Annonce
Odense

Ny plan for Siloøens bygninger: Kommende investor kan bevare dem - eller rive dem ned

I januar i år var bygningerne på Siloøen tæt på at blive revet ned, da maskinerne stod klar lige før, Planklagenævnet nedlagde forbud mod nedrivning, mens sagen stod på. Nu begynder embedsmænd i By- og Kulturforvaltningen arbejdet med en nedrivningslokalplan, hvor andelen af nedrivning er op til en kommende investor. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Efter mere end et års ventetid besluttede By- og Kulturudvalget tirsdag at sætte gang i nedrivningslokalplanen for Siloøen. En plan, der giver en kommende investor mulighed for at bevare mere end Muus' Pakhus, hvis vedkommende vil.

Der har været mange skibe i havnen, siden By- og Kulturudvalget for mere end et år siden besluttede at give tilladelse til nedrivning af samtlige pakhuse og siloer på Siloøen med undtagelse af den ældste bygning, Muus' Pakhus fra 1885.

Tirsdag blev der imidlertid igen sat gang i arbejdet med det afspærrede område med en af havnens bedste beliggenheder, da politikerne enedes om at sætte arbejdet med en nedrivnings-lokalplan i gang. En lokalplan, der skal rettes til, hvis der undervejs i processen findes en investor der ønsker at bevare flere af bygningerne på Siloøen.

Ifølge by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) er det den bedste løsning, som hun kan forestille sig efter at have fulgt sagen i mere end år:

- På den her måde får vi sat gang i processen og lader det være op til en investor at vurdere, om vedkommende kan se en mulighed i at bruge en større del af byggeriet eller alene Muus' Pakhus, siger hun.

Men hun mener ikke, at politikerne dermed fralægger sig ansvaret for kravene til et nyt byggeri ved at lægge byplanlægningen over i hænderne på en investor.

- Udgangspunktet har været, at bygningerne skulle nedrives med undtagelse af Muus’ Pakhus. Nu giver vi en investor mulighed for at overveje, om det økonomisk og bygningsmæssigt vil give mening at gøre noget andet. Og samtidig skaber vi sikkerhed for, at en investor kan nedrive, såfremt det er en forudsætning for en samlet vision. Vi er optaget af at få et område af høj kvalitet, der meget gerne må være ikonisk, siger Jane Jegind.

Annonce

Vi er optaget af at få et område af høj kvalitet, der meget gerne må være ikonisk.

Jane Jegind, by- og kulturrådmand (V)

Økonomisk og praktisk

Beslutningen lægger op til, at såfremt de fleste bygninger på Siloøen rives ned, kan investor udskrive en arkitektkonkurrence omkring et kommende byggeri; et oplæg, som både Jane Jegind og udvalgsmedlem Anders W. Berthelsen (S) regner med, at en eventuel investor vil efterkomme.

- Det er et godt kompromis, som lader muligheden for at bevare mere stå åben. Nu må vi bare se, om en kommende investor viser sig, mens forvaltningen udarbejder planen, så den kan tilpasses vedkommendes planer, siger Anders W. Berthelsen, der ikke mener, der er stor forskel på den beslutning, der sidste sommer blev sat på standby, mens Planklagenævnet tog stilling til sagsforløbet, og den, politikerne har taget tirsdag.

- Heller ikke dengang var der krav om at alle bygninger minus Muus' Pakhus skulle rives ned, det var bare en tilladelse til det, siger han.

Hverken dynamit eller gråd

Tidligere har direktør i By- og Kulturforvaltningen Anne Velling udtalt, at arbejdet med en lokalplan for Siloøen kan tage op imod et år. Med vedtagelsen tirsdag er det besluttet, at den kommende lokalplan rettes til undervejs og før endelig vedtagelse, hvis en investor ytrer ønske om at bevare mere end det, som politikerne kræver, nemlig Muus Pakhus.

Hvorvidt der bevares mere eller ej, vil Anders W. Berthelsen ikke tage stilling til. Han mener, at øvelsen handler om at få det bedst mulige byggeri set ud fra både en økonomisk og en praktisk vinkel.

- Jeg tilhører dem, der siger, at de ikke vil gå forrest med dynamitten, men jeg vil heller ikke græde, hvis det meste bliver revet ned, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce