Annonce
Nordfyn

Kollektiv slankekur: Veflinge-vægt nået halvvejs på det første år

26. april er der igen fælles vejning i hallen i Veflinge. Derefter venter to vejninger, før målet om et samlet vægttab på et ton gerne skulle være nået. Arkivfoto: Sugi Thiru
Målet er at tabe et ton på to år, og efter det første år er 593 kilo forsvundet hos deltagerne af det fælles vægttabs-projekt i Veflinge.

Veflinge: Tilsammen skal vi tabe et ton i løbet af to år. Det var målet, da omkring 200 mænd og kvinder, børn og voksne i januar 2019 meldte sig til projektet "Veflinge liv og fællesskab taber et ton"

Og bedømt efter den seneste vejning omkring 1. februar skal de nok nå målet, for her viste vægten 593 kilo mindre end udgangspunktet på 16.263 kilo for et år siden.

Ved den forrige fælles vejning omkring 1. november var det ellers lidt af en kollektiv nedtur, da der var røget 79 kilo på i forhold til juli-vejningen.

Siden har det være december og jul, med alt hvad det indebærer af fedende fristelser, men det har også være januar med nytårsforsætter om at give den en skalle med sund mad og mere motion.

Og på projektets fælles facebook-side dukker der jævnligt opfordringer op om at møde op til motion i hallen eller gå en tur i fællesskab, ligesom en af initiativtagerne til projektet, Anne Margrethe Dalskov, deler ud af sine opskrifter på sund slik og sunde kager.

Selv om det samlede vægtresultat går den rigtige vej, var der også ved den seneste vejning deltagere, der havde taget på siden sidst. Til gengæld var der andre, der havde rykket sig meget i den ønskede retning.

For at holde gejsten oppe hos deltagerne sætter Anne Margrethe Dalskov og Doris K. Mogensen - bogstavelig talt - gang i et nyt initiativ.

De opfordrer deltagerne til at gå foråret i møde ved at tælle skridt fra den 9. til den 29. marts og hver uge sende en mail med ugens skridttal.

"I gennemsnit forbrænder du 100 kalorier for hver 2000 skridt, du tager. 100 gram blandet slik indeholder 359 kalorier. Så for at forbrænde det skal du gå 7000 skridt", lyder det i opfordringen til at komme i gang med at tælle skridt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce