Annonce
Fyn

Kommunal chef vil hanke op i idrætsforeninger: Skattekroner bliver spildt på tomme haller

Hallerne i Odense Idrætspark er fuldt bookede, men mange af de bookede tider bliver ikke brugt, og de bonede gulve står i stedet tomme. Foto: Michael Bager
Hallerne i Odense Idrætspark er et populært træningssted for store odenseanske idrætsforeninger. Hallerne er næsten fuldt bookede hele tiden, men ifølge en ny undersøgelse bliver hver fjerde bookede tid slet ikke brugt. I stedet står hallen bare tom.

Odense: Flere idrætshaller på Fyn står tomme over halvdelen af tiden fra 16-22 i hverdage.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Idrættens Analyse Institut og SDU, der har undersøgt brugen af haller i blandt andet Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn Kommune. I Odense bliver hallerne i gennemsnit benyttet 68 procent af tiden på hverdage mellem 16 og 22, selvom de i gennemsnit er booket 89 procent af tiden. Det betyder, at hver fjerde hal-tid, der bliver booket, ikke bliver brugt.

- Jeg synes, det er en rigtig spændende undersøgelse, som på landsplan viser det samme billede hele vejen rundt - at der bliver booket væsentligt mere, end der bliver brugt. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på det, for der er meget snak om, at vi ikke har haller nok, og at vi skal bygge nogle flere. Men det kunne være, vi skulle starte med at kigge på, hvordan vi udnytter de haller, vi har, siger Chef for Odense Idrætspark, Rune Bille, der kan nikke genkendende til problemet.

Tre haller i Odense Idrætspark er med i undersøgelsen. To af hallerne er booket 100 procent af tiden og den sidste er booket 82 procent af tiden. Virkeligheden er imidlertid, at hallerne bliver benyttet henholdsvis 88 procent, 61 procent og 49 procent af tiden.

- Jeg oplever det lige præcis, som tallene ser ud. Og for vores vedkommende er det endda et væsentligt større problem i weekender, helligdage og ferier end i hverdagen, siger Rune Bille.

- Det betyder faktisk rigtig meget for os, at hallen ikke står tom. Jeg har personale til at sørge for at låse op og gøre rent. Hvis jeg for eksempel har en håndholdkamp med harpiks på gulvet, og der skal være en badmintonkamp bagefter, så har jeg folk, der lige præcis på et bestemt tidspunkt skal ind og lave et stykke arbejde, så hallen er klar til de næste. Hvis de næste så ikke kommer alligevel, er det arbejde spildt.

- Det er vigtigt, at vi har så mange inde som overhovedet muligt. Jeg har jo samme drift på faciliteten, uanset om den er tom halvdelen af tiden, eller om den er fuldstændig booket. Det er jo skattekroner, der ryger, så jo flere brugere, jo bedre.

Annonce
Den store opvisningshal i Odense Idrætspark bliver kun brugt 61 procent af tiden mellem 16 og 22, selvom den, ifølge bookingsystemet, er fuldt booket. Foto: Michael Bager

Foreninger overbooker

Odense Idrætspark er ejet af Odense Kommune, og bliver blandt andet brugt af store idrætsforeninger som Odense Håndbold og Odense Gymnastikforening. Fordi det er et kommunalt anlæg, betaler foreningerne kun sølle 23 kroner i timen for at leje en hal.

- Det er jo nærmest gratis for dem, konstaterer chef for idrætsparken, Rune Bille.

Idrætsparken har et online bookingsystem, hvor foreningerne kan lave en "sæsonbooking" og for eksempel leje hallen mandag, onsdag og fredag fra 16-18 i hele sæsonen.

- Så er det meningen, at de skal gå ind i systemet og af-booke de datoer, de ikke skal bruge den. Men det, der typisk sker, er, at de ikke afbooker, fortæller Rune Bille.

-Jeg tror, de er bange for, at andre bruger tiderne. Det kan være, de booker den hver fredag fra 20-22, selvom de reelt godt ved, at de kun skal bruge den to ud af tre gange. Men de booker den alligevel hver gang, for det kunne jo være, de skulle bruge den. Og hvis de ikke booker den, er der måske andre, der booker den, og så har de slet ikke muligheden for at bruge hallen, forklarer han.

Magtfulde foreninger

At foreningerne booker hal-tid, de ikke bruger, og ikke melder fra, betyder imidlertid, at hallerne ofte står tomme, selvom foreninger står i kø for at få tid i hallen.

- Det er ikke godt nok. Det bliver vi simpelthen nødt til at kigge på.

Han peger på, at der blandt andet er brug for at ændre lidt på kulturen omkring foreningerne, der har meget stor magt i idrætshallerne.

- Der er en meget stærk foreningskultur i Danmark, og der er mange haller, hvor de, der sidder i bestyrelsen, er formænd for badmintonklubben eller håndboldklubben. Og det vigtigste for dem er at sikre, at grundlaget for træningen i deres egen idrætsforening er så godt som overhovedet muligt. Derfor kræver det, at der er nogle centerchefer og halinspektører, der tør sætte sig lidt op mod dem og sige: Vi skal have det her til at fungere på den bedst mulige måde for alle sammen, ikke kun for to eller tre idrætsforeninger.

Den store træningshal er den, der oftest står tom fra 16-22 i hverdagene. I 51 procent af tiden står den tom. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce