Klimaforsker: Derfor fik vi snefald og hård frost, trods global opvarmning

Klima: Sne i stride mængder, ekstreme kuldegrader og skøjteløb på søerne ser ud til at være slut for denne vinter.

Men hvad var det egentlig, der gjorde, at vi for første gang siden 2012 fik temperaturer ned mod tyve minusgrader - trods den meget omtalte globale opvarmning?

Det kan professor i klimaforandringer og prorektor ved SDU, Sebastian Mernild, gøre os klogere på.

- Siden 1880 er jordens gennemsnits-temperatur blevet hævet med lidt over en grad. Det betyder dog ikke, at det kun er blevet en grad varmere på Nordpolen. Her er temperaturerne steget to-tre gange hurtigere end kloden som helhed, og derfor er en stor del af havisen smeltet, forklarer han.

- Derfor er der mere havvand frilagt, som kan sende energi og fugtighed op i luften, og det kan starte en kædereaktion af fænomener, som har resulteret i, at vi har haft en koldere vinter end vanligt i år, fortæller forskeren.

Når Arktis er blevet meget varmere, mens temperaturen omkring ækvator er steget mindre, er der altså nu mindre forskel mellem temperaturene de to steder.

Det kan i nogle tilfælde påvirke jetstrømmene, så de bliver svækkede. Og når jetstrømmene bliver svækkede, slår de ofte buer ned over Nordeuropa.

- Befinder man sig nord for den arktiske jetstrøm, vil man opleve stabil kulde, og befinder man sig syd for, så vil man opleve stabil varme. Vi så det i sommeren 2017, hvor vi befandt os nord for jetstrømmen, og vejret var vådt og koldt gennem længere tid. Året efter var vi syd for jetstrømmen, og da fik vi en sommer med langvarigt varmt og tørt vejr.

- Det er det samme, som der er sket denne vinter. Vi har befundet os i en lomme nord for jetstrømmen og har derfor haft et noget koldere vejr, end vi plejer. Det blev kombineret med et lavtryk, som bevægede sig ind over landet og gav nedbør i form af sne i store mængder nogle steder.

Det meget kolde vejr, vi har haft i Danmark, er altså et regionalt fænomen. Hvorimod de seneste fem år været de varmeste år globalt siden 1880.

Det ser dog ud til, at kulden er ovre for denne omgang.

- Når det så bliver markant varmere på kort tid, tyder det oftest på, at "lommen" er trukket længere østpå, eller er blevet svækket igen. Og så presser det varme vejr sig på igen, fortæller Sebastian Mernild.

Siden foråret 2020 har verden udledt mindre CO2 ved at begrænse flyrejser, køreture i bil og produktion af visse ting.

Det kunne man godt fristes til at tro havde en indvirkning på vejret og den globale opvarmning, men sådan hænger det ikke sammen ifølge klimaforskeren.

- I 2019 udledte vi historisk meget CO2 fra jorden. I 2020, hvor det meste af tiden er gået med corona og nedlukninger, faldt vores udledning med 6,4 procent globalt. Selvom det er rigtig godt for miljøet og luftkvaliteten, betyder det forsvindende lidt for klimaet og fremtidige klimaforandringer. Den CO2, vi allerede har udledt, bliver nemlig liggende i atmosfæren længe - halvdelen i 50-70 år og en femtedel i op mod 900 år.

- Det giver altså stort set ingen effekt på den globale opvarmning. Derimod har vi ved tidligere finans- og oliekriser set, at der er tendens til at udlede markant mere CO2 i årene efter en krise. Folk har forventeligt et menneskeligt behov for at sætte gang i industrien, rejse og lignende, når verden normaliserer sig efter en krise.

- Skulle man gøre noget for at komme det i forkøbet, skulle man måske have sat nogle klima-krav med de offentlige hjælpepakker, som man har uddelt til erhvervslivet - ikke kun herhjemme, men også ude i den store verden, mener forskeren.

Den opmærksomme læser har måske bemærket, at de hårde vintre ofte er kommet i klumper.

Om det er en tilfældighed vides ikke endnu, men forskerne er på sagen:

- Der arbejdes med en teori om, at det kan være et mønster i, at de hårde vintre kommer to-tre gange i træk, når de først melder deres ankomst. Det er dog ikke noget, vi er sikre på endnu.

- Forskningen i vejrmønstre er også en vigtig brik i at lave vejrudsigter, som strækker sig uger og måneder frem i tiden. Lige nu går de mest fremsynede vejrudsigter blot seks til otte uger ud i fremtiden.

- En ting er dog sikkert. Jo mere klodens gennemsnitstemperatur hæves, jo mere usandsynligt er det, at vi oplever kolde og hvide vintre i Danmark, fastslår professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild.