Annonce
Livsstil

Klumme: Hvilke historier fortæller du?

Illustration: Pernille Helmig
Om hæmmende overbevisninger og underbevidsthed.

Kender du følelsen af, at noget indeni på forhånd har taget beslutningerne for dig?

Du kan have de bedste intentioner om noget, som du gerne vil. En ny livsstil, eller måske har du endelig besluttet, at du skal af med den vane, der ikke er god for dig.

På trods af den gode vilje, er det alligevel, som om vores tanker, følelser og handlinger ofte er “styret” af et slags ubevidst indlært program. Uden vi tænker over det, præger disse “skjulte programmer” de valg, som vi tager i hverdagen, og har langt større indflydelse på vores liv, end vi før troede.

Et tidligt sted på livets rejse er disse programmer med til at lære os en masse ubevidste mønstre. Nogle er positive og andre negative, og selvom det lyder vildt, viser nyere studier, at kun fem procent af vores beslutninger, følelser og handlinger er bevidste. De resterende 95 procent er styret af vores underbevidstheds automatiske programmering. Meget af det, som vi har lært, inden vi fylder 35 år, er en opførsel, som vi har lært udenad.

Det er blandt andet derfor, vi kan køre bil, tale i telefon, kigge på GPS, spise croissant og skifte gear på samme tid. PS.

Ikke at det kan anbefales.

Kroppen har også lært, at bestemte tanker og følelser er “trygge”. Selvom ”tryg” ikke altid er en positiv ting i dit voksne liv. Vi har endda lært, at nogle ting er “nødvendige” for at overleve - som for eksempel vrede, frygt og smerte. Når vi har tænkt og følt på en bestemt måde i tilstrækkeligt mange år, er det blevet en del af kroppens identitet. Så der er ikke noget at sige til, at det kan drille, når vi vil overtale vores krop og sind til at gøre noget nyt.

Som så meget andet, vi kan udenad, er der en fare for, at vi ikke rigtig tænker over hvad og hvorfor længere. Det er blevet en vane at tænke, føle og være på denne bestemte måde. Heldigvis lærer vi også meget, der er super relevant for vores fantastiske liv.

I dag vil jeg kort snakke om alt det, som ikke støtter os. Vores negative hæmmende overbevisninger.

Det er vigtigt at kunne kende forskel på det, som den rationelle hjerne prøver at fortælle. Det, hjernen signalerer, når der er en reel fare på færde, og det, der sker, når en frygtbaseret tankegang har styret dit system så længe, at enhver bekymrende frygt kan sætte hele kroppens beredskab i gang og skabe maks. kaos uden grund.

Alt, hvad vi tænker, siger til os selv, og alt vi føler, sætter samme reaktion i gang i din krop. Uanset om frygten er reel eller ej. Det, som vi tolker, bliver til vores historier. Derfor er det også vigtigt at få kigget på, om det, som du tænker i hverdagen, er positivt eller negativt.

Selvom det ikke hjælper dig i situationen, gør systemet det, det er designet til. Det forsøger at passe på dig. Frygten tror, at den har et job.

Nedenstående kan måske give dig indblik i dine egne overbevisninger. Vær nysgerrig på, hvor de stammer fra, og hvordan du kan omprogrammere dine tanker på ny.

Typiske overbevisninger:

Jeg har ikke fortjent det.

Jeg er ikke god nok som den, jeg er.

Min mening er ikke vigtig, så jeg tier bare stille.

Du skal ikke tro, at du er noget.

Det er aldrig godt nok, det jeg gør.

Jeg er ikke klog og dygtig nok.

Jeg skal knokle for at have fortjent lykken.

Rige mennesker har det nemt.

Jeg er nok ikke værd at elske.

De andre har det lettere end mig.

Jeg er altid uheldig.

Udfordr dine overbevisninger:

Er det sandt?

Er det vigtigt? (for dig at holde fast i denne overbevisning)

Vend din historie om:

Lav positive kontrasætninger til dine negative overbevisninger - for eksempel “jeg er god nok, præcis som jeg er,” “jeg har fortjent lykken og roen” - og sig dem til dig i hverdagen.

Hvilke overbevisninger har du fortalt dig selv gennem livet, der ikke støtter dig?

Måske det er tid til at fortælle dig selv en ny historie?

Reflektér over:

Vær opmærksom på dine egne overbevisninger.

Er dine handlinger i hverdagen hæmmet af gamle overbevisninger.

Er det konstruktivt eller en gammel vane.

Er din indre dialog positiv eller negativ.

Hvad kan hjælpe dig med at omprogrammere.

Spot negative overbevisninger og få dem vendt til støttende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];