Annonce
Debat

Klimadebat. Bliver bekvemmelighedsborgere et større problem end bekvemmelighedsflygtninge?

Nu hvor bæredygtighedsdebatten endelig er kommet på dagsordenen, så fyldes debatsiderne også med indlæg fra borgere, der mener, at det er alle andre, der skal gøre noget.

Argumenterne går cirka sådan her: ”Danskerne er kun en dråbe i menneskehavet, så derfor må det være alle inderne, der skal holde op med at få børn”.

Eller: ”Hvis det danske landbrug ikke kan bruge pesticider, så er der ikke nok mad i verden, og så dør de fattige i Afrika”.

Eller: ”Jeg har engang set et billede af et affaldsbjerg i Mogadishu eller på Roskilde Festivalen, så mit forbrug betyder ikke noget”.

Og ja det er rigtigt. Om jeg så brugte alle mine penge på roundup, flyrejser og oksekød, så kunne jeg ikke påvirke grundvandet eller klimaet. Og det er også rigtigt, at selvom alle danskere ikke forandrede noget, så ville det kun have ringe indflydelse på klimaet. Men det er også rigtigt at disse bekvemmelighedsborgere, der med mere eller mindre fantasifulde og søgte argumenter forsøger at retfærdiggøre deres ulyst til forandring, alligevel misforstår pointen. Det handler ikke (kun) om klimaet, det handler om almindelig borgerlig anstændighed.

Når jeg siger til mine børn; at de skal rydde op efter sig selv; at de ikke skal øse mere op end de kan spise og at de skal behandle svage med respekt, så får jeg et ubehageligt forklaringsproblem. Måske er andre folks børn bare dummere end mine, men mine børn kan efter fem minutter i folkeskolen gennemskue hykleriet. Uanset hvad deres mor og far forsøger at bilde dem ind, så bor de i et samfund og en kultur, der ikke rydder op efter sig selv og som har et usmageligt overforbrug som grundlæggende værdi.

Hvis vi på nogen måde skal fastholde illusionen om, at vi har en kultur og nogle værdier, der er værd at bevare, så skal vi have gjort op med vores patetiske dobbeltbogholderi. Børnene mister respekten for de voksne, man mister sin selvrespekt og vi mister respekten for hinanden.

Er det fair at sige, at de nye bekvemmelighedsflygtninge ikke flygter over grænser men i stedet er de borgere, der flygter fra det det ansvar vi anstændigvis har? Mit gæt er, at de nye bekvemmelighedsborgere vil vise sig at være et større problem for vores kultur end de gode gamle bekvemmelighedsflygtninge.

Annonce
Mikael K. Bjerre
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Færdselsuheld på Lyø for første gang i mange år

1995 Stiftstidendes medarbejder Bo Østlund kunne ikke finde sin tandbørste, men kæresten og passet var klar til London, da DR’s ”Husk lige tandbørsten” rullede over skærmen i aftes. Den fynske journalist var deltager i Casper Christensens populære underholdningsshow, hvor det gælder om at løse en opgave på tid. Da drejescenen svingede rundt, rummede den foruden Bo Østlunds skrivebord og to kolleger fra Odense også adskillige stakke af dagens Fyens Stiftstidende, der indeholdt bogstaverne til titlen på en kendt London-muscial. Med kollegernes hjælp fik Bo Østlund løst opgaven, og efter en nat på Hotel d’ Angleterre venter der Bo og hans kæreste en musical-oplevelse i London. 1970 Efter tre dages intenst flyttearbejde forlader Civilforsvarets Sektion Fyn i dag det gamle slot i Sandholt-Lyndelse, hvor korpset i snart 28 år har haft til huse. De 87 værnepligtige og den faste stab af officerer indlogeres nu under mere tidssvarende forhold på CF-kasernen i Middelfart, mens det har været nødvendigt at afskedige det civile personale på 10 ansatte. Flytningen, der sker af besparende årsager, rammer ikke alene det afskedigede personale hårdt. Det er med vemod, at den lokale befolkning siger farvel til garnisonen og den tryghed, som de mange CF-ere var med til at skabe. Blandt den faste stab af officerer er der tre af korpsmestrene, som var med til at flytte ind på det gamle slot i 1942. 1945 For første gang i mange år skete der i går en form for færdselsuheld på Lyø. Gdr. Jørgen Chr. Jørgensen var på vej ned til damperen med et læs kløverfrø. Da køretøjet befandt sig på Postbanken gled en sæk ned mellem hestene og vognen, og derved blev dyrene sky og satte i vildt løb fremefter. Gdr. Jørgensen faldt ned og kom til at sidde på vognstangen, mens køretøjet fortsatte ud over anløbsbroen. Den tunge vogn blev stående på molen, mens vognstangen knækkede og seletøjet blev revet over. Gdr. Jørgensen blev med tømmen om den ene arm og ben slynget ud over hestene, der også faldt i vandet. Det lykkedes for gdr. Jørgensen at komme fri og redde sig i land, men begge heste druknede.

Annonce