Annonce
Indland

Klimarådets eksformand: Regeringen bad os droppe kritik

I et interview med Politiken fredag fortæller Peter Birch Sørensen om det turbulente forhold mellem Klimarådet og regeringen de seneste fire år. (Arkivfoto)

Minister bad Klimarådet om at droppe sin kritik, fortæller afgående formand. Det udløser kritik fra ekspert.

Den danske regering har direkte opfordret Klimarådet til at afholde sig fra kritik af regeringens politik.

Det fortæller den afgående formand for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, til Politiken fredag.

I sidste uge blev Peter Birch Sørensen vraget som formand for Klimarådet, der er regeringens vigtigste vagthund inden for klima.

Det skete kun få dage efter et offentligt skænderi mellem ham og klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Peter Birch Sørensen havde kaldt regeringens klimapolitik "uambitiøs", mens Lars Christian Lilleholt afviste kritikken som "forvrøvlet".

Peter Birch Sørensen fortæller, at uenigheden mellem de to stak dybere end hidtil kendt og begyndte længe forinden.

- Allerede i den første rapport, vi afgav i slutningen af 2015, var vi kritiske, og der ytrede ministeren sin utilfredshed med vores konklusioner, siger han til Politiken.

Problemet var, at et flertal bestående af venstrefløjen, Radikale og Konservative i 2014 havde vedtaget en aftale om, at Danmarks CO2-udslip skulle falde 40 procent inden 2020.

Klimarådet besluttede at bruge aftalen som udgangspunkt for sin første rapport. Men i mellemtiden havde Venstre overtaget regeringsmagten.

- Der opstod en diskussion mellem ministeren og mig, siger Birch Sørensen.

- Ministeren mente, at da vi var rådgiver for regeringen, skulle vi rådgive om de målsætninger, regeringen havde stillet op, og derfor var det ikke relevant at kritisere den for ikke at leve op til 40-procent-målet. Det havde vi en kontrovers om.

Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, mener, at sagen er betænkelig.

- Hvis det er rigtigt som gengivet, så går ministeren et skridt for langt. Et er, at man har en anden holdning, men et pres og et direkte dekret om ikke at kigge i en bestemt retning, skal man holde sig fra, siger han til Politiken.

Lars Christian Lilleholt kan ikke genkende Peter Birch Sørensens referat af mødet. Han medgiver dog, at de to ikke var enige.

- Det er rigtigt, at Klimarådet tilbage i 2015 valgte at evaluere den siddende regering på, om vi levede op til den tidligere regerings målsætninger. Det står jo rådet frit for, men jeg synes måske, at det havde været mere relevant at få gode råd til den fremadrettede klimapolitik.

- Jeg vil gerne understrege, at Klimarådet er et uafhængigt råd, som har fuld frihed til at udarbejde anbefalinger til den enhver tid siddende regering, skriver han i en e-mail.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce