Annonce
Udland

Klimamødet COP25 i dødvande før opløbet

Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Fronterne er trukket skarpt op mellem ilande og ulande i Madrid. Men Danmark kan sole sig over ny klimalov.

Forhandlingerne på FN's klimamøde COP25 i Madrid står stadig i stampe inden fredagens slutspurt.

Alvoren i klimakrisen og de folkelige demonstrationer over hele verden er ikke trængt ind i forhandlingslokalerne. Det siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) og de danske ngo'er fra Madrid.

Fredag går det to uger lange møde ind i sidste dag, men listen over uløste spørgsmål er lang.

- Det går alt for langsomt, siger Dan Jørgensen.

- Der er et stort mismatch mellem det, der sker ude i verden blandt virksomheder, ngo'er og civilsamfundet i det hele taget, og så det, der foregår her.

- Det er et paradoks, når virksomheder, der før var blandt de største forurenere, nu ser ud til at være mere ambitiøse end FN's klimaproces.

Ministeren glæder sig dog over mange positive reaktioner på den politiske aftale om en dansk klimalov og målet om at skære 70 procent af CO2-udledningen i 2030.

- Mange af mine kolleger siger, de kan bruge det indenrigspolitisk til at få mere ambitiøse klimamål, siger Dan Jørgensen.

Det går især skidt med forhandlingerne om mekanismen "loss and damage", tab og skader. Den skal kompensere ulande for klimakatastrofer, de ikke selv har været med til at skabe - så som oversvømmelser, tørke eller orkaner.

- Især de allerfattigste lande mener, at de rige lande ikke har leveret nok. Og det gør de jo med rette.

- Fra Danmark hæver vi støtten til de mindst udviklede lande fra 150 til 210 millioner kroner næste år for at signalere, at vi synes, de har ret, siger Dan Jørgensen.

Han medgiver, at det kun er et hjørne af hele klimafinansieringen til ulandene på 100 milliarder dollar årligt fra 2020, som de rige lande i 2010 lovede at skaffe.

Forhandlingerne på COP25 om nye regler for bogføring og handel med CO2-kvoter kan fuldstændig underminere ønsket i Paris-aftalen om højere ambition. Det frygter Troels Dam Christensen fra den danske 92-gruppe.

- Risikoen er, at man får en aftale om markedsmekanismer, der giver mulighed for at overføre gamle kvoter og for at tælle kvoter dobbelt. Hvis man åbner for at købe sig fra alt med tvivlsomme kvoter, er det absurd.

Klimarådgiver John Nordbo i Care Danmark mener, at EU gemmer sig bag USA, når det gælder tab og skader i ulande. USA forlader Paris-aftalen, men deltager på Madrid-mødet for sidste gang.

- Det mest skuffende hidtil er, at vi ikke har set bare en minimal imødekommenhed fra EU's side på ulandenes berettigede ønsker, siger han.

Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp kalder det meget bekymrende, hvis man ikke får en ordentlig aftale om tab og skader.

- Hvis rige lande ikke anerkender, at det er et reelt problem, når klimakatastrofen rammer de fattigste lande, er det en provokation, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce