Annonce
Sydfyn

Klumme: Alle kan noget, ingen kan alt

Annonce

“Du kan blive lige præcis, hvad du vil” er nok et af de mest forvirrende livsråd, jeg fik som ungt menneske. Ikke bare var himlen tærsklen, men det gav mig også stof til eftertanke: Hvem er jeg, hvad kan jeg, er der noget, jeg er særligt god til? Alle sammen spørgsmål som potentielt gør et barn mere usikkert end selvsikkert.

Alle andre er jo gode til noget! Er du i tvivl, så tænd for fjernsynet en lørdag aften. Instagram, YouTube. TikTok!

Søren Kierkegaard skrev, at “Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og det kan ethvert Menneske, naar han vil det.”

Ja tak, Søren. Det er heller ingen nem opgave. Særlig ikke som ungt menneske, hvor det at skille sig ud fra flokken hurtigt kan give dig det nådesløse mærkat “mærkelig”.

Det er nemlig noget, de unge går og siger til hinanden nu om dage. “Du er mærkelig”. Jeg hører det først som en kompliment: En der tør at være anderledes, “sig selv”. Men det er bestemt ikke, så vidt jeg forstår det, ment således. At skille sig ud er ikke godt.

Måske ligger deri en skjult hentydning til at du er “spændende”? Man kan kun håbe.

Der er så mange kasser og slogans, man kræver, at de unge skal passe ind i. Jeg bliver svimmel af tanken. Uddannelsesparat, omstillingsparat.

Nu skal man som ung også være “fremtidsparat”; Et udtryk der er helt nyt for mig, og et som jeg (med en god portion væmmelse) læser som en opfordring til at de unge skal være klædt på til al slags vejr. Sikke en opgave, hvad?

Forbered dig på alt! Ikke sats på et eller to kort. Sats på alle. Spred dig ud over brødet som et mikrotyndt lag smør. Så er du i en vis grad sikret. Dog uden smag og substans.

Passion, lidenskab og glødende interesse kræver prioriteringer. Det kræver, at man synes, noget er vigtigere end noget andet.


Vi har en kultur, der handler om at vælge frit på alle hylder. Jeg ved ikke, hvor godt det er i længden. For selvom alle hylder i princippet er tilgængelige, så betyder det ikke, at man vælger den hylde, der passer en bedst


Hvad gør vi så? Hvordan hjælper vi, de voksne, de unge til at se, hvor deres særlige egenskaber og interesser ligger? Jeg, som far til to på 8 og 10 år, synes selv, det er enormt svært. Det er måske heller ikke forældrene, som skal være afgørende dommer over børnenes særlige egenskaber. Vi kan blive blinde i ønsket om, at “de kan blive hvad de vil”. For det ønsker jeg nemlig, at mine børn gerne skal kunne - eller i det mindste have muligheden for.

Alle kan noget, ingen kan alt.

Vi har en kultur, der handler om at vælge frit på alle hylder. Jeg ved ikke, hvor godt det er i længden. For selvom alle hylder i princippet er tilgængelige, så betyder det ikke, at man vælger den hylde, der passer en bedst. “I gamle dage”, når man skulle købe løbesko, så var der et -måske to - par, at vælge imellem. Nu er der 30+. Jeg har flere end en gang opgivet et projekt, blot fordi jeg har havnet i et slags “de uendelige valgmuligheders apati”. Så er det nemmest at købe de sko, som de fleste andre gør, uanset om de passer dig eller ej.

Der er tilbud skabt efter idéen om, hvad “de fleste” vil vælge. Så kan alle de, der har vist evne eller interesse for tilbuddet melde sig til. Efterfulgt af de venner, som gerne vil være som alle andre. Det er fint! Det skal der være plads til.

Men der findes også de, som ikke endnu har opdaget, hvad de besidder, deres særlige egenskaber, ja, endda hvad de er særligt gode til.

Derfor arbejder vi også i Viften med aktiviteter, hvor børnene ikke skal måtte vælge det til, men hvor aktiviteten indgår i børnenes naturlige hverdag og miljø. Et godt eksempel er Nynne Haugaards projekt “No one is an island”, som fra 1. december kan ses på plænen foran rådhuset i Ærøskøbing og foran Viften i Marstal. Projektet har mødt børnene der, hvor de er. I skolerne og i SFO’erne på Ærø. Som Søren Kierkegaard også har sagt: “At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”

Således kan kunst og kreativitet indgå i livet til alle de, der ikke vidste, de kunne eller ville. Alle de der ikke ville vælge det til. Det er der kommet de smukkeste billedkollager ud af, små kunstværker, hvor børnene har udtrykt sine tanker og drømme. Måske uden bevidstheden om, at de rent faktisk har lært sig selv og os andre noget om det at være menneske.

Tak for det!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fyn For abonnenter

Det værste halve år i mit liv: Lilleholt sendt til tælling af corona, historisk krise i Venstre og et kølnet venskab med Løkke

Odense

Ikke alle får samme service: Frisklavet ældremad på udvalgte plejecentre i Odense er i fare

Middelfart For abonnenter

Efter afsløring af smitteudbrud og bekymring hos møbelfabrik: Nu bliver alle medarbejdere tilbudt coronatest

Annonce