Annonce
Kultur

Få et kig ind bag afspærringen på det nye H.C Andersen-museum: Kom med på en tur over og under jorden

Henrik Lübker, formidlingsansvarlig i H.C. Andersens Hus, håber, at det nye museum yder eventyrene retfærdighed. De 12 mest berømte eventyr fra H.C. Andersen kan opleves på museet, men ikke nødvendigvis, som vi kender dem. Foto: Lasse Olsson
Der bliver bygget både over og under jorden ved H.C. Andersens fødehjem i Odense. For 390 millioner kroner bliver et eventyrligt og eksistentialistisk museum til. Eventyrene og historien om H.C. Andersen bliver fortalt, som digteren selv kunne have gjort det: i smukke omgivelser, fra nye synsvinkler og uden en entydig morale eller en absolut sandhed. Avisen har været på opdagelse bag byggeplads-afspærringen og set tilblivelsen af det nye museum, der åbner 30. juni 2021.

Døren er blændet af med en masonitplade, montrerne er pakket ind i papir, og den abstrakte gengivelse af Odense Å er dækket til med klæbende plastic. Henrik Lübker, der er formidlingsansvarlig i H.C. Andersens Hus, trækker i et hjørne for at vise, hvad der er nedenunder. Han har iført sig sikkerhedshjelm og blå skoovertræk og viser for første gang rundt på byggepladsen, der om godt en måned vil være det nye, hundreder af millioner kroner dyre H.C. Andersen-museum ved digterens fødehjem.

Fortællingen begynder her i rummet, der minder om en teaterkulisse med scener fra digterens barndom. Man vil kunne høre vaskekonerne ved åen og digteren selv, der romantiserer over sin fattige opvækst.

- Vi har en kæmpemontre, hvor hans skrivebord står, og hvor vi har bragt ham til live ud fra gamle fotografier. Og så overtager Andersen historien, sætter farver på scenerne og begynder fortællingen om, hvordan han fik poesien nede ved åen, hvor han mødte fantasiens alf, som pludselig dukkede op og kyssede ham og gjorde en stum dreng til en talende poet. Det betyder, at han lå nede ved åen en naturskøn dag og har hørt fuglene synge, og det hele var dejligt, og når han gengiver det i fortællingen om sig selv, er det det tidspunkt, han får stemme, siger Henrik Lübker med et smil og en begejstring, der fylder de stadig tildækkede montrer ud og vækker scenerne til live.

Annonce
Henrik Lübker, formidlingsinspektør på Odense Bys Museer, iført blå overtrækssko, mens han viser rundt i opbygningen af det nye H.C. Andersens Hus i Odense. Foto: Lasse Olsson
Scenelyset er tændt i det første rum, besøgende går ind i. Her står tre teateragtige kulisser, som scener fra H.C. Andersens barndom. Foto: Lasse Olsson

Smilet understreger, at historien om H.C. Andersen bliver fortalt med humor. Det giver også en fornemmelse af, at alt ikke er, som det plejer at være på et museum. Og i hvert fald ikke, som det var på det gamle museum for H.C. Andersens fødehjem.

Her er ingen beskrivende tekster, man skal læse. Og der er (næsten) ingen entydige fakta om digteren. Til gengæld er der en fortælling, som han selv kunne have skrevet den, hvor museumsgenstandene helt bogstaveligt taler til de besøgende, ligesom de gør det i eventyrene. Og hvor de fortællende stemmer, som man hører i høretelefoner undervejs, ikke altid er enige om, hvordan virkeligheden var. Ligesom Andersen heller ikke altid var enig med sig selv om, hvem han var.

- Han var en storyteller af rang, og han digter også en del om sit eget liv. Vi har tre en halv selvbiografi fra hans hånd, og de er ret forskellige. Og måske er de ikke helt sande altid. Men sådan er det for os alle sammen. Enhvers liv er i virkeligheden en konstruktion, hvor vi får fortidens momenter til at pege frem mod den, vi er i dag, og hvis der sker en tragedie eller noget, der ændrer fundamentalt på vores opfattelse af, hvem vi er, må vi også ændre forståelsen af vores fortid for, at den giver mening. Og Andersen var i høj grad med til at skrive og ændre historien om sig selv, siger Henrik Lübker.

Eventyrlig arkitektur

Vi forlader Andersens barndom og bevæger os ud i en smal, bugtende gang. Her er ingen 90-graders vinkler og kanter, men i stedet kurvede vægge og runde hulelignende rum. Også arkitekturen er bygget op omkring H.C. Andersens eventyrlige univers og er inspireret af træet i ”Fyrtøjet”, hvor der findes en vidunderlig skatkiste og tre store hunde under jorden. Ad gangen går man længere ned under jordoverfladen, hvor nogle af de 80 arbejdere er i gang med at gøre udstillingerne færdige og installere kunstværkerne.

- Vi har forsøgt at indarbejde H.C Andersens idéer i det virkelige rum … Andersens besked til os er, at i hverdagen kan vi finde drømmen og leve drømmen, fortæller arkitekten Kengo Kuma i en video på museets hjemmeside, og Henrik Lübker uddyber:

- Museet er bygget af hække, træ og glas. Det er sædvanlige materialer, som man bygger noget usædvanligt med. Det er også sådan, at Andersens eventyr fungerer. De foregår i vores verden, men han viser den fra nye perspektiver, som gør, at den bliver magisk. Det er ikke fortællinger, hvor man går ind i et klædeskab, og pludselig er man i en fuldstændig anden verden. Det er de nye perspektiver på det sædvanlige, der gør, at vi ser, hvor dyb og rig den verden, vi er vant til at leve i, er.

Mens de besøgende går gennem det lukkede rum, vil de høre Andersen forsøge at udlægge tingene på sin måde. I den danske version bliver han suppleret af en museumsvært, der byder ind med fakta eller andre forklaringer end digterens egne. Lydfortællingen, der findes på tre sprog, følger gæsterne rundt i museet, og alt efter, hvor man går og står, om man bøjer sig ned eller kigger op, vil man kunne høre genstande tale til en.


Det er en længsel hos ham. En længsel efter at finde hjem. Til det sted, hvor refleksionen ikke er nødvendig, hvor han ikke har det der kritiske blik på sig selv, men bare kan være. Jeg tror i virkeligheden, at det er længslen efter dengang nede ved åen, hvor fantasiens alf kyssede ham.

Henrik Lübker, museumsinspektør på Odense Bys Museer


Vi har fået lov til at vise små detaljer fra udstillingen, men vi må ikke vise, hvordan kunstværkerne og udstillingsrummene ser ud i sin helhed. De bliver først afsløret til åbningen i juni. Foto: Lasse Olsson
Den brasilianske kunstner Henrique Oliviera har skabt et kunstværk, der er inspireret af Fyrtøjet. Foto: Lasse Olsson

I rejserummet vil forfatterens souvenirs og rejsegrej, arrangeret i en spiral fra gulv til loft, skændes om, hvilken der var den vigtigste for den berejste mand. Længere nede under jorden finder man hans manuskripter, digte og dramatiske stykker, som vil udtrykke længsel efter at blive læst op, eller figurerne fra papirklippene vil bede om at blive frigjort. På den måde fortæller museumsgenstandene rent faktisk historien om H.C. Andersen.

- Vi bruger en lydteknologi, som kan mappe lyd ekstremt præcist i et rum. På den måde bliver lyden en del af arkitekturen også, for når man går tættere på en genstand, bliver det, den siger, højere, og du kan høre, om det er oppe eller nede. Måske vil stemmerne endda råbe fra et andet sted i museet, og der er lydbidder, man kun hører, hvis man har hørt noget andet tidligere. Det er en teknologi, der ikke er blevet brugt før. Det hele bliver fortalt ind i ørerne, fordi vi vil have den mundtlighed frem, som findes i H.C. Andersens måde at skrive på, siger museumsinspektøren, mens vi bevæger os længere ned under jorden, men med kig ud til en nedsænket del af eventyrhaven.

Annonce

Den flydende fortælling

Her er undergrunden fyldt med leca-sten, der sørger for dræn, men snart bliver 7-10 meter høje træer plantet, så trækronerne strækker sig helt op til jordoverfladen. Rundt om endnu en kurve i gangen når vi til afsnittet om Andersens kærlighedsliv. Her er gjort klar til syv montrer, der skal indeholde genstande fra otte kærlighedsfortællinger, der som bekendt aldrig rigtig blev til mere end korte affærer eller flirter. Fire kvinder og fire mænd. Henrik Lübker peger på en af de tomme pladser og beskriver malende pungen og mønterne, der skal ligge under glas der. De symboliserer den tilbagevendende undskyldning for H.C. Andersen: at han ikke havde råd til at gifte sig.

- De er fra forelskelsen i Sofie Ørsted. Og pengene siger: ”Ja, godt nok er vi vigtige, men han kunne jo også bare have fortalt hende, at han faktisk havde følelser for hende, i stedet for at gå ud på heden og synge det til vinden,” fortæller Henrik Lübker og fører os hen til den sidste montre.

- Denne er viet til en ung balletdanser. Harald Scharf, der var 26 år yngre end Andersen, og som han havde et meget flirtende venskab med. Scharf gav Andersen et tandbørsteskaft af sølv med initialer indgraveret. Når man kigger på det, siger Andersen ”Den fornøjelse ville man heller ikke unde mig”, for folk sagde, at det var pinligt, at han rendte rundt med så ung en mand, men så siger tandbørsteskaftet: ”Nej, men du har stadig mig,” griner museumsinspektøren.

Her bliver H.C. Andersens seksualitet ikke puttet i en bestemt kasse. Den er flydende. Åben for fortolkning. Og det er helt bevidst, at der heller ikke her findes én sandhed eller en firkantet kasse med rette vinkler, hvori man kan arkivere det endelige svar.

- Jeg vil gerne væk fra det med at finde sandheden. Så længe vi kan forundre os over noget, betyder det, at vi ikke er færdige med det. At det giver refleksion og fortolkningsmuligheder. Det sandt demokratiske ved et museum er, at man kan skabe den forundring, hvor man ligesom mærker, at det er noget, der er større end en selv. Der er noget, man ikke har helt kontrol over, men som også har en plads i verden. Vi har sat os fri af, at alt skal være absolut sandt.

- Hvordan er det som museumsinspektør?

- Jeg er litterat, så jeg elsker det. Men jeg synes også, at historikere burde tage udgangspunkt i, at historieskrivning altid handler om nutiden. At det altid er nutidens blik på fortiden, i stedet for at historien udlægges som den eviggyldige sandhed, indtil der kommer en ny museumsinspektør og laver en ny udstilling.

- Eller man måske finder ud af, at Egtvedpigen ikke er så dansk?

- Ja, det er det. Det her museum handler ikke om fejden mellem Andersen og Søren Kierkegaard, det kan godt blive nævnt, men udgangspunktet er noget, der har med dig og dit liv at gøre lige nu. Om kærlighed. Om at søge efter, hvem man er. Om at fremstille sig selv og blive set på den rigtige måde. Hvis man altid kun tager udgangspunkt i det rent historiske, går man en omvej til det egentlige. Fordi det egentlige er altid noget med, hvad det betyder for den enkelte, siger han.

80 mennesker fra primært England og Danmark arbejder hver dag på at gøre H.C. Andersen-museet klar til åbningen 30. juni 2021. Foto: Lasse Olsson

Vi er kommet gennem museets første del: den biografiske fortælling om H.C. Andersens liv. Herefter åbner en vidunderlig hule af oplevelser sig. 12 af de mest kendte eventyr er fortolket af kunstnere fra hele verden og af udstillingsdesignere. Gæsterne kan føle havfruens længsel under havet, vinde prinsessens gunst i et Las Vegas-lignende Klods Hans-scenarie. Eller man kan lege med sin skygge, indtil den får nok af at følge efter og går ud i verden og laver ulykker. Nattergalen er stadig pakket ind i plastic, og der hvor ærten, de mange madrasser og den gule og blå prinsesse skal udstilles, står it-folkene med alt deres udstyr.

It-folkene har stillet deres grej op, der hvor der ender med at være en ”Prinsessen på ærten”-udstilling. Hvor ærten kommer på et rigtigt museum og bliver undersøgt at eksperter. Foto: Lasse Olsson
Detaljer af et kunstværk. Foto: Lasse Olsson
Et kig ind i ”Fyrtøjet”-fortolkningen. Foto: Lasse Olsson
Rumopdeling i H.C. Andersen-museet. Foto: Lasse Olsson


- Hvordan bliver det at få sådan et museum i forhold til det gamle kulturhistoriske H.C. Andersens Hus?


- Jeg har ikke været nervøs i hele processen, men det begynder jeg at blive en smule nu, smiler Henrik Lübker.

- Det handler ikke om, om det er et godt museum for mig. Det handler om, at jeg meget gerne vil yde eventyrene retfærdighed, og at folk møder dem på en ny måde uden alt det 1800-tals pastiche og udklædning. Alt sker her og nu, og det er gæsten, der træder ind i eventyrene, og sanser, føler og oplever. Vores mål er, at det ikke er en genfortælling, men en oplevelse, og så bliver man måske inspireret til at læse eventyrene igen, siger han.

Annonce

Essensen af Andersen

Vi bevæger os ud gennem en åben glasfacade, under et stillads og ind ad endnu en masonitdør. Op ad en stejl rampe, der om en måneds tid skal være udstyret med trappetrin, mens væggene er blevet udsmykket som en mindehal med citater og videoer, der vidner om H.C. Andersens indflydelse blandt de største forfattere verden over.

H.C. Andersen Hus

Det nye museum slår dørene op 30. juni 2021.

Indgangen ligger samme sted som det gamle H.C. Andersens Hus, men det eneste, der er tilbage af det tidligere museum, er det gule hjørnehus, som var H.C. Andersens fødehjem. Her boede han de første tre måneder af sit liv.

Det nye museum er på 5600 kvadratmeter, hvoraf to tredjedele ligger under jordens overflade. Haven er 9000 kvadratmeter og åben for offentligheden. Det samme er børneuniverset for de 4-12-årige, med huse, man kan lege i, og udklædningstøj. Og spiseriet Deilig, der forpagtes af Claus Meyer, vil også være tilgængeligt uden billet til museet.

Det nye H.C. Andersens Hus har kostet 390 millioner kroner. En del af finansieringen er kommet fra fondsstøtte: A.P. Møller Fonden støtter med 258 millioner kroner, 
Augustinus Fonden med 27 millioner kroner, 
Knud Højgaards Fond med 4 millioner kroner, 
Nordea-fonden med 4,7 millioner kroner.

Museet er tegnet af det japanske arkitektfirma Kengo Kuma & Associates, som også står bag det nye OL-stadion i Tokyo. Udstillingsdesignet er lavet af engelske Event Communications Ltd. Derudover har 12 kunstnere, forfattere og komponister fra hele verden bidraget til museet.

Det forventes, at 200.000-300.000 mennesker årligt besøger museet.

Fra 1. juni kan man købe billetter til museet på hcandersenshus.dk.

En billet koster 165 kroner for voksne, mens det er gratis for børn på 0 til 17 år.

Museumsturen ender i det ydmyge, gule hjørnehus, hvor den store digter, der skulle blive berømt i hele verden og få Odense oplyst i hans ære, kom til verden 2. april 1805. Som et stille mindesmærke er huset blevet restaureret, udstillingerne er fjernet, og ekkoet fra fortiden forstummet, når gæsterne står foran den enkle plade med fødselsdatoen.

Fødehjemmet bliver restaureret og ført tilbage til sit 1800-tals udseende. Her ender museumsrundturen ved en mindeplade med Andersens fødedato: 2. april 1805. Foto: Lasse Olsson

- Der giver vi plads til, at man kan føle rejsen gennem H.C. Andersens liv og afstanden i tid mellem, at man står der i dag, og at, det var så længe siden, at han skrev de eventyr. Det er gæsterne selv, der giver fødehjemmet betydning, fordi han betyder noget for dem, og ikke bare, fordi der er nogle museumsfolk, der siger, at det er betydningsfuldt, siger Henrik Lübker og tilføjer:

- Og så håber vi, at gæsterne har haft en virkelig god og sjov oplevelse. At de måske har fået blikket op for, at verden er større, end de tror, og at det, de troede de kendte, kendte de ikke alligevel. For eksempel giver oplevelsen af at ligge og kigge op i himlen som havfruen et nyt perspektiv på den himmel, som man går under uden at lægge mærke til den til hverdag. Måske er man mere i nuet, mere til stede som menneske.

- Var Andersen til stede i nuet? Mange af hans fortællinger handler ellers om at ville være noget andet eller være et andet sted?


- Han søgte at være det. Det, han hyldede, var det, der ikke har den selvfølelse og selvhøjtidelighed, men som bare kan glemme sig selv. Når han rejser og skriver, vil han gerne finde frem til det sted, hvor det at ville være et andet sted hører op. Det er en længsel hos ham. En længsel efter at finde hjem. Til det sted, hvor refleksionen ikke er nødvendig, hvor han ikke har det der kritiske blik på sig selv, men bare kan være. Jeg tror i virkeligheden, at det er længslen efter dengang nede ved åen, hvor fantasiens alf kyssede ham, siger Henrik Lübker.

Vi går ud i forårsregnen og ser på haven, der ”om et øjeblik” bliver plantet til. Det har de sagt i lang tid, fortæller museumsinspektøren, der glæder sig til at se de høje træer og kurvede linjer af hække, der skaber en eventyrlig have, som mimer museets rum under jorden.

Lige nu er det en byggeplads beklædt med leca-sten og omkranset af en afspærring med adgang forbudt-skilte og påmindelser om sikkerhedsudstyr.

H.C. Andersens Hus åbner 30. juni 2021. For tiden arbejder 80 mennesker hver dag på at gøre det eventyrlige museum klar til åbningen. Foto: Lasse Olsson
H.C. Andersen-museet er tegnet af den verdensberømte japanske arkitekt Kengo Kuma & Associates. To tredjedele af det ligger under jordens overflade, og det, der stikker op over, er skabt i byens skala. Arkitekterne har brugt lystræet som målestok. Foto: Lasse Olsson

Det er tid til det sidste vigtige spørgsmål.

- Hvad er essensen af Andersen. Er det andet end eventyr og leg?

- Ja, det er at være på vej. Og lade sig overgive til, at verden er stor og rig og kan tage en mange steder hen. At man ikke har fuld kontrol. De sidste 200 år har vi vundet vores kontrol. Alt er instant gratification, og vi kan få alt, hvad vi begærer. Vi behersker endda naturen. Men der er en pris at betale. Sådan et ord som taknemmelighed bruger vi ikke længere. For hvad skal du være taknemmelig over? Du forventer bare, at du skal have alt hele tiden. Der tror jeg, at Andersen og hans natursyn og det blik, han har på verden, kan lære os også at være taknemmelige over for det, vi tager fra den. Det handler om, hvordan vi er mennesker i verden, og hvordan vi er over for vores omgivelser. Det kan vi lære af ham, siger Henrik Lübker.

- Det var meget fint.



- Ja, det håber jeg i hvert fald.

H.C. Andersen-museet er tegnet af den verdensberømte japanske arkitekt Kengo Kuma & Associates. To tredjedele af det ligger under jordens overflade, og det, der stikker op over, er skabt i byens skala. Arkitekterne har brugt lystræet som målestok. Foto: Lasse Olsson

30. juni åbner det nye H.C. Andersens Hus for gæster. Billetsalget begynder 1. juni 2021.

Annonce
Kerteminde For abonnenter

Colin var tvunget til at lukke sit firma: Så kom en omstridt erhvervsmand på banen - Nu risikerer Colin karantæne efter konkurs

Danmark

Torsdagens coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Tragedie efter tragedie gav politimanden Ole PTSD: Nu hjælper han andre i samme situation

Assens For abonnenter

Unge spytter efter og truer børn og forældre: - Vi har sagt til vores drenge, at de skal lade være med at få øjenkontakt med dem

Nyborg

Bilen var så sammenkrøllet, han ikke kunne komme ud: Mand kørte ind i vejarbejde

Navne For abonnenter

Anette Agersnap var den første kvindelige præst i syren-sogn: Jeg er taknemmelig over alle de livshistorier, jeg har været vidne til

Regeringen vil gøre havnen i Esbjerg til militært knudepunkt for USA

Fyn

Paradise Hotel-vinder i retten: Nu skal det afgøres, om han voldtog kvinde i Odense

Nyborg For abonnenter

Nyborg vil lægge motorsaven væk og lade træerne leve:  - Men hvor skal pengene komme fra?

Hos Carl Ras kommer organisationens helbred i første række: Vi fejrer titlen som Danmarks næstbedste arbejdsplads langt mere end de finansielle resultater

Podcast

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Middelfart

Stort cykelløb i Middelfart i weekenden: Sådan påvirker det trafikken

Odense For abonnenter

Stor messe gennemføres trods pludselig konkurs: - Vi har jo været lidt i panik

Sport

Rabbits-træner trods finale-nederlag: - Det er en historisk sæson

Annonce