Annonce
Sydfyn

Klumme: Har du talt med en politiker i dag?

Vi kender det måske alle sammen. Nytter det noget at tale med dem? Lytter de til mine holdninger? Stoler jeg mere på en jordemor, en bibliotekar eller kassedamen?

Jeg taler om politikere.

De færreste fra erhvervslivet ønsker at træde ind i politik. Et image, der ligger op ad telefonsælgere og bilsælgere, tiltrækker ikke mange. Mange løber skrigende bort, specielt når det handler om lokalpolitik. Det politiske klima er hårdt, trusler og nedgørende personlige bemærkninger i byrådssalen fylder ofte debatten. Kan man ikke argumentere eller tåle at blive sagt imod med valide argumenter, er et personligt angreb ofte et middel til at svare igen.

Opfattelsen er, at man skal være hårdhudet for at være politiker og særligt lokalpolitiker. Jeg vil hellere vende den om og sige, at man bør udvise en vis portion dannelse, etik og politisk tæft, hvis man vil være med til at skabe et godt samfund.

Ingen tvivl om, at dem der "ofrer" deres liv i kommunalpolitik, bruger uanede timer på at sætte sig ind i tingene og gå til møder. Det er et modigt kald. Lokalpolitikerne er dem, der sørger for, at vores demokrati bevæger sig, og at der bliver taget stilling til tingene.

På de sociale medier florerer ofte lokale facebookgangstere; borgere der tilsyneladende uden forståelse for demokratiet og lokale tiltag tager udgangspunkt i sig selv og egne behov. Sjældent er fællesskabet i fokus, og at vi samlet skal løfte i flok. Gangsternes kværulerende facon mangler tit modforslag og en konstruktiv dialog. Mit indtryk er, at blodtrykket er højt, ledsaget af en håbløs idealisme og nærmest et had til det politiske rum. Det har altid en negativ, nedbrydende effekt.

Den interessante indsigt er, at vi hver især kan være med til at forme fremtiden ved at styrke demokratiet og dialogen i det offentlige rum. Derfor er det naivt at tro, at man på de sociale medier eller i et hadsk læserbrev endog kan gøre en forskel eller kan styre og forme samfundet. Jeg vil kalde det snæversynet. Jeg opfordrer til at komme ud i virkeligheden og møde politikeren i øjenhøjde. Det skaber troværdighed.

Det kan være opløftende og godt for ens viden og indsigt at tale med de politikere man deler værdier med, og på den anden side kan det være en øjenåbner at tale med sine modstandere. Det skærper interessen begge veje, og det skaber en større diversitet i det lokalpolitiske rum. Det handler jo mest af alt om at skabe vores samfund og et fællesskab, der gavner og styrker vores demokrati.

Bliver vi i vores lille rede her på Ærø, så er vejen til at tale med en politiker meget kort og ligetil. Jeg har utallige gange mødtes med både venstre- og højrefløjen og jeg taler blandt andet med Lennart, Peter, Bent, Leo, Minna, Mads, Inga, Jens og Søren. Det er ikke på grund af politisk holdning, jeg undgår nogen, nej, jeg har måske ikke haft spørgsmål eller emner til diskussion.

Alle lokalpolitikerne har modtaget en "nybygger" som mig med åbne arme. Vi har haft uenigheder men også enighed og forståelse. Jeg har altid fået gode indsigter med hjem og en forståelse for det demokrati, der er med til at skabe vores samfund.

Få et møde med borgmesteren i København - glem det. Her på øen skriver eller ringer du, og få dage efter sidder du med en kop kaffe i hånden og taler over bordet med en lyttende politiker. Det er en kæmpe fordel i vores lille kommune, og det skal udnyttes.

Tag ja-hatten på og tal med en politiker i dag. Det er godt for humøret og helbredet, og det skaber et fællesskab og et grundlag for en lysende fremtid.

Annonce
Derfor er det naivt at tro, at man på de sociale medier eller i et hadsk læserbrev endog kan gøre en forskel eller kan styre og forme samfundet. Jeg vil kalde det snæversynet. Jeg opfordrer til at komme ud i virkeligheden og møde politikeren i øjenhøjde.

Blå bog

Peter Fröhlich, født på Mors i 1956. Er uddannet på Skolen for Brugskunst i design og grafik (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler) og tog afgang i fotografi på School of Visual Arts i NewYork sidst i 80’erne.

Har haft en karriere i international branding, identitet og forretningsudvikling som han stadig beskæftiger sig med. Er tilknyttet Syddansk Universitet og Medie- og Journalisthøjskolen i København som censor.

Laver også brød og holder bagekurser under navnet Brødsheriffen.

Flyttede fra Nordsjælland til Ærø i 2017. Er gift med Mette og har tre børn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce