst om og påstår på ingen måde, at dagplejerne er blandt de bedst betalte i vores samfund. Det er resultatet af de centrale overenskomster, der forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. De enkelte kommuner kan derefter vælge i en lokal aftale at stille enkelte faggrupper bedre end den centrale overenskomst, hvis der økonomisk er mulighed for det.

Vi kan se, at den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension for vores 133 dagplejere ligger mere end 1000 kroner højere end i vores nabokommuner - 31.950 kroner i Faaborg-Midtfyn mod 30.897 kroner i de omkringliggende kommuner. Billedet er det samme, når vi sammenligner os med kommuner af samme størrelse i hele landet. Det vil sige, at vi i Faaborg-Midtfyn ikke bare stiller dagplejerne bedre end overenskomsten, men også bedre end nabokommunerne og lignende kommuner.

Med dette in mente indledte vi i foråret en genforhandling af forhåndsaftalen. Og det leder mig til fakta.

Forhåndsaftalen fordeler årligt godt én million kroner til de 133 dagplejere. Det svarer til cirka 600 kroner pr. dagplejer. Der er altså ikke tale om, at dagplejerne vil miste flere tusind kroner om måneden, som der blandt andet har stået her i avisen.

Desuden er det helt urealistisk, at størstedelen af de 600 kroner forsvinder. En forhåndsaftale erstattes ikke af ingenting, men af individuelle forhandlinger med medarbejderne om, hvordan aflønningen for forskellige funktioner skal være. Individuelle forhandlinger med alle medarbejdere er ikke et ønske fra min side. Jeg håber derfor, at vi i forhandling med FOA kan blive enige om en ny forhåndsaftale.

Jeg hæfter mig ved, at sektorformand i FOA, Dorthe Jørgensen, har givet udtryk for et lignende ønske. Det lover godt for det forhandlingsmøde, vi har med FOA onsdag, hvor jeg håber, at vi kan nærme os en god løsning for både kommunen som helhed og for dagplejerne.

Annonce
Direktør i Faaborg-Midtfyn Kommune, Siggi W. Kristoffersen, melder ud, før der onsdag er nye forhandlinger i kommunens lønkonflikt med dagplejerne. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce