Annonce
Odense

Svampesæson: Samlere beskyldes for at støvsuge skoven for svampe

Naturvejleder Leif Sørensen er bekymret over, at svampejæger rydder hele områder for at sælge svampene videre til restauranter. Foto. Birgitte Carol Heiberg.
Det er populært som aldrig før at tage en tur i skoven for at finde svampe, men det er et problem, at svampejægere indsamler store mængder spiselige svampe og angiveligt sælger dem videre til restauranter. Det mener naturvejleder fra Trente Mølle Naturskole og Dansk Skovforening.

Naturvejleder Leif Sørensen fra Trente Mølle Naturskole er ikke overrasket over, at svampeturen i Hesbjerg Skov - arrangeret af Spis! Odense Food Festival - torsdag eftermiddag har været udsolgt i lang tid.

Det er nemlig blevet populært som aldrig før at tage i skoven for at samle spiselige svampe til frokosten eller aftensmaden. Det er ikke noget problem, så længe folk overholder loven og kun samler til eget forbrug, mener Leif Sørensen. Han oplever dog, at der er en stigning i folk, som samler svampe for angiveligt at sælge dem videre til restauranter, og så er det, kæden ryger af, mener han.

- I øjeblikket har vi et kæmpe problem med, at folk gør det her til en levevej. Der er mange, som samler til kommercielt brug. Det er dybt ulovligt, og det helt store problem er restauranterne. De er fløjtende ligeglade med, hvor svampene kommer fra, siger Leif Sørensen

Ifølge naturbeskyttelseslovens bekendtgørelse er der ingen øvre mængde- eller vægtgrænse for “begrænset omfang til privat brug”.

- I gamle dage sagde man, at man måtte tage det, der kunne være i en hat. Det er en regel, der går helt tilbage til Jyske Lov, men jeg har hørt historier om nogen, der har solgt op mod 150 kilo karljohansvampe til restauranter, siger Leif Sørensen.

Annonce

Sat i system

Problemet er ikke kun i de fynske skove. Hos Dansk Skovforening, som er skovbrugets brancheorganisation, oplever man over hele landet, at områder bliver ryddet for spisbare planter og urter.

- Vi har mange skovejere, som er ærgerlige over, at det fra nogle restauranter bliver sat i system, for så bliver det kommerciel udnyttelse af den ret, vi allesammen har til at komme i skovene. Det er ikke meningen, at man kommer ud og tømmer svampestederne helt for at sælge til en restaurant, siger direktør for Dansk Skovforening, Jan Søndergaard og fortæller om, hvordan folk kommer med trækvogne og fylder op i stor stil.

Konsekvensen bliver, at flere skovejere begynder at være meget strikte for, hvordan folk må benytte skoven. Det går ud over friheden for dem, der overholder reglerne, mener Jan Søndergaard.

- Den voldsomme indsamling ødelægger det gode samarbejdsklima, der ellers er om skovene. Ifølge reglerne må man kun færdes på vej og sti, de fleste skovejer accepterer, at man går lidt uden for vejen, hvis det er stilfærdig færdsel. Men det er klart, at hvis man oplever, at der samles til kommercielt brug, så er skovejerne nødt til at slå alle over en kam og opretholde reglerne om vej og sti også for dem, der kun samler til eget brug, siger han.

Hos Horesta genkender fødevarechef Tine Skriver ikke problemstillingen.

- Spørgsmålet er, hvorfra man ved, at det bliver solgt til restauranter. Det er mit indtryk, at de sankere, som vores medlemmer, altså restauranterne, bruger, har aftaler med lodsejerne om, at de må samle på deres grunde. Desuden skal restauranten, hvis den bruger vilde planter eller svampe, kunne dokumenter sporbarheden, og at det, man bruger, er egnet som fødevare. Det skal de sørge for i deres egenkontrolprogrammer, siger hun og peger på, en registrering af de kommercielle sankere, der sælger vilde planter og urter, kunne være en løsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce