Annonce
Fyn

Klimaet overtog dagsordenen: Kandidater i heftig debat om trængsel og klimaalarm

De syv fremmødte folketingskandidater kom hurtigt til at tale om klimahensyn, da Fyens Stiftstidende tirsdag eftermiddag inviterede til vælgermøde om trafikpolitik og investeringer i infrastruktur. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Mens Erling Bonnesen (V) og Julie Skovsby (S) hurtigt røg i diskussion om prioriteringen af jernbanen og motorvejen over Fyn, efterlyste kandidaterne for Enhedslisten, Alternativet og en fremmødt lastbilchauffør en mere grundlæggende diskussion af fremtidens transportsektor, hvor de blandt andet foreslog brug af betalingsveje.

Med knap 30 fremmødte læsere var der ikke samme trængsel om pladsen til tirsdagens valgmøde i Café Stiften som på den jernbane og motorvej, som en stor del af eftermiddagens debat kredsede om.

Selvom temaet omkring den fynske infrastruktur ikke trak ligeså mange gæster som tidligere debatter om EU eller klimaet, formåede de syv fremmødte folketingskandidater hurtigt at finde kampgejsten frem og sætte ord på, hvorfor lige deres transport- og trafikpolitik er fynboernes bedste valg, når de går til stemmeurnerne på grundlovsdag.

På overfladen kan det være svært at se forskel på Venstres og Socialdemokratiets ønsker om en ny jernbane over Vestfyn og en fortsat udvidelse af motorvejen syd om Odense. Sådan så partiets to kandidater dog ikke på sagen under tirsdagens debat. Venstres Erling Bonnesen lagde fra land med et angreb på Socialdemokratiet, der mandag fremlagde sin økonomiske politik.

- Efter at Socialdemokratiet har fremlagt sin økonomiske plan, må jeg konkludere, at resten af det tredje motorvejsspor er i alvorlig fare. Jeg er meget glad for, at vi i blå lejr har fået maskinerne ud at køre fra Odense Vest til Nørre Aaby, og at vi i vores plan også har lagt os fast på at lave stykket syd om Odense. Det andet er et kæmpe svigt af socialdemokraterne i forhold til Fyn, sagde Erling Bonnesen med henvisning til den infrastrukturplan frem mod 2030, som regeringen og DF lavede i marts.

Annonce
Venstres Erling Bonnesen (tv.) og Socialdemokratiets Julie Skovsby kom hurtigt i diskussion om partiernes forpligtelser i forhold til milliardinvesteringerne i motorvej og jernbane over Fyn. Foto: Birgitte Carol Heiberg

S: Venstre nøler

Julie Skovsby (S) forsvarede sig med, at partiet ville lave en langsigtet plan for investeringerne i infrastruktur til samlet set 70 milliarder kroner og gik i stedet til angreb på Venstres nølen i forhold til anlæggelsen af den nye jernbane over Vestfyn.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en snæver aftale om fremtidens infrastruktur. Dansk Folkeparti træder så ud af Togfonden og siger alligevel, at man har investeringen i den vestfynske jernbane på plads. Forskellen er dog, at man tidligere skulle gå i gang i 2020. Nu er det rykket til 2024, sagde Julie Skovsby.

Alex Ahrendtsen (DF) erklærede sig - igen - mest utryg ved Socialdemokratiets parlamentariske grundlag.

- Jeg tror sådan set på Socialdemokratiet, når deres politikere siger, at de også vil satse på det tredje motorvejsspor. Problemet er dem, de har med på deres rejse - altså Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale, sagde han.

Tænk klimaet med

Mens kandidaterne fra de største partier gik hårdt ind i en diskussion af nogle af de konkrete projekter, som har stor betydning for mange fynboer, valgte kandidaterne fra Enhedslisten og Alternativet at dreje debatten lidt væk fra Fyn og hen på klimaet.

- Der er faktisk ikke tid til, at vi står og skændes på denne her måde. FN er for niende gang kommet med en rapport, der viser, hvor langt vi er fra at have reduceret CO2-udledningen, sagde Victoria Velásquez (EL), der fik opbakning fra Alternativets Mikkel Holm-Pedersen:

- Jeg bliver også en lille smule træt af mundhuggerier om konkrete projekter, når der virkelig er behov for, at vi tager det her seriøst og får lagt nogle langsigtede planer for, hvordan vi får transportsektoren til at bidrage meget mere til den grønne omstilling.

På tilskuerpladserne sad der blandt andet folk, der kæmper for en ny broforbindelse mellem Sønderjylland og Fyn. De havde taget flere store skilte med til arrangementet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Betaling på veje

Både Victoria Velásquez og Mikkel Holm-Pedersen foreslog blandt andet roadpricing (betaling på veje, red.), som også har været foreslået af flere eksperter på området.

- Vi bliver nødt til at tænke i helt nye baner. Det kan for eksempel være roadpricing, hvor forureneren betaler. Det vil sige, at du faktisk skal betale for det, hvis du sætter sig ud i en forurenende dieselbil og kører rundt i den. Hvis du derimod sætter dig ud i en elbil, skal du selvfølgelig betale mindre, sagde Mikkel Holm-Pedersen.

Forslaget om roadpricing blev dog hurtigt afvist af flere af de andre partier.

- Klart nej til roadpricing. Det er jo en dræber for landdistrikterne. Det er helt på månen, hvis vi pludseligt skulle køre den modsatte vej, sagde Erling Bonnesen, mens socialminister Mai Mercado (K) pegede på den sociale effekt.

- Roadpricing vil ramme socialt skævt, fordi man vil ramme de små indkomster, som altså også har behov for en bil, sagde hun.

En model for betaling på vejene kan dog sagtens laves uden at ramme skævt, lød det dog fra Victoria Velásquez, Mikkel Holm-Pedersen og en lastbilchauffør, der bad om ordet.

- Der er en masse skræmmebilleder omkring roadpricing, men der er altså allerede lavet nogle dynamiske løsninger rundt omkring i Europa, som både tager højde for tidspunkt, beliggenhed og niveauet af forurening. Vi bliver nødt til at gøre noget ved de stigninger i trafikken vi ser i øjeblikket, sagde han.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce