Annonce
Odense

Kolonihave-formand: Massive problemer med ulovlig helårsbeboelse i Odenses kolonihaver

Søndergårds Haver nævnes som en af de kolonihaver i Odense, hvor mange ulovligt bor hele året rundt. Foto: Nils Svalebøg
Op til 1000 ud af Odenses cirka 3700 kolonihavehuse bruges ulovligt til helårsbeboelse, anslår formand for Odense Havelodsselskab Jørgen E. Jørgensen. - Folketinget må på banen, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Der hersker tilsyneladende lovløse tilstande i en betydelig del af Odenses kolonihaver.

By- og Kulturudvalget lancerede i 2015 en lov og orden-kampagne med det formål at få ryddet op i de ulovligheder, der foregår i Odenses kolonihaver. Alligevel har avisen inden for de senere år gentagne gange modtaget tip om folk, der ulovligt bor i kolonihavehuse året rundt. Og nu bekræfter formanden for Odense Havelodsselskab Jørgen E. Jørgensen, at det også er hans indtryk. Endda sker det ifølge kolonihaveformanden i massivt omfang.

- Jeg vil tro, at der bor nogen i cirka 1000 ud af de cirka 3700 kolonihavehuse, der er i Odense, siger han.

Ifølge Jørgen E. Jørgensen er billedet meget forskelligt fra sted til sted.

- Der er nogle kolonihaveforeninger, hvor det er ret udbredt. Og der er da også nogle, hvor der kun er en enkelt eller to, og jeg tør også godt sige, at der er et par haveforeninger, hvor der slet ikke er nogen, der bor helårligt.

Et par steder er den ulovlige helårsbeboelse dog mere reglen end undtagelsen.

- Ude i Søndergaards Haver for eksempel er der cirka 350 huse. Jeg vil ikke sige, de bor derude alle sammen. Men det er tæt på. Nok de 250 i hvert fald. Og i andre af de store kolonihaveforeninger bor der også rigtig mange, siger han.

Annonce

Det siger loven

Af kolonihavenloven fremgår det blandt andet, at "...bebyggelsen i området ikke må anvendes til helårsbeboelse".

Via lokalplaner i den enkelte kommune kan der fastsættes bestemmelser om mulighed for helårsbeboelse. Dette er dog ikke tilfældet i Odense Kommune.

I kontrakten mellem Odense Kommune og Odense Havelodsselskab fremgår det, at haveforeningerne ikke må anvendes til helårsbeboelse. Det er beskrevet i aftalen, at "ophold i haverne må finde sted hele døgnet i perioden 1. april til og med 31. oktober".

Resten er året er ophold kun tilladt i tidsrummet mellem klokken syv og klokken 22, samt i weekender og i skolernes ferier.

Selv om det ikke er lovligt at bo hele året i en kolonihave, er det dog tilladt at have folkeregisteradresse der. Det skyldes CPR-loven, som blandt andet foreskriver, at "...enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig".

Kilde: Notat fra Odense Kommune med titlen "Ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver". Dateret 7. juni 2019.

Første konkrete tal

1000 kolonihavehuse, der bruges til ulovlig helårsbeboelse, er et "meget højt tal", mener Jane Jegind (V). Hun har som by- og kulturrådmand stået i spidsen for de forsøg, der siden 2015 er gjort for at få skabt lov og orden i Odenses kolonihaver.

- Det må jeg nok sige. Det er første gang, jeg har hørt nogen turde komme med en vurdering af omfanget, siger hun.

Jegind påpeger, at mens kommunen de senere år med succes har slået ned på de kolonihavehuse, der var bygget for store i en stor del af byens kolonihaver, så er det langt mere kompliceret at få bugt med den ulovlige helårsbeboelse. Det er nemlig lovligt at have folkeregisteradresse i et kolonihavehus, men det gør det stadig ikke lovligt at bo i kolonihaverne året rundt. Men at bevise, at helårsbeboelse rent faktisk sker, er både svært og ressourcekrævende, fordi det ud over enhver rimelig tvivl skal kunne bevises i retten.

- Dybest set kan vi ikke gøre ret meget, konstaterer rådmanden med henvisning til et notat fra By- og Kulturforvaltningens embedsfolk, der blev forelagt By- og Kulturudvalgets politikere på seneste møde.

Her fremgår det blandt andet, at det er "meget svært" at løfte bevisbyrden for, at der i strid med reglerne finder helårsbeboelse sted. Jane Jegind sender derfor bolden videre til Christiansborg og mener, at reglerne må laves om, så de bliver lettere at håndhæve.

- Hvis det, han (Jørgen E. Jørgensen, red.) siger, er i nærheden af at være korrekt, så foregår det her i et omfang, som gør, at folketinget er nødt til at på banen.

- Det er også derfor, jeg har bedt forvaltningen om til efter sommerferien at skrive et brev til den ansvarlige minister og folketingsudvalget, hvor vi henstiller til, om de ikke godt vil kigge på den her lovgivning og få den indrettet, så den er til agere efter, siger Jane Jegind.

Avisen har efterspurgt en kommentar fra den nytiltrådte erhvervsminister Simon Kollerup (S), og i et mailsvar skriver han:

"Mit udgangspunktet er, at det skal være så nemt som muligt for blandt andre kommunerne at håndhæve de regler, som gælder i det danske samfund. Så vi vil selvfølgelig se på Odense Kommunes henvendelse med alvor, når vi modtager den".

Formand: Sådan kan det løses

Ifølge Jørgen E. Jørgensen er den ulovlige helårsbeboelse et problem, fordi den strider imod hele kolonihavetanken.

Han minder om, at netop fordi der er tale om kolonihaver, stilles jorden billigt til rådighed af resten af samfundet, og så er det omvendt heller ikke rimeligt, at der snydes, er hans argument.

- Vi betaler kun 80 ører per kvadratmeter i jordleje til kommunen om året, og vi slipper for ejendomsskat. De fordele risikerer vi jo at miste, hvis spillereglerne ikke bliver overholdt, påpeger Jørgen E. Jørgensen.

Han mener, at især én ting bør gøres for at komme den ulovlige helårsbeboelse til livs.

- Christiansborg skulle lave reglerne om, så man ikke længere kan have sin folkeregisteradresse i en kolonihave.

Hvorfor ville det være en god løsning?

- Det ville rydde op i den misforståelse, som mange har. De tror, at når man først har fået sin folkeregisteradresse i en kolonihave, så er det ensbetydende med en fribillet til at bo der hele året.

Folkeregisterlovgivningen (CPR) hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). I et mailsvar siger hun, at loven er, som den er, fordi hovedformålet med CPR-registreret er at registrere folk der, hvor de rent faktisk opholder sig.

"Når lovgivningen er sådan, skyldes det, at registrering i CPR bruges bredt i den offentlige administration. Eksempelvis er det vigtigt for politiet og sociale myndigheder at vide, hvor folk rent faktisk bor", skriver ministeren.

Odense er den by i landet med flest kolonihaver i forhold til byens indbyggertal. I omegnen af 3700 kolonihavehuse, skønnes der at være. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce