Annonce
Indland

Kommission skal løse langvarig strid om læreres arbejdstid

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mandag kommer kommission med anbefalinger til, hvordan kommuner og lærere kan enes om arbejdstidsaftale.

Det var en mærkesag for lærerne at få landet en ny arbejdstidsaftale ved forhandlingerne om nye overenskomster i foråret 2018.

Men det lykkedes ikke at nå til enighed med kommunerne om, hvordan lærerne skal bruges deres arbejdstimer på skolerne.

Parterne blev i stedet enige om at udskyde spørgsmålet og nedsætte en kommission, der skulle komme med anbefalinger inden udgangen af 2019.

Mandag eftermiddag kommer så konklusionerne fra kommissionen med tidligere forvaltningschef Per B. Christensen i spidsen.

Der er meget på spil for både lærere og kommuner, vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet.

- Det afspejler en form for magtkamp mellem lærerne og deres arbejdsgivere.

- Lærerne vil gerne have deres arbejdstid reguleret ved en central, kollektiv aftale.

- Arbejdsgiverne vil derimod gerne lade arbejdstidsspørgsmålet være en del af ledelsesretten, så det er arbejdsgiveren på den enkelte arbejdsplads, der kan disponere over, hvordan lærerne arbejder, siger Laust Høgedahl.

Som det er nu, er lærernes arbejdstid reguleret ved et lovindgreb tilbage i 2013.

Det skete, da regeringen greb ind i den daværende konflikt mellem lærerne og kommunerne.

Siden blev der gjort to forsøg - i 2015 og i 2018 - på at forhandle en aftale på plads mellem parterne. Men uden held.

Spørgsmålet er, om det kan lykkes denne gang på baggrund af kommissionens anbefalinger.

- Jeg tror, begge parter har en interesse i at få landet en aftale, siger Laust Høgedahl.

- Lærerne er den eneste gruppe på det danske arbejdsmarked, der har sin arbejdstid reguleret ved lov.

- Parterne ved, at det er på tide at finde en løsning på problemet, siger han.

Når kommissionen afleverer sine anbefalinger ved et pressemøde på Gungehusskolen i Hvidovre mandag eftermiddag, er det startskuddet til nye forhandlinger mellem lærerne og kommunerne.

Håbet er, at parterne kan blive enige i løbet af foråret 2020.

Hvis det ikke sker, vil spørgsmålet om en ny arbejdstidsaftale blive sendt videre til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce