Annonce
Nordfyn

Kommentar: Facitliste med ubekendte faktorer

Henrik Larsen, lokalredaktør

Spørger man på en valgaften en politiker, hvad vedkommende mener om resultatet, efter at 20 procent af stemmerne er talt om, kan man godt glemme alt om nagelfaste konklusioner. Der trædes vande. Det er for tidligt, forstår man, at fastslå hverken det ene eller det andet.

Anderledes forholder det sig, når Dansk Industri (DI) kommer med sin årlige undersøgelse om erhvervsklimaet i landets kommuner. Som en rituel ceremoni træder den ene borgmester efter den anden frem og udlægger resultatet, som var der tale om en facitliste - og særligt, hvis borgmesterens kommune har klaret sig godt, som det er tilfældet for Nordfyns Kommune.

Indrømmet hopper vi medier også ofte med på legen uden at forholde os til det grundlag, som undersøgelsen reelt bygger på.

I pressemeddelelsen, som DI udsendte mandag, står der langt nede, at "besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 procent af den private beskæftigelse".

Okay, mere end 20 procent. Man kunne også have skrevet, at op imod 80 procent ikke er repræsenteret i undersøgelsen.

Det kan meget vel være, at de 20 procent rækker til at tegne et nogenlunde billede, men nogen fuldkommen indramning af den erhvervsmæssige situation kommunerne imellem skal man ikke bilde sig ind at blive præsenteret for.

I årets undersøgelse er Nordfyns Kommune nummer 12 på listen, efter året før at have flyttet sig fra 48. pladsen til fjerdepladsen. Et avancement, som borgmester Morten Andersen (V) og andre politikere igen og igen, hvad man godt kan forstå, bruger til at markedsføre kommunen. For der var tale om et markant hop. Og der er givetvis med baggrund i DI-undersøgelsen også noget om snakken om, at Nordfyns Kommune tilhører fortroppen af erhvervsvenlige kommuner.

Men ønsker man et faktuelt billede og ikke bare et skønmaleri uden nuancer, hører det også med, at 40 nordfynske virksomheder inden for de brancher, som Dansk Industri repræsenterer, deltog i undersøgelsen i 2018. Det svarer til cirka 11 procent af de privat beskæftigede i kommunen.

Derfor giver det heller ikke synderlig mening at begive sig ud i lange udredninger om, hvad årets tilbagegang på otte pladser skyldes og har af betydning.

Annonce

Okay, mere end 20 procent. Man kunne også have skrevet, at op imod 80 procent ikke er repræsenteret i undersøgelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce