x
Annonce
Fodbold

Kommentar: Sporten bliver et symbol på oplukningen

OB's Jens Jakob Thomasen mod FC Midtjyllands Jakob Poulsen i Superligakampen FC Midtjylland mod OB på MCH-Arena i Herning - i april sidste år. Snart skal publikum forhåbentlig igen se Thomasen demonstrere den eminente teknik og overblikket - som her mod Poulsen, som nu er stoppet i FCM. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Om nogle måneder er det forhåbentlig glemt, hvilke Superliga-klubber, der i de fjerne uger sidst i marts valgte at lade spillere træne i de og de små grupper på anlægget - hvad enten det var kommunalt eller klub-ejet. Uanset det er en principielt spændende og vigtig sag.

For til den tid er der vel endelig mulighed for at tænke fremad og beskæftige sig i højere grad med de mange positive aspekter af livet, også uden for hjemmet.

Lige nu er det naturligvis underligt og lidt banalt at skulle beskæftige sig med de perspektiver, som eksempelvis klubberne i fodboldens Superliga - herunder OB - har til den tid.

For der vil i den altid omtalte mellemtid være sket så meget af stort og småt i både sportens og samfundets verden, at det næppe har voldsom betydning, hvem der sidst i marts fik mulighed for at tippe 75 gange med bolden, eller træne de såkaldte "holdtaktiske og relationelle forudsætninger for succesfuldt afslutningsspil fra mellemrum", som denne simple signatur for nylig så det omtalt i en toptræners speciale.

Selv om det såmænd ofte er den slags finesser og indøvede spilmønstre, som afgør kampe.

Men der vil blot om nogle måneder være så mange andre uforudsigelige momenter, som vil spille ind, når de forskellige hold i diverse sportsgrene - forhåbentlig - genoptager deres normale hverdag med kampe.

Hvem har bevaret den fysiske form bedst? Hvilke spillere kan bedst gå op i gear med få dages varsel?

Men ikke mindst: Hvilke klubber og sponsorer har overlevet økonomisk på et fornuftigt niveau?

Og hvad beslutter unionerne, når slutfasen i turneringerne skal fastlægges? Udløses der overhovedet nogen op- og nedrykning?

Og ingen kan jo til den tid for alvor bebrejde en klub noget, hvis man har tabt form eller styrke. Den rummel starter reelt først forfra - i næste sæson.

Men til syvende og som bekendt allersidst er det en biting i forhold til samfundets øvrige aktuelle udfordringer.

Når bolden og sporten igen ruller uhindret, vil det være et smukt tegn på, at landet igen kan lukkes - op.

Der vil blot om nogle måneder være så mange andre uforudsigelige momenter, som vil spille ind

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce