Annonce
Middelfart

Klimachef i dundertale for avisens læsere: - Det er meget værre, end I tror

Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Det fortalte spildevandsingeniør i Middelfart Kommune Bjarne Rasmussen (yderst til venstre) om under et læserarrangement tirsdag aften. Foto: Peter Leth-Larsen
Avisens læsere var tirsdag aften inviteret til arrangement om klimaet. De fik blandt andet en rundvisning i Klimahaven i den nyindviede klimaby og en alvorssnak med kommunens klimachef om, hvor galt det står til på kloden.

Middelfart: Vi er alle dråber, men sammen udgør vi et helt hav. Det var til at få ondt i maven over, da klimachef i Middelfart Kommune Morten Westergaard fortalte om de dystre udsigter, der er for planetens fremtid, da Fyens Stiftstidende inviterede til læsermøde om klimaet på Ældrecenter Skovgade tirsdag aften.

10 år har vi ifølge klimachefen til at vende udviklingen, og når vi ikke det, så er konsekvenserne uoverskuelige. Der blev lyttet intenst, men der kom også mange gode idéer på bordet fra de 20 fremmødte læsere, der alle gerne vil gå en grønnere fremtid i møde.

Annonce

Hvad synes I?

På Fyens Stiftstidende vil vi gerne være så tæt på vores læsere som overhovedet muligt.

Derfor er vi begyndt at afholde møder, hvor vi i selskab med jer bliver inspireret, får ny viden eller finder løsninger på aktuelle problemer på Nordvestfyn.

Vi slutter af med at drøfte, hvordan vi fortsat skal dække emnerne i avisen, så vi kan bringe de historier, der er mest relevante for jer.

Indtil videre har vi holdt følgende møder:

22. august: Gå-hjem-møde hos Brobygning Middelfart: Hvordan redder vi butikslivet?

3. september: Skrivekursus i byrådssalen: Hvordan får man sit budskab i avisen?

10. september: Oplæg og debat i byrådssalen: Hvordan lægger kommunen budget?

25. september: Åbent redaktionsmøde i Havnegade: Bladr i budgetmappen med avisen.

22. oktober: Inspirationsmøde i Klimabyen: Klimakampen i et nordvestfynsk perspektiv.

Hvad skal det næste møde handle om? Og hvor skal vi holde det henne?

Send meget gerne dit forslag til soehu@fyens.dk.

Møderne er en del af avisens udviklingsprojekt "Ryk Middelfart".

Det har til formål at finde ud af, hvordan vi kan lave journalistik, der i tæt samarbejde med lokalområdet gør Middelfart til et endnu bedre sted at leve.

Rundvisning i Klimahaven

Først stod mødet på rundvisning i Klimahaven omkring ældrecentret ved ingeniør Bjarne Rasmussen, der blandt andet har stået for byggeriet i ældrecentrets del af Klimabyen, som udgør en stor klimahave med flere regnbede. De håndterer de 3,7 millioner liter vand, der hvert år falder over ældrecentret.

De sidste par ugers regnvejr har været gode til at teste det nyanlagte system, og her kan ingeniøren konstatere, at det virker. Vandet ledes væk gennem regnbedene, optages i jorden og havner ikke længere kun i kloakkerne under den gamle bydel, der ikke kan klare så store mængder vand, som der falder ind imellem.

- Ledningen til både regnvand og spildevand var for lille, men med regnbedene får man halvdelen af regnvandet væk, for noget siver ned gennem jorden, og op imod halvdelen fordamper, og så er der plads i rørene igen, forklarede han på sin tur rundt om de store bygninger.

Værre, end I forestiller jer

Da turen rundt i Klimahaven var slut, satte læserne sig ind i ældrecentrets cafeteria, og her holdt klimachefen en dundertale:

- Det her er meget værre, end I forestiller jer. Det er alvor. Det bliver vildere, varmere og vådere, forklarede Morten Westergaard med alvor i stemmen.

- Hver dag udledes lige så meget energi på kloden, som blev der smidt 400.000 Hiroshima-bomber. Og danskerne udleder hvert år lige så meget CO2 som et hundrede millioner afrikanere. Men vi kan alle gøre noget. At få isoleret huset ordentligt og få nye vinduer i, så man får reduceret sit energiforbrug. Der er mange små bække, men vi skal samle dem og se på, hvad vi hver især kan gøre, fortsatte han.

Klimahaven omkring ældrecentret er både en sansehave og et intelligent sted for regvandsopsamling, hvor der er plads til at børnehavebørnene fra Nysgerrium kan komme forbi og lege. Tirsdag aften var det dog avisens læsere, der kiggede nærmere på haven. Foto: Peter Leth-Larsen

To projekter med

Nogen, der rent faktisk havde gået et stort stykke af vejen og samlet nogle af dråberne i havet, var initiativtagerne bag Føns Nærvarme og Sol over Brenderup.

Ole Back fra Føns Nærvarme fortalte kort om den proces, Føns har været igennem for at kunne etablere sit eget varmeværk, som nu samlet set sparer kloden for 280 tons drivhusgasser.

- Der var mange, der alligevel skulle have gjort noget ved deres fyr, da vi gik i gang. Før var der 40 oliefyr i Føns, nu er der nul. Vi bruger endda genbrugsflis, der har været brugt som emballage til fødevarer, så det kan godt være, at det kun er en dråbe i havet, men nu er vi 47 husstande, der er koblet til fjernvarmeværket, forklarede Ole Back og havde en bonusinfo på, hvor meget 280 tons CO2 egentlig er: Det er lige så meget, som der produceres valgplakater for ved folketingsvalg.

Også I Brenderup har man gode projekter i gang, som andre sagtens kan kigge på og gerne kopiere. Sol over Brenderup var repræsenteret ved Hans Christian Jørgensen, der kunne fortælle, at en tredjedel af indbyggerne i Brenderups energiforbrug kunne dækkes med den kommende solcellepark, der kommer til at ligge i et industriområde ved Nørre Aaby.

Der blev lyttet intenst og stillet mange spørgsmål. Foto: Peter Leth-Larsen

Hurtigere godkendelser, tak

Aftenens deltagere havde selv mange forslag til, hvordan man kunne komme nærmere målet om at udlede 70 procent mindre CO2 om 10 år. Spise mere plantebaseret og samle borgere til at lave solcelleparker, som man gør det i Brenderup. Der blev tegnet et billede af, at hvis blot man havde idéen, så skulle kommunen nok understøtte den.

Én læser havde dog en væsentlig pointe: Hun var ved at sætte sit hus i stand og ville gøre det så klimavenligt som muligt. Men servitutterne for ombygning af eksempelvis huse i den gamle bydel er så stramme og langsommelige at få godkendt, at det kan være meget svært at sætte et gammelt hus i stand, så det både lever op til byplanen og samtidig kan være klimavenligt.

- Der er mange ting, man ikke må. Måske kan man se fra kommunens side, hvad man kan gøre for, at det kan gå hurtigere, foreslog læseren.

Bedene i klimahaven er konstrueret til at tage sig af alt det vand, der kommer i de kraftige regnskyl. Og det har bestået sin prøve med alt det vand, der er kommet de sidste par uger. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Det fortalte spildevandsingeniør i Middelfart Kommune Bjarne Rasmussen tv. om under et læserarrangement tirsdag aften. Foto: Peter Leth-Larsen
Ældrecenter Skovgade er en del af Klimabyen i Middelfart. Plejehjemmets mange bygninger og store parkeringspladser dækker mange kvadratmeter. Så mange, at den gennemførte klimasikring omkring ældrecentret nu leder omkring 3,7 mio. liter regnvand udenom det etablerede kloaknet. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce