Annonce
Sydfyn

Knap en halv million til udsatte børn: Cykelløb kom til Svendborg - men politikerne udeblev

Anders Bondo Christensen (midt for), der er formand for Danmarks Lærerforening, har været med til cykelløbet hvert år, siden det startede. - Det er et helt fantastisk initiativ, at den her forening på frivilligt basis gør noget for folk, som har det svært, fortalte han. Foto: Helene Thau Jackson.
2. pinsedag lagde cykelløbet Broen Danmark Rundt vejen forbi Svendborg. Her tog lokale frivillige imod rytterne, der har indsamlet knap en halv million til fritidsaktiviteter for udsatte børn og unge.

Svendborg: Klik, klik, klik, klik.

Sådan lød det, da 35 par cykelsko stavrede over fliserne gennem fattiggården mandag formiddag.

Det var nemlig med cykelshorts og højt humør, men nok også en anelse ondt i bagdelene, at rytterne fra cykelløbet Broen Danmark Rundt ankom til Forsorgsmuseet i Svendborg, hvor der var serveret kaffe og fedtemadder til de trætte ryttere.

Det er tredje år, at cykelløbet afholdes, og overskuddet fra løbet går til foreningen Broen Danmark, der hjælper børn fra udsatte familier til at kunne deltage i fritidsaktiviteter. En af turens faste ryttere er Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

- Det er et helt fantastisk initiativ, at en forening på frivilligt basis gør noget for folk, der har det svært, og så er det her hold også helt uovertruffen, mener han.

Annonce
Cykelrytterne har taget turen fra Silkeborg og skal slutte i Bornholm, hvor de gerne skal ende inden weekenden. De 35 deltagere har indsamlet 450.000 kroner, der går til udsatte børn og unge. Foto: Helene Thau Jackson.

Politisk afbud

Det var Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der, sammen med erhvervsmanden og cykelentusiasten Flemming Bøgely fra Silkeborg, i sin tid fik idéen til cykelløbet, men DF-politikeren var altså ikke selv at finde i de røde cykelshorts i år. Selvom han, sammen med christiansborg-kollegerne Morten Østergaard (R), Jacob Mark (SF) og Magnus Heunicke (S) havde planlagt at træde i pedaler for de udsatte børn, var der meldt afbud fra alle fire politikere.

Den eneste folketingspolitiker, der faktisk kunne finde tid til cykelløbet var den nyvalgte Stén Knuth (V), der tidligere har siddet som borgmester i Slagelse Kommune.

- Det her er en enorm vigtig sag, og det ved jeg, at de andre også synes, også selvom de ikke kunne være med i dag. Da jeg sad som borgmester, var jeg med til at etablere lokalafdelingen for Broen i Slagelse, og i 2018 blev jeg så spurgt, om jeg ville deltage, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Både for motionen og det sociale, men også for de mange familier, der har brug for hjælpen, fortalte han.

Lokale kræfter

Svendborg var første stop på tredje etape af turen, der startede i Silkeborg lørdag formiddag og afsluttes fem dage og 700 kilometer senere i Allinge på Bornholm, som folkemødet sættes i gang.

Sekretariatsleder for Broen Danmark, Erik Haumann, var sammen med lokalafdelingen for Broen i Svendborg mødt op på Forsorgsmuseet for at modtage rytterne.

- Cykelløbet har i år indsamlet 450.000 kroner, og de penge bliver så fordelt ud til vores lokalafdelinger for at hjælpe børn og unge i alderen 6 til 17 år i gang med fritidsaktiviteter. Det kan for eksempel være at hjælpe til med kontingentet, støtte til udstyr, et buskort eller en brugt cykel, forklarer han.

Rytterne står hver især for at skaffe sponsorer til løbet og skal derudover selv betale 8000 kroner for at deltage. I Svendborg har lokalafdelingen tidligere være lukningstruet, fordi de manglede frivillige, men siden er nye kræfter kommet til, og formand Mette Fabech har sammen med fire andre frivillige bygget lokalafdelingen op igen.

- Da jeg hørte om det nede i Frivillighuset, sagde jeg, "gi' mig det, lad mig prøve", og jeg føler faktisk, at vi er ved at være derhenne, hvor vi kan lægge en plan for, hvordan vi skal udvikle arbejdet fremover.

Siden Mette Fabech blev formand har foreningen blandt andet hjulpet flere børn fra fodboldklubben Stjernen med på fodboldlejr.

Klik, klik, klik, lød det fra cykelskoene, da rytterne trak cyklerne ind i forsorgsmuseets gård. Foto: Helene Thau Jackson.
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce