Annonce
Udland

Kommissær søsætter mindstelønshøring med løfte til Danmark

Vincent Kessler/Reuters
Lovbestemt mindsteløn vil ikke påvirke Danmark og en håndfuld EU-lande, som har kollektive aftalemodeller.

Danmark og andre EU-lande, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og vilkår, vil ikke blive påvirket af en lovbestemt mindsteløn i EU.

Det løfte gentager næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis, efter at en høringsproces tirsdag er indledt. Under denne høring kan fagbevægelsen give input til lovudkastet.

- Vi vil ikke nødvendigvis forpligte lande til at bruge en lovbestemt mindsteløn. De lande, der har kollektive overenskomster, vil få lov at fortsætte med dem, siger Dombrovskis i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Danske politikere over en bred kam og fagbevægelsen har ventet utålmodigt og med betydelig skepsis på forslaget fra jobkommissær Nicolas Schmit.

Frygten er, at EU-Domstolen kan finde på at vægte hensynet til en klagende borger højere, end eventuelle garantier i loven om at Danmark og andre lande med kollektive aftaler kan bevare deres systemer.

Arbejdere i "Europa skal have en fair mindsteløn, så man kan leve et ordentligt liv", hedder det i et udkast til EU-Kommissionens kommunikation om initiativet, som Ritzau har set.

- Mindsteløn skal fastlægges efter nationale traditioner - via kollektive aftaler eller lovbestemmelser. Et velfungerende kollektivt forhandlingssystem mellem arbejdsgivere og fagforeninger er en effektiv metode til at fastsætte en rimelig mindsteløn, hedder det blandt andet.

En lovbestemt mindsteløn vil være den direkte vej til afvikling af den danske model, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Ritzau i december.

Samme indstilling har Nikolaj Villumsen (EL), som taler i EU-Parlamentet i Strasbourg tirsdag.

- Det er selvfølgelig godt, at EU-Kommissionen endelig anerkender det kæmpe problem med voksende ulighed. Men forslaget om at gennemtvinge en lovbestemt mindsteløn rammer helt ved siden af, siger Villumsen.

Han vil have en social protokol, som skal sikre, at "sociale rettigheder har forrang for EU's regler for det indre marked".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce