Annonce
Indland

Knivstik i låret sender ung mand på traumeafdeling

En 22-årig blev lørdag aften stukket med kniv i Høje Gladsaxe. Politiet har muligvis fundet gerningsvåbnet.

En 22-årig mand, som lørdag aften omkring klokken 21.30 blev stukket med en kniv i låret, er uden for livsfare.

Det oplyser vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi natten til søndag.

Knivstikkeriet fandt sted på en gade i Høje Gladsaxe.

- Vi har ikke anholdt nogen i forbindelse med sagen, men der er fundet en kniv ved gerningsstedet. Om det er den, der er blevet brugt, ved vi dog ikke, siger vagtchefen.

Manden var først blevet kørt til Herlev Hospital, men han blev siden overflyttet til Rigshospitalet, fordi kniven havde ramt særligt uheldigt.

- Der er tale om en pulserende blødning, så det er meget alvorligt, og derfor er han blevet overflyttet til Rigshospitalet, sagde vagtchef Lars Jørgensen fra Københavns Vestegns Politi lørdag aften til Ekstra Bladet.

- Vi ved endnu ikke, hvad der er gået forud for knivstikkeriet, men han er blevet kørt til Herlev Hospital af en kammerat, uddybede han.

Politiet ved fortsat ikke noget om motivet for hændelsen.

- Vi har talt med den forurettede, men han er ikke særlig meddelsom, siger Thomas Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce