Annonce
Indland

Kommentator: Krise indtager forhandlinger med R-afbud

Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Det kan være af taktiske årsager, at De Radikale ikke dukker op til klimaforhandlinger, mener kommentator.

Der er både tale om krise og taktik i dannelsen af en ny regering, når De Radikale ikke møder op til forhandlingerne om klima onsdag aften.

Det siger politisk kommentator for Altinget Erik Holstein.

- Det er en krise, men en forventet krise, fordi det er klare politiske modsætninger, der forhandler, siger han.

Baggrunden for De Radikales udeblivelse er, at man i partiet ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling.

Radikale ønsker desuden klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne.

- De Radikale vil gerne have svære ting ryddet af vejen, inden de laver klimaaftale.

- Det bliver sværere at tage nogle hårde slagsmål og lade det hele bryde sammen på udlændinge og økonomi, hvis de i forvejen er enige om en flot klimategning, siger Erik Holstein.

Derfor kan der også være tale om taktiske årsager, når Morten Østergaard sender afbud.

- Der er stadig gode chancer for, at det ender med et resultat, men De Radikale har af taktiske grunde behov for at markere, at man kæmper benhårdt for sine ting, siger han.

Mette Frederiksen (S) har onsdag aften afholdt klimaforhandlingerne som planlagt med de resterende partier - SF og Enhedslisten.

Her er partierne nået til enighed om en aftale om at reducere drivhusgasser med 70 procent.

- Det er klogt, at Mette Frederiksen lader forhandlingerne fortsætte. Hvis det til sidst kun er Radikale, der ikke vil være med på noget, så bliver presset lagt over på dem, siger Erik Holstein.

Han vurderer, at De Radikale med Morten Østergaard i spidsen vil vende tilbage til forhandlingerne. Om det allerede bliver torsdag, tør Erik Holstein ikke at spå om.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce