Annonce
Sydfyn

Klumme: Styrken i at lytte

Klummeskribent Lasse Handberg. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Hvem har den bedste ide til en fynsk film?

Sådan spørger vi i produktionsselskabet Ulla Film i et alle-kald udråbt sammen med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Vi håber at åbne for en kæmpe idé-brainstorm, som forhåbentlig vil overvælde os med stærke lokale ideer til de film, som fynboerne har gravet op i egen baghave – og som de allerhelst vil se udfoldet på biograflærredet.

Og hvorfor nu det? Kan vi ikke selv få ideer? Skal publikum ikke bare være publikum og lade de professionelle om at skære kagen.. Nej, ikke denne gang, svarer vi. Denne gang skal så mange som muligt inddrages i jagten på nye perspektiver. Og det er netop det, der er pointen: Det nye perspektiv. Det andet perspektiv.

Tidligere på året udsendte DFI (Det danske filminstitut) en rapport om publikumsbevidstheden i den danske filmbranche. Heri fastslås det bl.a., at branchen generelt har svært ved at involvere publikum, og at det først sker sent i en films tilblivelsesforløb (oftest først i forbindelse med distribution og markedsføring). Den væsentligste grund er angiveligt, at ”den kreative frihed anses for at udgøre selve essensen i skabelsen af danske film”. Altså at der kan være noget bekymrende eller ufint ved at inddrage publikum. Måske en bekymring for at lefle for publikum og at kunsten dermed bliver ufri.

Jeg kender godt bekymringen og billedet af den professionelle kunstner, som en der ikke skal smittes for meget af publikumsforventninger. Forestillingen om den originale kunstner, der er beåndet med indsigter og udtryk som ingen andre - og derfor kan udkomme med kunst, som publikum ikke vidste de havde brug, men som netop derfor kan føre til åbenbarelser. I dét billede skal kunstneren ikke befamles af publikum – ”for så ender vi med en kunst, der kun vil behage laveste fællesnævner”.

Men holder det? Jeg tror det faktisk ikke. Tværtimod, så tror jeg en tidlig og vedholdende publikumsinvolvering kan skabe perspektiver, indsigter og historier som vi ellers aldrig havde fået. I en anden rapport fra DFI fra 2017 kan man læse, at 87 procent af alle, som er ansat i den kunstneriske kerne på spillefilmsproduktioner i Danmark, bor i Hovedstaden.

Jeg er slet ikke i tvivl om at det har betydning for de film der bliver produceret, at de overvejende bliver skabt af mennesker, der ser på verden fra København. Det betyder blandt andet, at provinsen ofte bliver portrætteret som noget idyllisk eller noget degenereret og dysfunktionelt. Provinsen er sjældent bare ’den almindelige verden’ på film, men næsten altid noget eksotisk (positivt eller negativt), - sandsynligvis fordi provinsen bliver valgt til historien og beskrevet af en instruktør og manuskriptforfatter, som sidder i København.

Det er nærliggende at forestille sig, at vi får en del film, som ligner hinanden, hvis de udklækkes og skabes af mennesker, som ligner hinanden, bor nogenlunde det samme sted, har fået samme uddannelse, etc. Og derfor giver det mening for mig, at Ulla Film nu spørger så mange som muligt om ideer til film på Fyn. Jeg håber og tror på nye perspektiver og historier, som vi aldrig selv var kommet på.

Det er en bevægelse, der har været i gang i noget tid i en del brancher. Altså, det der med at lytte i stedet for at ’vide bedst’. Blandt andet i journalistikken, hvor redaktører verden over er ved at få øjnene op for, at brugerne ikke skal tales til men med. I hvert fald hvis man vil blive ved med at sælge aviser. Og her, som i mange andre brancher, så har bevægelsen været svær. For det er jo en afgivelse af magt. Så længe redaktøren og journalisten kunne holde fast i, at det var dem, der vidste hvilke nyheder og vinklinger, der var de bedste for brugerne, så var de uundværlige og særlige. Lige indtil brugerne holdt op med at købe aviser. Så blev redaktøren nødt til at lytte og faktisk indgå i en oprigtig dialog med brugeren.

Jeg tror og håber, at samme bevægelse er på vej i kunstens verden. At kunstinstitutioner og kunstnere ikke kun taler, men også lytter. At man oprigtigt interesserer sig for sit publikum. Det tror jeg, der vil komme meget god kunst ud af; og jeg tror det vil betyde at mange flere interesserer sig for kunsten.


Kunsten er et møde mellem værk og publikum.


Jeg plæderer ikke for amatørisme. Ypperlig kunst kræver nærmest altid ekstreme færdigheder og sylespids professionalisme. Men jeg plæderer for en kunst med mange forskellige stemmer og jeg tror på at kunsten er et møde mellem værk og publikum. Et møde, som bliver stærkt, hvis begge parter interesserer sig for hinanden. Det er styrken ved at lytte!

Så vær med! Send din idé til fynsbedstefilm@fyens.dk og giv os alle nye farver på paletten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Måtte købe køjesenge i Jysk: Nyborg Fængsel indlogerede udvisningsdømte på ufærdig afdeling i al hast

Danmark

Psykisk vold per kontrakt

Middelfart

Nu er det nok: Mathias vil omdanne forhutlet stationsbygning til levende café og ungdomsmiljø

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Annonce