Annonce
Fyn

Kommer Hønge ud at gynge, og bliver Bramsen minister: Ti ting du skal holde øje med på valgdagen

Hvor mange fynboer stemmer på valgdagen? Hvor er partiernes højborge? Og hvilke persondramaer er i vente? Få overblikket her

Annonce

1. Kommer Hønge ud at gynge

Karsten Hønge (SF) kan spændt afvente torsdagens optælling af de personlige stemmer. Foto: Michael Bager

Da valget blev udskrevet, optrådte Karsten Hønge (SF) med to kasketter i en grafik i Fyens Stiftstidende. Den ene var en EU-kasket, og SF’eren har i den grad haft problemer med kasketterne. Nu er han blevet landskendt som ham, der sagde nej til den plads i Europa-Parlamentet, som vælgerne gav ham den 26. maj. Men hvad med den fynske kasket? Den til Folketinget. Beholder han den på? Er vælgerne så vrede over dobbeltspillet, at de ikke vil stemme på ham? Eller belønner fynboerne ham for at have prioriteret Christiansborg? Onsdag aften får vi svaret på, hvordan det går partiet på Fyn. Først i løbet af torsdagen kendes de personlige stemmer.

2. Partier på vippen

Alternativets fynske frontfigur Stine Helles er på vippen til et mandat: Michael Bager

Liberal Alliance og Alternativet har i dag hver ét fynsk mandat. Liberal Alliance undervisningsminister Merete Riisager og Alternativet den mere usynlige Roger Matthisen. Begge partier har modvind i meningsmålingerne, og det spændende bliver, om de to nye fynske frontfigurer bliver valgt. Hos Liberal Alliance er det Carsten Bach, der i dag er i Folketinget, men valgt i Østjyllands Storkreds. Hos Alternativet er det debutanten Stine Helles.

3. Hvilke ministre får Fyn

Trine Bramsen S) er et godt bud på en minister, hvis Socialdemokratiet får magten.

I dag har Fyn to fynskvalgte ministre: Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K). Holder meningsmålingerne stik, kan de godt sige farvel til ministerposterne. Men hvilke fynskvalgte politikere kan komme i spil i en socialdemokratisk regering? Mest oplagt er tidligere klimaminister Dan Jørgensen, der har stået fadder til partiets principprogram og er næstformand i folketingsgruppen. Men får den højtprofilerede retsordfører Trine Bramsen også en ministertitel? Det svar må vi ved rød sejr vente mange dage på at få. Først får vi svaret på, hvor stærkt de to står blandt fynboerne.

4. Hvor stor bliver DF's nedtur

Pernille Bendixen (DF) og Alex Ahrendtsen (DF) kan godt forberede sig på, at der måske kun bliver plads til en af dem i Folketinget.

”DF fordoblet” var overskriften ved det seneste valg, da partiet gik fra to til fire fynske mandater. Denne gang tyder alle prognoser på en tilbagegang for partiet. Men hvor stor bliver nedturen, og hvem rammer den på Fyn? Tre af de nuværende fire folketingsmedlemmer genopstiller: Jens Henrik Thulesen Dahl, Alex Ahrendtsen og Pernille Bendixen.

5. Hvem sikrer et radikalt comeback

Rasmus Helveg Petersen og Camilla Hersom er i duel om det forventede radikale mandat. Foto: Michael Bager

Valget i 2015 var en stor nedtur for De Radikale, og på Fyn blev det ikke til et mandat overhovedet. Nu har partiet så meget medvind, at alt skal gå galt, hvis det ikke bliver til et fynsk comeback på Borgen. Men bliver det profilen fra det seneste valg Camilla Hersom eller den nye fynske kandidat tidligere klimaminister Rasmus Helveg, der skal repræsentere Fyn på Christiansborg? Hold også øje med to fynske stemmeslugere til kommunalvalget i 2017, byrådsmedlem i Faaborg-Midtfyn Søren Hillers og den unge Anne Skau Styrishave, der var meget tæt på at sende den radikale rådmand Susanne Crawley ud af byrådet i Odense.

6. Vermund, Paludan, Arendt og Riskær-effekten

Holder den seneste mandatprognose fra Altinget, kommer Nye Borgerliges fynske spidskandidat Klaus Kroll ikke i Folketinget. Foto: Michael Bager

Hvordan forholder fynboerne sig til de nye partier? Og hvor meget betyder det, når det ikke er de kendte partiledere som Pernille Vermund, Rasmus Paludan og Klaus Riskær, der optræder på den fynske stemmeseddel, men Klaus Kroll, Martin Christensen og Gert Dyrn? Mest interessant er, om partierne overhovedet får debut på Christiansborg. Her har Kristendemokraterne ikke været siden 2005, men nu omtales den nye partileder Isabella Arendt som vikaren fra himlen. Træerne rækker dog næppe ind i himlen i forhold til et fynsk mandat.

7. Valgets overraskelse

S-veteranen Carsten Hansens ufrivillige exit fra Folketinget var en af valgets overraskelser i 2015.

Ved alle valg er der overraskelser. Hold især øje med, når de personlige stemmer tælles op på torsdag, og vi ved, hvem der skal repræsentere Fyn i Folketinget. Lige nu er der 18 fynske folketingsmedlemmer, men det kan variere lidt afhængig af fordelingen af de såkaldte kredsmandater. Bliv opdateret på fyens.dk.

8. Er de flittigst til at stemme i Middelfart eller Odense

86 procent af fynboerne stemte ved det seneste folketingsvalg. Arkivfoto Michael Svenningsen

86 procent fynboerne stemte til det seneste folketingsvalg i 2015. Det var meget tæt på landsgennemsnittet på 85,9 procent. Men hvor flittige er fynboerne til at stemme denne gang, og hvor på Fyn stemmer flest? Ved det seneste valg var den laveste stemmeprocent i Odense Øst-kredsen, hvor 81,7 procent stemte, mens beboerne i Middelfart-kredsen (Middelfart og Nordfyns Kommune) og Odense Syd var topscorere med en stemmeprocent på 87,5.

9. Hvor er fynboerne mest blå, røde og grønne?

Vidste du, at Strynø er det sted i hele Danmark, hvor flest stemmer på Enhedslisten. Sådan var det i hvert fald ved det seneste valg, hvor partiet fik 30,3 procent af øboernes stemmer. Munkebo var det sted i Danmark, hvor Socialdemokratiet fik størst opbakning med i alt 43,8 procent af stemmerne. Partiet har altid haft mange socialdemokratiske vælgere i den tidligere værftsby, og en af de mest profilerede kandidater ved det seneste valg var dagpenge-rebellen Jan Johansen (S), der har bopæl i Munkebo. På Fyn var Venstre-højborgen ved det seneste valg Middelfartkredsen (Middelfart Kommune og Nordfyns Kommune), hvor 21,2 procent stemte på partiet. DF fik flest stemmer i Assens-kredsen (24,9 procent). Men hvor bliver partiernes fynske højborge ved dette valg?

10. Husk klokken

Alle fynske valgsteder åbner klokken 8.00 og lukker klokken 20.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce