Annonce
Nyborg

Klokketårn i vejen for Nyborgs historie

Kirkegårdsleder Anders Beck Larsen (th) fortæller om planerne om et klokketårn på kirkegården i Nyborg, da folk fra kulturstyrelsen, kommunen og kirkelige organisationer tirsdag så nærmere på en ti meter høj model, der er stillet på for tiden.

Kulturstyrelsen vil muligvis sige nej til Nyborg Menighedsråds planer om et klokketårn på kirkegården

Nyborg: Omkring 20 personer fra Kulturstyrelsen, Kirkeministeriet, lokale og regionale kirkelige organisationer og Nyborg Kommune vandrede tirsdag rundt på Nyborg Kirkegård for at se nærmere på et ti meter højt stillads.

Stilladset forestiller menighedsrådets drøm om et klokketårn, men om tårnet kom nærmere virkelighedsgørelse, var der ingen svar på.

De mange mennesker mødtes ved kirkegårdskapellet, og herfra kunne nogenlunde de se, hvordan et ti meter højt klokketårn - en såkaldt klokkestabel - vil tage sig ud. Menighedsrådet har nemlig bygget en model i naturlig størrelse.

Men det ligger fast, at Kulturstyrelsen - der jo er sat i verden for at passe på vore fortidsminder - ikke er vilde med projektet. Det hænger sammen med, at kirkegården i Nyborg på én gang er kirkegård og et fortidsminde - nemlig en del af voldanlægget omkring Nyborg Fæstning.

- Vi er ikke begejstrede for den placering, menighedsrådet ønsker, og det har vi også tidligere skrevet til dem, sagde konsulent Lea Meistrup-Larsen, Kulturstyrelsen, da selskabet havde været en tur rundt om modellen.

- Vi synes, tårnet bliver for visuelt dominerende.

- På den anden side er vi naturligvis også klar over, at her ikke bare er tale om et fortidsminde, men samtidig en aktiv fungerende kirkegård, siger Lea Meistrup-Larsen.

- Man kan jo stadig tydeligt se, at området var en del af fæstningsværket, og for os er det vigtigt, at kirkegården er så åben som muligt, så man kan se fortællingen om fæstningsværket, sagde Lea Meistrup-Larsen.

Læs mere på mitfyn.dk og i Fyens Stiftstidende i morgen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce