Annonce
Nordfyn

Klumme: Det er mor, der styrer termostaten i familien

Tessa Lind Gjødesen er innovationschef på OUH og ugens klummeskribent i Ugeavisen Nordfyn. Foto: Winnie Synia
Annonce

I langt de fleste danske hjem deles mor og far om pligterne ift. indkøb, madlavning og afhentning af børn. Kun på den måde er det muligt med to udearbejdende forældre. Men der er én pligt, der ofte er overset i hjemmet og som tilfalder mor, uden hun altid er bevidst om, at hun har den.

Det er nemlig os mødre, der holder styr på familien og præger stemningen både indeni og uden for familien. Når vi mødre holder styr på familien, tænkes der ofte på evnen til at have overblik over de forskellige arrangementer i fritidsordninger og skolen, som familien deltager i. Holde styr på, at fødselsdagene rundt omkring i familien skal holdes, højtiderne fejres og ikke mindst finde gaver og koordinere med de andre kvinder i storfamilien. Under den proces er det også ofte os mødre, der noterer, hvordan andre mennesker og familiemedlemmer placerer sig på ”naughty & nice”-listen – er de inde i varmen eller ude i kulden? Det er en usynlig liste over oplevelser, som mor har med forskellige personer. Den usynlige liste fikseres, når en person fastfryses på ”naughty” siden. Hvis man lider den tort at blive fastfrosset på en mors liste, så er man næsten stensikker på, at resten af hendes familie har samme holdning. For vi mødres holdninger smitter af på vores familier.

Derfor er det mor, der styrer termostaten i familien, og det er ikke altid bevidst hverken for mor selv eller resten af familien. Termostaten kan svinge mellem hjertevarme og kuldegrader. Men ikke kun i forhold til mennesker uden for den nære familie. Også indeni - imellem familiemedlemmerne. Er der harmoni mellem familiens medlemmer? Eller disharmoni? Modtages nye venner og familiemedlemmer med åbne arme eller kulde? Det er ikke altid, at vi kvinder er bevidste om den indflydelse, som vi har på vores familier.

For snart en del år siden skrev jeg en kronik i Fyens Stiftstidende, hvor jeg hyldede bonusfædrene på Fars Dag. Jeg fik øje på en forskel i bonusrollen ved kønnene. Derfor syntes jeg, at det var vigtigt med anerkendelse for den vigtige rolle, som bonusfædrene ofte indtager og udfylder i kombinationsfamilierne. Mine refleksioner var dengang, at jeg kunne se, at de bonusfædre, som jeg kendte, var noget bedre til den rolle, end både jeg selv og flere af de kvinder, som jeg kendte, var til bonusmor-rollen - især når der er børn på begge sider. Som et kendt ordsprog lyder: ”Hver so synes bedst om sine grise”, og min tolerancetærskel som bonusmor var (som flere andres) ikke overvældende. Det betød, at der i starten var langt mellem den gode stemning i vores familie, og der var dage, hvor kuldegraderne forblev under frysepunktet. I dag er der heldigvis overskud til hjertevarme, der samler hele børneflokken.

For det er indlysende, at harmoni mellem familiens medlemmer er afgørende for, at familien trives. Er der ubalance mellem to - ja, så påvirker det hele familien. Ikke kun nu men også i fremtiden. Det er en livslang investering at understøtte den gode stemning og skabe en søskendeflok, der også nyder hinanden som voksne. Der er så kort mellem at samle mennesker og at sprede dem. Både mor og far har vigtige roller for at sikre balancen - og nu lyder jeg næsten som Emma Gad.

Men tro mig - jeg er feminist af hjertet, så jeg missionerer ikke for fru Gad. Men min overbevisning er, at mor har hånden tættest på termostaten til familien, og det betyder, at hun kan synkronisere niveauerne. Men det kræver en bevidsthed. Det kræver også en undgåelse af dagligdags snubletråde som: sladre mellem søskende, favorisere eller udelukke med kulde, hvis man ikke indordner sig. Det er klassiske teknikker, der skaber ubalance i enhver familie, som jeg tror, at mange kan genkende og som virkelig kan skabe en dårlig stemning ved enhver anledning. Og hvis mønsteret har været udtalt, kan det forfølge familien, når børnene bliver voksne, og så er stemningen elendig til de fleste sammenkomster. Lige indtil sammenkomsterne ophører, og det gavner ingen.


Hvis man synes, at mor har en stor rolle med at styre termostaten, mens børnene er små, bliver rollen blot større i takt med, at familien naturligt udvides med svigerbørn og måske endda både første- og andengangs ægtefæller. Her kommer evnen til inklusion på prøve.

Tessa Lind Gjødesen


Hvis man synes, at mor har en stor rolle med at styre termostaten, mens børnene er små, bliver rollen blot større i takt med, at familien naturligt udvides med svigerbørn og måske endda både første- og andengangs ægtefæller. Her kommer evnen til inklusion på prøve. Personligt har jeg haft svigerdøtre i familien i de sidste seks år, og jeg må blankt erkende, at før jeg fik én af slagsen i husstanden, havde jeg blandede følelser omkring fænomenet. Heldigvis husker jeg selv, hvordan det var at stå over for en svigermor - og planten: ”Svigermors skarpe tunge” er nok ikke taget ud af den blå luft. Jeg husker i hvert fald både svigermoren, der ville være veninde, svigermoren der ville bestemme alt, den søde favnende svigermor og hende, der frøs mit hjerte til is.

Men det er da også vanskeligt med en svigerdatter, når man som mor skal understøtte den gode stemning. Det er kvinder, der overtager vores sønner, vender deres blikke fra os mødre og giver dem vaner, som vi ikke kan genkende. Og nu gik det ellers lige så godt, mindes de fleste af os. Men ja, svigerdøtre omvælter vores liv og ikke mindst vores roller. Fra at sidde på første parket til sønnernes kærlighed, er vi næsten sendt hjem på ”en tænker”. For meget lidt er som før, og de nye vaner og ideer er omsiggribende. Men det er virkelig smart med sådan nogle svigerdøtre, kan jeg konstatere. Måske har jeg blot været usædvanlig heldig? For godt nok har jeg ikke længere nogen indflydelse på sønnerne, er heller ikke i første parket til betingelsesløs kærlighed (derfor fik vi en labrador). Men det opvejes til fulde af, at hvor det ikke er lykkedes min mand og jeg at socialisere til næste niveau, da kommer svigerdøtre seriøst som ”sendt fra himlen”! De slår smut med øjnene og wupti, så er de nået længere med sønnerne, end vi andre har forsøgt i årevis. Samtidig er specielt min nattesøvn blevet væsentligt forbedret, efter der er kommet svigerdøtre til. Så går det jo nok det hele - også når der festes.

Jeg har derfor taget imod hver og én af mine svigerdøtre med åbne arme - som jeg selv gerne ville have været taget imod og grundet mit syn på termostaten i familien. Som mødre er det bedste, vi kan gøre, at tage imod de nye familiemedlemmer med åbne arme. Ellers mister vi vores sønner, gør familiesammenkomster anstrengende og ender med halvhjertede forhold til vores børnebørn - for vi mødre kan lige så godt erkende faktum: svigerdøtre er de nye termostatmestre i deres familier!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Rahbæk Juel efter statsminister-kritik af coronasmitten i Vollsmose: - Nu er der hul på bylden med testene

Odense

Udmelding på pressemøde om coronaudbruddet i Vollsmose: Massivt flere test og flere muligheder for isolation af syge i bydelen

Annonce