Annonce
Udland

Klimatjeneste: Juli var varmeste måned nogensinde målt

Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Juli bød på varmerekorder flere steder i det vestlige Europa. Globalt var det varmeste måned nogensinde målt.

Den forgangne måned, der blandt andet bød på intens hedebølge i Vesteuropa, er globalt set den varmeste, der nogensinde er registreret.

Det oplyser EU-klimatjenesten Copernicus Climate Change Service.

Juli var lige nøjagtig varmere end den hidtidige rekordmåned, juli 2016.

På verdensplan var temperaturen i juli 0,56 grader over gennemsnitstemperaturen i juli fra 1981 til 2010. Den var 0,04 grader varmere end juli 2016, som hidtil var varmeste måned nogensinde målt.

- Juli er traditionelt årets varmeste måned på kloden.

- Ifølge vores data var det også den varmeste måned, der nogensinde er registreret globalt set - med en meget lille margin, siger Jean-Noel fra Copernicus Climate Change Service.

- Med den fortsatte udledning af drivhusgasser og dens effekt på globale temperaturer vil rekorder fortsætte med at blive slået, tilføjer han.

En hedebølge i det vestlige Europa førte sidst i juli til varmerekorder i flere lande - heriblandt Belgien, Frankrig og Tyskland. I Frankrig blev der målt 46 grader i byen Verargues, hvilket slog den hidtidige rekord på 44,1 grader.

Alle måneder i 2019 indtil videre er i top-4 over de varmeste af de respektive måneder. Juni var den varmeste juni nogensinde målt.

Copernicus Climate Change Service oplyser, at den meget lille margin, som juli 2019 overgår juli 2016 med, betyder, at andre store klimatjenester muligvis kan have registreret den globale temperatur i juli 2019 som have været på niveau med eller lidt under temperaturen i juli 2016.

/ritzau/AFP

Annonce
Pressemeddelelse på EU-klimatjenestes hjemmeside om rekordvarm juli
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce