Annonce
Middelfart

Kommentar: Nye veje giver ny viden - og nye roller

Kære læser

Tak fordi du giver dig i kast med disse linjer.

Jeg skal gøre mit bedste for at være relevant for dig.

"Relevant" er det ord, der danser foran øjnene på mig fra jeg slår dem op om morgenen, og til jeg lukker dem igen om aftenen. Sådan er det for os alle i Havnegade 41 i Middelfart, hvor redaktionen, der producerer indhold til disse spalter, til Melfar Posten og til vores digitale platforme fyens.dk/middelfart og melfarposten.dk holder til. For det står lysende klart for os, at kun hvis vi er tilstrækkeligt relevante, opfylder vi målsætningen om at være uundværlige for alle, der bor og lever i vores lokalområde.

Omtrent halvvejs i det udviklingsprojekt, vi har valgt at kalde for "Ryk Middelfart", kan vi konstatere, at relevans nytter.

Når du lader blikket glide ned over de ting og de metoder, vi har kastet os over siden september sidste år, så tænker du måske, at det så langt fra er atomfysik, det vi foretager os. Faktisk kan det virke tæt på simpelt, når vi i stedet for at sidde i Havnegade for at lave vores arbejde, eksempelvis flytter ud af huset for at møde dig og alle de andre, der gider tale med os.

Eller når vi med fremstrakte hænder tilbyder dig at sætte dagsordenen for, hvad vi skal skrive om, ved hjælp af "Serveretten".

Men vi oplever, at det virker.

Vi oplever, at vi kommer inden for dit synsfelt, og at du giver os din opmærksomhed, fordi du fornemmer, at du kan bruge os til noget. Ofte til de helt nære ting som et torv, der får folk til at snuble eller en bygning, der er ved at forfalde. Men vi har også taget livtag med større emner som fællesskaber, stress og besparelser på ældreområdet. I denne uge kigger vi - på læseres foranledning - på fordelingen af anlægskroner mellem selve Middelfart og resten af kommunen.

Hvis du er en gennemsnitlig avislæser, så er du mindst på alder med mig. Jeg er 48 - selv om jeg selvfølgelig ser yngre ud.

For samfundsdebatten, for demokratiet og for et bedre liv i Middelfart Kommune er det vigtigt, at vi også får yngre læsere i tale. Derfor har vores projekter med Middelfart Gymnasium og snart Lillebæltskolen stor relevans. Vi er nødt til at finde en vej ind til de målgrupper, for deres input og viden er væsentlig.

Med kampagnen Byens Bedste går vi i vores allermest konstruktive hjørne og hylder det lokale handels- og kulturliv.

Internt på avisen har det vakt debat, at jeg som redaktør har været aktivt igang med at tale til byens aktører og virksomheder om vigtigheden i, at de er med i det her projekt.

For hvad er det nu for en rolle at tage på sig, når man er sat i verden for at være magthavernes vagthund?

Det er et relevant spørgsmål.

Men jeg ser det som en vigtig rolle for den lokale avis at være med til at flytte udviklingen i det område, jeg beskæftiger mig med, i en positiv retning. Nogle gange gør jeg det bedst ved at skrive kontant og kritisk om uretfærdigheder eller endda brud på loven. Andre gange gør jeg det ved at sørge for, at din avis engagerer sig og involverer sig med alt, hvad vi har.

Tak for alle de input, de slag og de roser, vi har modtaget i det her projekt indtil nu.

Vi fortsætter. Med at slå os ned lige i nærheden af, hvor du bor. Med at involvere os i en positiv udvikling af lokalsamfundet. Og med at skrive kritisk, når der er brug for det.

I det sønderrivende slagsmål, der handler om at genfinde vores rolle som nogen, du slet ikke kan undvære i dit liv.

Fordi det, vi kan fortælle om og flytte med, er relevant for dit liv.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce