Annonce
Sydfyn

Klimafamilien Larsen spiser spaghetti-kødsovs med kylling

Axel på 13 år og hans mor Hanne Larsen er alene hjemme, da avisen lægger vejen forbi for at høre, hvordan det er gået med at være klimafamilie siden de kastede sig ud i det 1. september. Hanne Larsen synes, det er gået godt, og at det faktisk ikke er så svært endda at leve mere klimavenligt. Foto: Andreas Wraae Nielsen
Det kan godt være, at familiens teenagesøn på 13, Axel, helst ville have oksekød i sin italienske spaghettiret. Men nu er den altså med kylling til gavn for klimaet, og så lever han med det. Mere besværligt er det, at tøjet skal købes brugt, og streaming skal begrænses. Hans mor, Hanne Larsen, siger, at den nye tilværelse som klimafamilie i høj grad er et spørgsmål om at ændre vaner. Og noget af det er faktisk ikke så svært endda.

Svendborg: På Fruerstuevej i Svendborg bor en familie med efternavnet Larsen. De er en af avisens fire klimafamilier, hvormed de har forpligtet sig til at reducere deres klimaaftryk - altså hvor meget CO2, de som følge af deres tilværelse er årsag til.

Og faktisk går det ret godt, hvis Hanne Larsen og hendes søn Axel selv skal sige det. Og det skal de, for Axels søster og far var ikke hjemme, da avisen lagde vejen forbi, hvorfor de to taler på familiens vegne.

- Min mand, Steen Kaj Larsen, er begyndt at cykle til arbejde. Det er ellers noget, jeg har forsøgt at få ham til i mange år, men efter vi kom med i det her projekt, er det lykkedes at få ham til at droppe bilen, de dage det kan lade sig gøre, siger Hanne Larsen, der til daglig arbejder som skolelærer på Thurø.

Helt uden sværdslag er omstillingen dog ikke gået. Omend sværdslag i det små. For direkte adspurgt, så synes Axel på 13 år, at der bestemt er ting ved deres nye tilværelse, der er lidt mere besværligt end tidligere.

- Altså det kunne være fedt, hvis man stadig kunne få en oksekødsbøf i sin burger. Og sidst vi fik spaghetti med kødsovs var det lavet med kylling. Der smager det altså bedre med oksekød, siger Axel.

Annonce

Klimafamilier på Sydfyn

AOF Center Fyn, GO2green og Det Økologiske Råd har indgået et samarbejde om "Klimafamilier på Sydfyn", hvor de har stillet sig selv spørgsmålet: "Hvordan får vi flere familier på Sydfyn til at omlægge deres mad- og forbrugsvaner, så de bliver mere klima- og forbrugerbevidste?"

Fire sydfynske familier er udvalgt og vil i periode fra 1. september og 12 uger frem forsøge at omlægge deres hverdagsvaner, så de tager mere hensyn til klimaet. Undervejs i forløbet skal de dele ud af deres erfaringer, som skal være til inspiration for andre.

"Målet er ikke at lave forbud for familien eller for den enkelte, men at bevidstgøre den adfærd og de handlinger, man udviser i hverdagen omkring for eksempel indkøb af madvarer, energiforbrug, transport, ferierejser og lang- som kortvarige forbrugsgoder," hedder det i projektbeskrivelsen.

Familierne vil desuden få tilbud om at låne elbil og elcykel og modtage rådgivning om energiformer, genbrug, kost mv. fra foreninger og en klimarådgiver.

Sideløbende med projektet søsætter Fyns Amts Avis i samarbejde med Naturama, Go2green, Sydfyns Elforsyning og AOF Center Fyn kampagnen #sydfyntilkampforklimaet, hvor der sættes yderligere fokus på klimakampen.

Læs mere på fynsamtsavis.dk og Facebook-gruppen Klimafamilierne.

Tøj og streaming

Det står dog klart, at fravalget af oksekød i Axels optik ikke er det sværeste.

- Det er lidt nederen, når mor siger, at man skal skrue ned for streamingen, hvis man har spillet for meget, siger Axel, der spiller online, hvad der også går under kategorien streaming.

- Det er især hvis man lige keder sig, at det er svært at lade være med at spille. Heldigvis er jeg meget aktiv og dyrker meget sport, så det er ikke så slemt. Man vænner sig til det, siger han og oplyser, at i familien har man slet ikke film- og serietjenester som Netflix og HBO.

- Men det ville da være fedt, hvis vi kunne have det uden at det kostede noget for klimaet. På den anden side er det ikke et behov jeg har, reflekterer han.

Et behov han har er til gengæld at have tøj på kroppen. Og som klimabevidst familie skal det helst købes brugt. Det er bare ikke så lige til, har Axel fundet ud af.

- Jeg var nede i en genbrugsforretning for at kigge efter et par bukser, men jeg kunne ikke finde nogen, jeg kunne passe, siger han.

Hanne Larsen håber, det lykkes at finde et par til ham. Gerne snart.

- For han vokser så hurtigt, så på et tidspunkt bliver det jo kritisk, siger hun og forklarer, at det faktisk ikke er så nemt endda at købe sådan noget som bukser over genbrugsportaler på nettet, hvor udvalget på den anden side er større.

- Det er svært at regne ud, om de lige passer. Men man kan for eksempel gå ned og finde et par i en butik og så efterfølgende søge efter det specifikke par bukser på forskellige internetsider med brugt tøj. Så er man sikker på, at man kan passe dem, når de kommer med posten, siger hun.

Kør-selv-ferie

En af de helt store synder i klimaregnskabet er som bekendt, når man tager ud at flyve, og efter familien er begyndt som klimafamilie har Hanne Larsen da også overvejet om ikke, de skulle blive bedre til kør-selv-ferier.

- Til Bornholm for eksempel. Og i efterårsferien har vi snakket om at køre til Nordtyskland, siger hun og erkender, at de rent faktisk var ude at flyve to gange i løbet af sommeren - altså før de blev klimaferie.

- Men det kan jo godt være, at man skal skrue ned for det, selv om det bliver svært. Vi kan godt lide at komme ned til varmen i løbet af sommerferien, siger hun og Axel supplerer med et.

- Ja.

Familien Larsen har en lille flok høns i haven. De medvirker også positivt i familiens klimaregnskab, for al madaffald gør hønsene sig til gode med. Til gengæld får familien æg på bordet. Og en gang imellem slagter de en høne. Foto: Andreas Wraae Nielsen

Hårshampoo

Familien kører altså mindre i bil, spiser mindre oksekød, streamer mindre og forsøger at købe brugt frem for nyt. Så alt i alt er de godt på vej, synes de.

Og så er der alle de små ting, man også kan gøre i sin hverdag.

- Jeg har for eksempel skiftet min hårshampoo, jeg købte i en plastikbeholder, ud med en fast sæbe. Så sparer man lidt på mængden af plastikemballage. Og vatrondeller har jeg skiftet ud med et gammelt håndklæde, jeg har klippet op. Så kan de vaskes og genbruges, siger hun og fortæller, at hun finder inspiration fra de andre klimafamilier samt på nettet.

Hun følger for eksempel en side på Facebook, der hedder "Os der vil leve mere klimavenligt".

- Det er et godt sted at blive inspireret. Meget af omlægningen er jo et spørgsmål om at ændre vaner i hverdagen og gøre tingene lidt anderledes, og når man først er kommet i gang med det, er det egentligt ikke så svært endda.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce