Læserbrev: For nylig havde sprogdoktoren en artikel om brugen af “gro” i stedet for at dyrke eller avle. Personligt synes jeg ikke at sådanne eksempler nødvendigvis er så slemme. Det er værre, når udviklingen betyder at sproget bliver fattigere. For eksempel hvis man bruger personlige stedord forkert, bruger hans, dens og ens i stedet for sin eller sit - eller for den sags skyld omvendt.
Min begrundelse for dette lille hjertesuk er dog et eksempel fra denne skærtorsdag morgens gudstjeneste. I sin prædiken fabulerede præsten over Jesu rituelle fodvask; hun sagde vitterligt at Jesus vaskede disciplenes beskidte fødder. Det er muligt at ordet "beskidt" i dag blot betyder, at noget trænger til at blive vasket, men for mig bragte det mindelser om dengang jeg som barn med bare fødder havde trådt i kokasser. Altså, beskidt har at gøre med lort.
I dag bliver ordet beskidt åbenbart brugt som synonym for snavset eller smudsigt, en udvikling der har været længe undervejs, og som nu øjensynligt er blevet acceptabel. Det ville aldrig være blevet accepteret i Frankrig, og en historie, der rinder mig i hu (undskyld det gamle udtryk) tyder på, at vore naboer syd for grænsen nok heller ikke ville have accepteret en sådan udvikling.
Engang i firserne i cafeteriet på en nordjysk campingplads over bordet med brugt service fik jeg øje på et skilt med teksten: “beskidt bestik”. Under ordet beskidt var med kuglepen skrevet: “beschissen?”
Spørgsmålet er om vi bare skal lade denne udvikling fortsætte, eller om der kan gøres noget for at bremse denne fattiggørelse af sproget. Hvis der findes en dansklærerforening, må man opfordre dens medlemmer til at få fingeren ud, for nu at bruge et nutidigt udtryk.
