Annonce
Livsstil

Klumme: Denne gang er basen forhåbentlig i orden

Maja Julskjær. Foto: Robert Wengler

I morgen rydder jeg skrivebordet, sætter mailen på autosvar og slukker computeren. De næste mange måneder skal jeg hellige mig morlivet hundrede procent, for om en måneds tid udvider vi familien med endnu et lille, krøllet medlem. I stedet for at køre land og rige rundt og interviewe spændende mennesker kommer de fleste af mine dage til at foregå trillende rundt i lokalområdet med barnevognen.

Og størstedelen af de samtaler, jeg kommer til at have, vil handle om manglende søvn, opskrifter på babymos og ventelister til vuggestuer. Men det bliver hyggeligt. Det ved jeg, for jeg har prøvet det før.

Jeg har også en klar formodning om, at mange ting bliver lettere denne gang. Både fordi vi ikke længere er helt så grønne i forældrerollerne, men også, fordi vi har opgraderet basen gevaldigt siden første gang, vi blev forældre. Vi har ganske enkelt lært af bitre erfaringer og er ikke længere så unge og naive som for to-et-halvt år siden.

Første gang, jeg var på barsel, boede vi i en lejlighed midt på gågaden i den by, vi stadig bor i. Lejligheden var stor og lys, men den var bestemt ikke børnevenlig. Der var ingen steder at stille barnevognen, så den skulle skilles ad og slæbes ned og op fra første sal flere gange dagligt, når mor og datter skulle på tur.

Der var i sagens natur heller ingen steder, den lille kunne stå ude og sove. Det betød, at jeg traskede rundt med barnevognen i timevis hver eneste dag. Det var godt for konditionen, og de mange ekstra graviditetskilo blev hurtigt "gået af". Til gengæld efterlod det ikke meget tid til andre ting end baby. For eksempel støvsugning eller en uforstyrret kop kaffe i sofaen. Man kan vist roligt sige, at vi ikke havde tænkt ret langt, da vi overtog lejligheden kun et års tid, før vi skulle være forældre. Vi havde i hvert fald ingen anelse om, hvor meget praktikken spiller ind, når man er alene med et spædbarn fem ud af ugens syv dage.

I mellemtiden er vi blevet klogere. Vi er flyttet i hus og har nu en have, hvor den lille kan sove uforstyrret i barnevognen, så jeg forhåbentlig kan få tid til andre ting end at vandre villavejene tynde med en sovende baby. Vi har også skiftet bilen ud, så vi nu har en mere familievenlig model i stedet for den lille tredørs Fiat, vi havde før. Med den rette snilde kunne barnevognen lige klemmes ind i bagagerummet, men så var der til gengæld heller ikke plads til andet.

Vi føler selv, vi er bedre forberedt end første gang. I hvert fald på praktikken. Men vi har samtidig lært, at livet med småbørn aldrig er forudsigeligt. Og er det ikke netop det, der er så fantastisk, forunderligt og frustrerende?

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Politiet: Giv os flere tip om Mark

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce