Annonce
Faaborg-Midtfyn

Klimaforsker opfordrer til lokal debat: - Kommunerne skal deltage i den grønne omstilling

FN's 17 verdensmål dækker - som navnet antyder - hele verdenen. Men hvis man skal nå målene, er man nødt til også at gøre en indsats lokalt, siger klimaforsker Steffen Kjær Johansen. Arkivfoto: Sugi Thiru
Der er mange ting, man som lokalsamfund kan gøre for at nedbringe CO2-udledningen, men det kræver, at man prioriterer den grønne omstilling. Det siger klimaforsker Steffen Kjær Johansen, der mener, at der er behov for en lokal klimadebat, hvis Faaborg-Midtfyn Kommune som alle andre kommuner skal nå målet om at være et klimaneutralt samfund i 2050.

Faaborg-Midtfyn: Klimalov, FN's verdensmål, COP-topmøder...

Klimadebatten kan føles som noget meget fjernt. Noget, foregår i forhandlingslokaler på Christiansborg og i Bruxelles. Men faktisk spiller lokalsamfundet en helt central rolle i den grønne omstilling. For hvis vi skal nå målet om at stoppe udledningen af drivhusgasser senest i 2050, som vi har forpligtet os til, så skal vi alle yde en indsats. Det siger Steffen Kjær Johansen, der er forsker i klimaaftaler og bæredygtig produktion ved Syddansk Universitet.

- Det er fint, at landspolitikerne stikker en linje ud og for eksempel siger: Der skal være vindmøller. Men hvem skal lægge jord til de vindmøller? Dét er kernen i problemet, for man kan hurtigt blive enige om, at der skal gøres noget ved klimaproblemerne; det skal bare ikke foregå i ens egen baghave, siger Steffen Kjær Johansen og fortsætter:

- Der er brug for at tage klimadebatten i alle lag af samfundet - også kommunalt. For selvom man kan sige, at CO2-udledningen i ét lille lokalsamfund ikke har den store betydning i en global kontekst, så er vi nødt til alle sammen at trække i samme retning.

Annonce

Klimatilpasning løser ikke krisen

Kommunernes CO2-regnskab, som Energistyrelsen udarbejder, viser, at Faaborg-Midtfyn Kommunes CO2-udledning er faldet med 24 procent siden 2010. Den største årsag til det er, at der er kommet mere grøn elektricitet i elnettet. Selvom dette hovedsageligt er en statslig fortjeneste, så mener Steffen Kjær Johansen, at man også kan lave lokale indsatser, der kan nedbringe CO2-udledningen. Men det er ikke gratis.

- Hvis man vil udlede mindre CO2, så kommer det til at koste noget. Det gælder for både kommuner, virksomheder og borgere. Man kan cykle frem for at køre i bil, men det koster tid. Man kan også købe en elbil, men det koster penge. Der vil altid være tale om benhård prioritering, for midlerne skal komme et sted fra, siger Steffen Kjær Johansen.

Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke på nuværende tidspunkt en opdateret klimastrategi eller -handlingsplan. Men kommunalbestyrelsen har dog givet håndslag på, at man i det kommende år skal drøfte, hvordan kommunen skal "arbejde videre med FN's Verdensmål og klimaindsatser," som det er formuleret i Faaborg-Midtfyn Kommunes budgetaftale for 2020-2023.

Borgmester Hans Stavnsager understreger samtidig, at kommunen løbende laver klimatiltag og fremhæver blandt andet klimasikringen af Faaborg Havn, der de senere år er blevet oversvømmet regelmæssigt af stormflod og forhøjet vandstand. Men selvom det er er et fint tiltag, så får det ikke kommunen tættere på målet om at være et såkaldt klimaneutralt samfund i 2050.

- Det er klart, at kommunerne selvfølgelig skal gøre sig klar på mere ekstremt vejr og stigende havstand, men klimatilpasning er symptombehandling. Det sænker ikke udledningen af drivhusgasser og løser derfor ikke klimakrisen, siger Steffen Kjær Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce