Annonce
Erhverv

Klumme: Trump, du har meget at lære af Danmark

Lizette Risgaard, formand, FH. PR-foto

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ved flere lejligheder demonstreret, at han gør præcis, hvad der passer ham. Det fik vi danskere at føle i denne uge, da Trump i et opslag på Twitter valgte at aflyse sit planlagte besøg i Danmark. Det er en ny og interessant måde at kommunikere om statsbesøg på. Ja, direkte uopdragent, hvis man spørger Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard.

Uanset hvad man måtte mene om Donald Trump, hans politik og til tider alternative kommunikationsform, er aflysningen af statsbesøget ærgerlig. Først og fremmest fordi et besøg af verdens største stormagt og Danmarks stærkeste allierede er af stor politisk betydning. Men også fordi, at lillebror Danmark faktisk har overraskende meget at lære USA, når det handler om at forene globalisering og frihandel med et stærkt og trygt arbejdsmarked.

USA har historisk set været et foregangsland, når det handler om international fri- og samhandel. Ikke mindst da landet efter anden verdenskrig bidrog til at genetablere den europæiske industri for at bringe Europa på fode og skabe velstand. Derfor er det særlig beklageligt, at netop USA lige nu er ved at kaste verden ud i en handelskrig, foranlediget af Kinas misbrug og mangeårige manipulation af det internationale frihandelssystem.

Det er svært at være uenig med Trump i, at vi skal skride ind, når en stormagt som Kina får stadig større adgang til vores markeder, men forhindrer vestlige firmaer i at få fodfæste på det kinesiske marked. Oven i købet mens kineserne uden skrupler kopierer selvsamme firmaers varer og teknologi.

Men den protektionisme og handelskrig, som Trump har lagt for dagen, er ikke vejen frem. Nye toldmure og protektionisme gør ikke kun os alle fattigere. Det truer også den sikkerhedspolitiske situation og giver næring til den fremherskende nationalisme, vi ser i disse år.

Vi skal en anden vej. Mod en mere åben og samarbejdende verden, hvor samhandel reguleres i et internationalt forpligtende samarbejde. Jeg er er ikke i tvivl om, at USA's protektionistiske politik udspringer af et ønske om at sikre amerikanerne bedre vilkår. Men hvis Donald Trump virkelig vil hjælpe de amerikanske lønmodtagere, er internationale handelsaftaler og bedre vilkår for lønmodtagerne vejen frem.

I Danmark har vi vist, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår skaber konkurrencedygtige virksomheder. I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsidenten lade sig inspirere af den danske model. En model, der netop har sikret lønmodtagerne en løn, de kan leve af, og en ret til offentlig forsørgelse i perioder uden arbejde.

En model, der gør, at lønmodtagere og virksomheder lettere kan omstille sig, når ny teknologi eller konkurrence gør det nødvendigt. Den danske model har også været med til at forhindre den store ulighed i befolkningen, som man ser i det amerikanske samfund.

USA og Europa har været de bærende kræfter i at skabe en samfundsorden, der hviler på frihed, demokrati og retsstatsprincipper. Verden er ikke perfekt i dag. Men uden den stærke alliance mellem USA og Europa, havde det set meget værre ud. Fri handel har sammen med en stærk fælles sikkerhedspolitik og en urokkelig tro på demokrati været en afgørende ingrediens i denne succesfulde opskrift.

Det vil være en historisk fejltagelse, hvis vi igen lukker os om os selv. Vi ved, at det fører til nationalisme og ufred. Men vi ved også, at en stærk samhandel og samarbejde fører til nye opdagelser, til velstand og fred. Det er dét, verden har brug for.

Mit håb er, at Donald Trump en dag får tid til at besøge Danmark. Her vil han nemlig opdage, at lille Danmark har mere at byde på end Grønlands strategisk-attraktive beliggenhed. Danmark har den danske model. En årelang tradition for forhandling, fair fordeling og tryghed. Når alt kommer til alt er det nok mere værd for amerikanske lønmodtagere end et opkøb af arktisk territorium.

Annonce
I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsident Trump lade sig inspirere af den danske model.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce