Annonce
Erhverv

Klumme: Forventninger driver aktiemarkedet

Aktiekurser stiger og falder, men hvad er det egentlig, der får aktierne til at reagere – og hvilke tilsyneladende store begivenheder reagerer de ikke på? Det er ikke altid lige let at blive klog på, hvad der påvirker markedsstemningen.

Man ser af og til, at en virksomhed, der leverer et rekordregnskab, alligevel bliver straffet, fordi det ikke imødegik de forventninger, som markedet havde indarbejdet.

På samme måde ser man også aktiemarkedet falde eller stige uden, at man ved første øjekast kan finde en forklarlig grund.

Men som regel er der en god grund til, at markedsstemningen peger i den ene eller anden retning – eller slet ikke reagerer på det, der ellers er en stor nyhed i de fleste menneskers øjne. Med andre ord er der nogle ting, der får aktiemarkedet til at reagere, mens andre slet ikke gør.

Kigger man på markedsstemningen lige nu, ligger vi til den klart sensitive side, hvor der ikke skal så meget til, før mundvigene peger enten op eller ned. Sådan har det været tilfældet i hvert fald siden anden halvdel af 2018.

Vi befinder os et sted, hvor usikkerheden er ret omfattende, og det skyldes, at mange investorer er bekymrede for den globale vækstopbremsning, der finder sted.

Annonce

Økonomien ned i gear

Verdens økonomier er gennem 2018 gået ned i gear, og afmatning i forhold til tidligere høje vækstniveauer har indfundet sig. Det medfører bekymring i markedet, og det er en af de vigtigste faktorer, der får aktierne til at reagere.

Det gælder sådan set i begge retninger. Hvis væksttallene peger ned og især for meget ned i forhold til det forventede, vil det typisk medføre kursfald på aktiemarkederne.

Omvendt hvis væksten pludselig bider fra sig og gør bekymringerne til skamme, vil det kunne sende aktiekurserne op – det hele dog med anker i de forventninger, som markedet har indarbejdet.

En anden vigtig faktor i forhold til reaktioner i aktiemarkedet er centralbankerne. I fjerde kvartal var renteforhøjelsen i USA i december og signalet om behovet for fortsatte renteforhøjelser stærkt medvirkende til at skabe en voldsom negativ kursreaktion i et marked, der var grebet af recessionsfrygt.

Er man ramt af recessionsfrygt, er fortsatte rentestigninger det værste, der kan ske, da dette over tid givetvis vil forstærke vækstopbremsningen.

Handelskrig truer endnu

Den omvendte situation fik vi så gennem første kvartal, da USA’s centralbank vendte på en tallerken og i stedet gik på rentepause, og siden blev fulgt af andre toneangivende centralbanker. Det gav aktiekurserne et gevaldigt løft i første kvartal – et løft, der næsten helt og holdent blev trukket af centralbankernes kursskifte.

Centralbankernes pengepolitik spiller altså en altafgørende rolle i, hvad der får aktiemarkederne til at reagere – specielt når den kan overraske markederne positivt, som det var tilfældet omkring årsskiftet.

En mere aktuel anledning til reaktioner på aktiemarkedet er fornyet fokus på handelskrigen mellem USA og Kina. Markedet har i et stykke tid taget det for givet, at det ville lykkes at lande en bilateral aftale mellem de to lande, men med den seneste udvikling i forhandlingerne mellem de to regeringer har markedet måttet skrue ned for denne forventning.

Det har i maj resulteret i aktiekursfald, fordi en eskalerende handelskrig har potentiale til at ramme væksten i verdensøkonomien hårdt – og det kan forværre de globale vækstbekymringer. Samtidig havde dette alternative scenarie før maj en relativt lav sandsynlighed for at blive opfyldt.

Terror er regnet ind

I 2018 fik vi også et par eksempler på, hvordan Italiens budgetproblemer påvirkede markederne negativt især i Europa, hvor finans og banker fylder meget i det europæiske aktieindeks.

Til gengæld ser vi også, at der er ting, som er store og fylder ekstremt meget i nyheds- og mediebilledet som eksempelvis vigtige politiske valg eller terroranslag med mange dræbte, ikke rigtigt rammer aktiemarkederne.

Siden 11. september 2001 har de finansielle markeder desværre indregnet terror som en naturlig del af investeringsrisikoen, og derfor bliver det enten hurtigt genvundet eller opnår kun en marginal reaktion på aktiemarkedet, netop fordi det allerede ligger i forventningerne.

Valget af Donald Trump gav i sin tid også en umiddelbar kursnedgang, fordi markedet antog, at Hillary Clinton ville overtage efter Barack Obama. Men panikstemningen aftog hurtigt igen, og aktierne var næsten med det samme tilbage i positivt terræn.

Hvad siger forventningerne?

Brexit er en anden historisk begivenhed, som har givet dønninger især på hjemlig grund i Storbritannien og landets valuta, men det er et stykke tid siden, at Brexit-nyheder har været årsag til mærkbare kursreaktioner.

Mange forhold – store som små – kan rykke markederne, men i bund og grund handler det om, hvad markedet på forhånd havde indarbejdet i forventningerne. Aktiemarkedet kan rigtig godt lide positive overraskelser. I øjeblikket er markedet blevet negativt overrasket over Trumps eskalering i handelskrigen, hvilket har sendt aktierne ned i maj. Nøglen til positive fremtidige afkast ligger i sandsynligheden for at blive positivt overrasket i en verden, der gennem maj er blevet væsentlig mere negativ.

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner, Formuepleje. Pressefoto

Investor

Klummen er leveret til Erhverv+ af Formuepleje, der er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 65 milliarder kroner under forvaltning og har cirka 11.000 investorer.

Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme. Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 90 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København.

Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce