Annonce
Nordfyn

Klintebjerg Havn under forvandling: Belønningen for otte års slid

Ved havnen i Klintebjerg arbejdes der på at gøre stedet til et rekreativt område med promenade og bådhuse. Foto: Dorthe Wolff
Udvikling Klintebjerg har i snart otte år arbejdet med at omdanne Klintebjerg Havn til et rekreativt område. Og nu, hvor de i alt ti bådhuse rejses, er der konkret syn for sagen.

Klintebjerg: - Er det rigtigt? Det må jeg da ned og se på vejen hjem fra arbejde, lyder det gennem telefonen, da avisen ringer til foreningsformand Trine Wenckheim for at få en status på Udvikling Klintebjergs projekt på Klintebjerg havn. Hun var nemlig ikke klar over, at tømrerne allerede er gået i gang med opsætningen af husene.

- Ej, hvor er det godt. Det er jo næsten otte år, vi har arbejdet på at gøre Klintebjerg Havn til et fedt, rekreativt område. Så det har været et mega langt, sejt træk, fortæller Trine Wenckheim, der har været med i projektet i alle årene.

Bådhusene skal efter planen stå færdige i december.

- Og så forventer vi at være klar til udlejning senest i marts. Alle, der er medlem af Udvikling Klintebjerg, kan leje bådehusene, og der er allerede mellem 20-30, der har meldt sig på banen som interesserede.

I alt er der omkring 40 betalende medlemmer af foreningen, og når man er medlem af foreningen, kommer man automatisk på ventelisten til at måtte leje et bådhus.

Annonce

Flere størrelser

Medlemskabet af foreningen Udvikling Klintebjerg koster 100 kroner om året, men lejen af bådhusene er endnu ikke fastlagt.

- Vi er i øjeblikket ved at udarbejde ordensregler og vilkår for leje. Vi læner os nok meget op af jollehavnen i Kerteminde, men vi har ikke lagt os fast på noget endnu.

Trine Wenckheim fortæller, at bådelauget, vinterbadelauget og veteranbilklubben har meldt sig på banen som lejere, og at derudover er flere interesserede fra lokalområdet og helt inde fra Odense.

I alt bliver der et sted imellem 20-25 lejemål i de ti bådhuse, forklarer hun videre.

- Et bådhus er enten et helt lejemål, to eller fire lejemål, fordi de bliver opdelt i skillerum, så der kommer til at være forskellige størrelser. På den måde kan en kajakroer have sin kajak liggende i et halvt lejemål, og skal man bare have et sted til sit fiskegrej og en klapstol, så kan man nøjes med et kvart.

Hvert bådhus er 12 kvadratmeter stort.

Søger fortsat

Fælleshuset, der også er planer om, søges der fortsat penge til.

- Der mangler vi stadig 1,1 million, og vi er i gang med at søge flere fonde på de midler. Og de skal både gå til fælleshuset, der har en anslået pris på 3,6 millioner kroner, og så til den sidste del af promenaden, lyder det fra Trine Wenckheim.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce