Annonce
Udland

Voldsomme protester fortsætter i Libanon

Hasan Shaaban/Reuters
Libanons storbyer er stadig præget af regeringsfjendtlige protester, selv om et regeringsparti er gået af.

Voldsomme demonstrationer i Libanon mod korruption, skattestigninger og nedskæringer fortsætter søndag på fjerde dag. Demonstranterne kræver, at landets regering træder tilbage.

Demonstranterne har svoret, at de vil fortsætte deres protestaktioner, til trods for at det kristne koalitionsparti De Libanesiske Styrker har trukket sig ud af den libanesiske regering.

- Vi er blevet overbevist om, at regeringen ikke evner at tage de nødvendige skridt for at redde situationen. Derfor har partiet bedt sine fire ministre om at trække sig fra regeringen, siger lederen af De Libanesiske Styrker, Samir Geagea.

Befolkningen i Libanon har oplevet stadigt mere forringet levestandard. Det skyldes højere skat og nedskæringer i det stærkt forgældede land.

- Vi ønsker, at alle skal gå med os i søndagens demonstrationer og igen mandag for at få regeringen til at trække sig, siger en demonstrant.

Det var ventet, at antallet af deltagere i protesterne tager til søndag, da det er weekend.

Premierminister Saad Hariri gav fredag sine regeringspartnere 72 timer til at nå til enighed om en aftale om genopretning af landets økonomi.

Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, hvis bevægelse er med i regeringen, advarede lørdag om, at ændringer i regeringen kun forværrer situationen.

Libanon er under pres fra både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF. De mener, at der er behov for at gennemføre økonomiske reformer og besparelser.

Libanon har en udlandsgæld på omkring 150 procent af landets bruttonationalprodukt. Dermed er landet forholdsmæssigt et af verdens mest forgældede lande.

Titusindvis af demonstranter har protesteret. Det har navnligt været storbyerne Beirut og Tripoli, hvor politiet har foretaget stribevis af anholdelser.

Vreden har ulmet i landet, siden regeringen i juli vedtog en finanslov fuld af besparelser. Finansloven skal være med til at nedbringe underskuddet på statsbudgettet.

Demonstranterne kræver et hovedeftersyn af det politiske system. Klagerne omhandler alt fra for stram sparepolitik til dårlig infrastruktur.

Mange libanesere mener desuden, at korrupte politikere selv har været med til at plyndre statskassen.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce