Annonce
Sydfyn

Klumme: Ærøsk særegenhed skal gøre os til frontløber for blå omstilling

Julie Skaar er medejer af Motofabrikken Marstal. Arkivfoto: Foto: Melissa Hegge

Her på øen tænker vi om os selv, at vi er noget helt særligt. At livet her på øen er anderledes end alt andet. Og vi er noget særligt. Vi skal bare i fællesskab blive bedre til at gøre vores særegenhed til en udviklingsmotor, der kan gøre øen til en frontløber i den blå omstilling. Til gavn for os alle sammen.

Det gik op for mig, da jeg var i Bruxelles som repræsentant for Motorfabrikken, FLAG og Ærø. Sammen med 39 andre EU-projekter, der har fået FLAG-midler og arbejder for bæredygtig udvikling i kystområder inden for de maritime erhverv og fiskeri, var Motorfabrikken udvalgt til at deltage i en konference med titlen ”Local action in a changing world”.

Mere end 400 projekter på tværs af hele EU havde været igennem en udvælgelseskomité, inden valget faldt på de 40 projekter, der skulle søge at påvirke EU-kommissærer og andre beslutningstagere og vise, hvordan en stor del af den vækst, der sker i kystområder i hele Europa, sker bottom up! Fra os almindelige mennesker.

Det blev hurtigt meget tydeligt, at vi på tværs af de deltagende lande i EU er udfordret af de samme demografiske, miljø- og erhvervsmæssige problemstillinger, f.eks. affolkning og aldrende befolkning, iltsvind i de vande, der omkranser os, overfiskeri, butiksdød og stagnerende erhvervsaktivitet. Vi kunne alle blive enige om at klage vores nød over tingenes nuværende tilstand. Og på den baggrund indså jeg til konferencen, at hvis man vil skille sig ud mellem de udvalgte projekter, så skal man anlægge en anden strategi for at tiltrække opmærksomhed til sit projekt, sin konferencestand og sit kystområde - og skille sig ud fra mængden.

En af de indsigter, jeg tog med mig hjem fra konferencen, er, at det er uendeligt vigtigt, at vi holder fast i vores egns historiske særkender, traditioner og stedsspecifikke potentialer. At vi har modet til at turde tænke i nicher, udvise dristighed og turde at skille sig ud fra mængden, for det er meget nemt at drukne i strømmen af gode og spændende projekter! Og her synes jeg, at vi på Ærø skal blive (endnu) bedre til at tænke i samarbejde mellem alle de folkelige bottom up-initiativer, der blomstrer på øen, og så de mere etablerede institutioner.

På konferencen diskuterede vi, hvor vi gerne vil se vores kystområde 10 år fra nu. Og fordi jeg netop har været involveret i arbejdet med ”Ærø som maritimt mekka”, havde jeg heldigvis en masse ”skyts” med.” Jeg kunne fortælle, at vi har en dristig kommune, der tør gå nye veje, og at der allerede er etableret god synergi mellem bottom-up initiativer, erhvervsliv og kommune på Ærø. På det seneste kommunalbestyrelsesmøde blev det vedtaget, at man bakker op om notatet om Ærø som maritimt mekka (der forhåbentlig snart skifter navn), hvilket indebærer, at Ærø i fremtiden skal være et fyrtårn for maritim innovation og understøtte eksperimenter og nye opfindelser, der kan hjælpe til en blå og bæredygtig omstilling i de maritime erhverv. Det skal hjælpe til at tiltrække søstærke unge og ældre med hang til mekanik og tech og være med til at udklække nye maritime virksomheder (maritim skal her forstås i bredeste forstand).

Og lad mig lige runde af med at konkludere, at det er ufatteligt meget nemmere at drive udvikling på et sted som Ærø, der befinder sig i smult vande, og hvor den udviklings-orienterede affyringsrampe allerede er etableret. Et godt eksempel på det er Ellen! Hvor er det en fornøjelse at rejse ud i verden og opleve, at el-færgeprojektet tiltrækker positiv opmærksomhed og bidrager til at cementere, at Ærø allerede er godt på vej mod at blive et maritimt fyrtårn for blå omstilling! Så hermed afslutningsvis en opfordring om at komme til maritimt netværksmøde den 19. december kl. 16.00-18.00 på Motorfabrikken, arrangeret af Motorfabrikken og Ærø Turist & Erhverv, hvor vi sammen kan tænke i bæredygtig udvikling, synergier og mulige samarbejdsflader.

Annonce

Blå Bog

Julie Skaar er født i 1985 på Ærø. Hun er uddannet cand.mag. i dansk med profil i kommunikation fra Københavns Universitet.

Julie Skaar købte i 2017 sammen med Nina Andersen og Lone Søndergaard Motorfabrikken Marstal, hvor hun i dag er fondsdirektør for Fonden Motorfabrikken Marstal og projektleder for det maritime iværksætterhus Dynamo.

Derudover sidder hun i bestyrelsen i hjemstavnsforeningen Ærøforeningen.

Hun bruger mestedelen af sin tid på Ærø, og hun har hus i Ommel med kæresten Lasse Bøgeskov Andersson.

Når hun ikke er på Ærø, opholder hun sig i København, hvor hun gennem seks år har drevet talentprogrammet Generation Turbo for entreprenante unge i hovedstadsområdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce