Annonce
Fyn

Klimaprofessor: Politikerne skal gøre noget helt ekstraordinært

Professor Niels Vestergaard er ikke i tvivl om, at de næste skridt, der skal begrænse CO2-udledningen, vil påvirke væksten i Danmark. Regningen vil dog blive endnu større, hvis politikerne ikke snart reagerer. Foto: SDU
Professor Niels Vestergaard fra Syddansk Universitet peger på, at politikerne skal være villige til at lave grundlæggende ændringer i landbruget og transportsektoren, hvis vi i Danmark skal nå målet om at blive klimaneutrale i 2050.

Et stigende antal danskere placerer klimaet som det vigtigste tema i forbindelse med folketingsvalget. Hvor bekymrede bør danskerne være for klimaet?

- Det afhænger af den politiske vilje til at gøre markant mere end i dag. Vi er i Danmark kommet langt i forhold til at få reduceret CO2-udledningen i energisektoren, men det er langt fra nok, hvis vi skal nå målet i 2050. Politikerne skal gøre noget helt ekstraordinært og ikke mindst kigge på transportsektoren, på landbruget og på husholdningerne.

Hvad vil der ske, hvis den politiske vilje til ekstraordinære tiltag ikke er til stede trods vælgernes bekymring?

- Vi ved ikke præcis, hvilket klima vi vil få i Danmark eller i resten af verden. Men vi ved, at der er en større risiko for, at vi får en helt anden natur og jordklode, hvis vi ikke gør noget og temperaturen stiger. Jo større temperaturstigninger jo større risiko for betydelige negative konsekvenser.

Hvad er de vigtigste instrumenter, som politikerne skal tage i brug, hvis vi skal nå målet om at blive klimaneutrale i 2050?

- Det handler om at gøre det dyrere at udlede CO2 og billigere at lade være. Det kan man gøre ved at beskatte udledningen af CO2 og lette afgifterne på de mest klimavenlige produkter og teknologier. Det vil også kræve et helt andet investeringsniveau i forskning og udvikling af renere teknologier.

Hvad er du selv mest bekymret for, når du kigger på, hvordan Danmark og resten af verden håndterer klimaforandringerne?

- Jeg er mest bekymret for den globale faktor. CO2-udledningen i andre dele af verden er også et problem i Danmark. Så hvis man for alvor skal gøre noget, er der brug for nogle globale løsninger, som har vist sig meget vanskelige at få lavet. Den globale CO2-udledning bliver bare større og større for hvert år.

Du var iblandt de 301 forskere, der for et års tid siden plæderede for, at hensynet til vækst måtte vige for en mere ambitiøs klimapolitik. Hvorfor er det nødvendigt at gå på kompromis med den økonomiske vækst, hvis man for alvor vil gøre noget ved klimaforandringerne?

- Mantraet herhjemme og i mange andre lande har været, at vi er nødt til at fortsætte væksten for at have råd til omstillingen. Det er jo et klart paradoks for vækst i sig selv øger CO2-udledninger. Det kommer altså til at gå ud over væksten, hvis vi for alvor skal begrænse CO2-udledningen. Det er naturstridigt, hvis der er politikere, der påstår, at vi vil kunne få en lige så stor økonomisk vækst, som hvis vi ikke skulle reducere CO2-udledningen så markant.

Kan man fra politisk hold ikke lave rammer, som bevirker, at væksten foregår på en bæredygtig måde?

- Vi har siden 90’erne haft vækst samtidigt med, at vi har reduceret vores CO2-udledninger. Men det er nu, at det kan komme til at gøre ondt. Vi har sat vindmøller op, vi har isoleret vores huse og gjort flere andre ting. Nu kommer det sværeste, hvor vi rent faktisk bliver nødt til at ændre vores adfærd og pille ved selve den måde nogle af vores vigtigste sektorer er indrettet. Det bliver spændende at se, om politikerne er villige til for alvor at begynde den omstilling.

Annonce

Kom til valgmøde om klimaet

På mandag den 13. maj klokken 16 til 18 er der mulighed for at høre meget mere om de forskellige partiers bud på, hvordan klimakrisen skal løses.

Her byder Fyens Stiftstidende nemlig abonnenterne med inden for til det første af en række Café Stiften-arrangementer med fokus på udvalgte valgtemaer.

Arrangementet foregår hos Fyens Stiftstidende på Banegårdspladsen i Odense, hvor du blandt andet kan møde Lars Christian Lilleholt (V), Dan Jørgensen (S), Stine Helles (AL), Carsten Bach (LA) og Karsten Hønge (SF).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce