Annonce
Assens

Kommentar: Foreningsliv eller et liv med foreninger?

Jan Vindahl Hermann blev nomineret til Fyens Stiftstidendes Bland Dig Prisen 2019 for sit store engagement i Aarup Boldklub.Foto: Frederik Nordhagen

Når jeg med begejstring fortæller andre om min og min families store passion for fodbold og alt den tid, vi nyder med fodbold, så kan jeg godt mærke en vis overvældelse. Hvis jeg ser bort fra min nærmeste familie, så er der ingen tvivl om, at foreningslivet har haft den største påvirkning på mit liv, og også vil have det i fremtiden.

I Aarup har vi et stærkt foreningsliv, og noget af det, der driver mig, er at kunne bidrage til oplevelser for børn, unge og ikke mindst de mange forældre, som gladeligt deltager til træning, kamp og stævner.

Mange trænere og ledere fra foreningslivet har gennem årene inspireret mig og påvirket mit liv. Et beskedent ønske fra min side er, at jeg med mit personlige engagement i Aarup Boldklub kan have positiv påvirkning på andres liv. Vores mange frivillige trænere bliver ikke altid værdsat, som de fortjener, for deres indsats. Jeg vil blot opfordre forældre til at bakke trænerne op ved at være aktive omkring holdene. Det er en kæmpe hjælp til, at trænerne kan bevare overskuddet til at give endnu flere af de oplevelser, som jeg selv har nydt igennem hele mit liv.

På samme måde håber jeg, at foreningerne i Aarup kan bidrage med gode oplevelser til børn, unge og voksne i fremtiden. Dem, der er aktive på diverse sociale medier, bliver dagligt mødt af store oplevelser fra ferier, forlystelsesparker, koncerter osv. Knap så ofte fra en tilfældig fodboldtræning i regnvejr, hvilket for mig kan virke besynderligt, når jeg tænker mit liv igennem. Hvor det første oftest er dyre og enkelte oplevelser, så er deltagelse i diverse fritidsaktiviteter, set i det store billede, billige ugentlige oplevelser. Gennem mit liv har jeg dyrket mange forskellige idrætsgrene, og de har alle givet mig nogle positive minder, som jeg kan tænke tilbage på.

Fællesskaber, hygge, venskaber, sjov, konkurrence og læring er bare nogle af de ting, som foreningslivet har beriget mit liv med. Ikke bare som enkeltstående oplevelser, men som ugentlige oplevelser. Små ting, som at se spillere knække koden i forhold til at sparke rigtigt til en fodbold, kan løfte mit humør i mange dage i en travl og til tider stressende hverdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce