Annonce
Danmark

Klimalov er på plads: Det store politiske slag venter forude

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Flertal er enige om at reducere drivhusgasser med 70 procent. Vejen til målet kan blive et politisk slagsmål.

Da aftalen om en bindende klimalov blev præsenteret for pressen fredag aften, lagde partierne bag ikke skjul på deres eufori over at være nået i mål.

Men klimaloven er den nemme del.

Den udgør kun rammen og et overordnet mål for Danmarks klimaindsats og skal følges op af klimahandlingsplaner til foråret.

Og det er her, at de politiske forhandlinger for alvor bliver svære, vurderer flere politiske kommentatorer.

- Den rigtige politik begynder nu. Indtil nu har der været en stemning af, at alle har lyst til at prioritere klimaet og redde jorden. Men de politiske prioriteringer har vi ikke været i nærheden af, siger politisk kommentator Noa Redington.

- Det kan godt være, at vi fik et klimavalg, men det var uden klimapolitik forstået på den måde, at der er jo ingen, der har sagt, at det er vigtigere at reducere CO2, end det er at få flere pædagoger i børnehaverne eller at styrke konkurrenceevnen, siger han.

Med klimaloven binder partierne bag aftalen både den nuværende og kommende regeringer til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.

Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan.

- Det er med handlingsplanerne, at det for alvor bliver svært. Når målene for landbruget, erhvervslivet og alle sektorer skal realiseres, vurderer Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen, i samme avis.

- Enigheden om målet betyder ikke, at der er enighed om vejen derhen. Og partierne har voldsomt travlt. For det første delmål, de styrer efter, det er allerede i 2025, lyder det.

Det var Socialdemokratiets støttepartier, der under valgkampen gik sammen om et krav til Mette Frederiksen, rød bloks statsministerkandidat, om en ambitiøs målsætning.

Regeringsforhandlingerne resulterede ud i målsætningen om at nedbringe drivhusgasserne med 70 procent.

Alle Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige står bag aftalen om klimaloven.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce