Annonce
Nyborg

Kommende fodboldstjerner mødes på Fyn

Gustav Grubbe Madsen er den eneste fynbo, der spiller i u17-turneringen på Fyn. Her ses han på vej til træning i sin klub OB. Arkivfoto: Leif Rasmussen
Samarbejde mellem DBU, DBU Fyn og de fynske kommuner Nyborg, Kerteminde, Middelfart og Nordfyns Kommuner har sikret, at U17-drengenes årlige Open Nordic-turnering skal spilles på Fyn.

Nyborg/Fyn: Når Danmarks U17-drengelandshold i starten af august skal forsvare de rød-hvide farver i den prestigefyldte Open Nordic-turnering, bliver det på hjemmebane, mere præcist på fem forskellige stadions på Fyn.

Nyborg bliver hovedby for turneringen. Det er Nyborg Stadion åbningskampen og finalen spilles og det er også i byen med de mange hotelværelser, at fodboldspillerne bliver indkvarteret.

Turneringen er faldet på plads takket være et samarbejde mellem DBU, DBU Fyn samt de fire fynske kommuner Nyborg, Kerteminde, Nordfyn og Middelfart.

Deltagerne repræsenterer landshold fra Finland, Mexico, Island, Sverige, Færøerne og Nordirland, foruden naturligvis Danmark, og i de involverede byer ser borgmestrene adskillige perspektiver i Open Nordic turneringen.

Kampene spilles fra den 4. til 10. august på Nyborg Stadion, Langeskov Stadion, Otterup Stadion, Middelfart Stadion og Nørre Aaby Stadion.

Nyborg har et årelangt samarbejde med DBU, og har tidligere forbedret forholdene på stadion for at kunne huse diverse ungdomslandskampe. I 2017 blev der spillet u18 landskampe på stadion i Nyborg.

Annonce

Vil du være guide for et landshold?

Nyborg Kommune skal sørge for en guide til hvert af de hold, der deltager i u17-turneringen på Fyn i august.

Guiderne skal hjælpe med praktiske ting for holdene.

Der mangler pt én guide, så hvis du er interesseret, skal du henvende dig til kommunens presseansvarlige: Lone Mørup.

En guide skal tale engelsk og have et kørekort.

Glæder sig til hjemmebane

Ungdomslandsholdsspiller Gustav Grubbe Madsen er opvokset på Fyn og spiller til dagligt for OB. Derfor er det ekstra specielt for ham, at hjemmebanen ligger, hvor den gør.

- Det er helt vildt fedt at skulle spille for Danmark på hjemmebane og så endda på Fyn. Der vil komme en masse familie og venner og se os spille, hvilket er fantastisk. Jeg glæder mig, siger den 16-årige forsvarsspiller.

Også hos DBU Fyn vækker det stor glæde, at så traditionsrig en turnering skal afvikles i Danmark.

- At vi har indgået en aftale med fire kommuner er fantastisk og skaber gode forudsætninger for en flot turnering. Det bliver en festdag for spillerne og de lokale klubber, når der skal afvikles landskampe på deres stadions, siger Arne Appelgren, der er klubrådgiver og kommunekonsulent i DBU Fyn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce