Annonce
Odense

Kom og fisk: Uønsket, velsmagende krebs lever i tusindtal i Odense-søer

Tusinder af signalkrebs, der er ubudne gæster i den danske natur, lever i søer lige øst for Odense. De må i én af søerne fiskes til eget behov, og den bedste tid på året at fange dem er fra nu og et par måneder frem.

Søerne i Tarup Davinde er bedst kendt for, at man kan bade i en af dem, hvilket flere og flere odenseanere de seneste år har fået øjnene op for.

Det er nok mindre kendt, at der i søerne også lever tusindevis af såkaldte signalkrebs. De er relativt lette af fange, og de kan frit kan fiskes op fra den sø, man også kan bade i. Og endda helt uden fiskekort.

Faktisk gør man naturen en tjeneste, når man fanger en og tilbereder den.

- Arten er invasiv og uønsket i Danmark, fortæller John Juul Henriksen, der er sekretariatsleder i Over Sø og Land, der bestyrer området ved Tarup Davinde.

Annonce

Regler og gode råd

Signalkrebsene skal slås ihjel på søbredden og må under ingen omstændigheder transporteres levende væk fra området eller udsættes i andre søer og vandløb.

Indsamling og fangst i den danske natur må kun ske til eget forbrug og ikke med videresalg for øje.

Det er tilladt at svømme/snorkle efter krebs, men ikke at benytte dykkerudstyr. Der må fiskes med en krebsebrik, et børnefiskenet eller med en krabbesnøre med klemme. Hver person, der fisker, må benytte et af disse redskaber.

Kilde: oversoeogland.dk

Smager som jomfruhummer

Han forklarer, at signalkrebsen udgør en trussel mod økosystemet, herunder også for den europæiske flodkrebs, som er den oprindelige krebseart i de danske åer og søer. Ikke nok med det, så graver signalkrebsen sig også ind i åbredden og kan på den måde ændre vandløbets forløb og strømforhold til skade for fisk og andre dyr.

Men en god ting er der dog at sige om signalkrebsene, der har fået sit navn på grund af en hvid markering ved kloen:

- De smager lækkert. Lidt som jomfruhummere og rejer, siger John Juul Henriksen.

Altså endnu en grund til at fange signalkrebs.

Fiskeri begrænset til en sø

Der gælder dog visse regler, som skal følges ved krebsefiskeriet, og de fremgår af Over Sø og Lands hjemmeside.

Her kan man blandt andet læse, at fiskeriet af krebs er begrænset til den sø, hvor man også må bade. De øvrige søer skal man holde sig fra.

Informationer om hvilke typer fangstudstyr, der må anvendes, findes også på hjemmesiden, hvor det understreges, at ruser, faste net og harpun er forbudt. Ligeledes findes der gode råd om, hvilken madding krebsene bedst kan lide, og der er også en opskrift, som anviser, hvordan fangsten kan tilberedes.

John Juul Henriksen tør næsten godt udstede fangstgaranti, hvis man følger anvisningerne.

- Der lever flere tusinde i søen, og de elsker for eksempel duften af pølse, siger han.

Umulig at udrydde

Selv om der intet gøres for at beskytte signalkrebsen - tværtimod opfordre myndighederne til at indfange og fortære den - er der ingen udsigt til, at den invasive krebs forsvinder igen fra den danske natur.

Den stammer oprindeligt fra Nordamerika, og frem til 1990'erne blev den gennem årtier sat ud i naturen med fuldt overlæg, bl.a. fordi den er større og har mere kød på kroppen end den europæiske flodkrebs.

Men det var, inden man vidste, at det ikke var nogen god idé. Og i dag er antallet eksploderet, fordi den har vist sig yderst levedygtig, kan bo mange på lidt plads og forplanter og spreder sig med stor hast.

111.000 fanget uden effekt

Josefine Møller, biolog i Miljøstyrelsen, oplyser, at ingen ved, hvor mange krebs der i alt er i Danmark, men at de findes i hele landet. I Alling Å ved Randers, hvor frivillige i mange år har fanget signalkrebs for at kontrollere bestanden, blev der i 2018 fanget cirka 111.000 eksemplarer, tilføjer hun.

- Det er rigtig mange krebs. Og tilsvarende mange er der mange andre steder i landet, siger Josefine Møller.

Til trods for de mange krebs, der er hevet op af Alling Å, er der ingen tegn på, at bestanden er reduceret voldsomt.

- Vi kan se, at der efter 10 års fiskeri efter krebs i Alling å ikke er sket en reducering i bestanden, og det derfor ikke er muligt at fiske sig ud af problemet i et vandløb af den størrelse, konstaterer Josefine Møller fra Miljøstyrelsen.

Med andre ord er det bare at fiske løs i badesøen ved Tarup Davinde.

Der burde være krebs nok til alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Annonce