Annonce
Odense

Klimabevidste unge protesterer på Flakhaven

Der herskede ingen tvivl, om hvad dagens protester omhandlede. De fremmødte gjorde det tydeligt, at klimaet skal sættes i fokus. Foto: Victor Juul Grønbæk

Flakhaven var fyldt med bannerbærende studerende, da Den Grønne Studenterbevægelse afholdt en demonstration, der skulle sætte fokus på klimaet. De unge synes ikke, at politikerne gør nok, siger initiativtageren for strejken, Maja Parsberg Madsen.

Odense: - Al politik er klimapolitik!

Sådan lyder opråbet fra Maja Parsberg Madsen i hendes tale til de fremmødte, der strejker for klimaet på Flakhaven foran rådhuset. Strejken er én ud af mange over hele landet, som Den Grønne Studenterbevægelse står bag. I Odense er det 24-årige Maja Parsberg Madsen, der har taget initiativet til strejken.

- Jeg blev mere og mere frustreret, for selvom der er ting, den enkelte person kan gøre for klimaet, så er der brug for politisk handling. Jeg tror, mange af os her føler en form for afmagt, fortæller Maja Parsberg Madsen.

Over 200 har tilmeldt sig strejken på Facebook, og Maja Parsberg Madsen er overrasket over, hvor stor opbakningen er. For hendes budskab gælder det, at jo flere desto bedre.

- Vi står her, fordi vi gerne vil blive set af mange. Jeg håber også, at politikerne inde på rådhuset ser, hvor mange vi er herude. Forhåbentlig når det også politikerne på Christiansborg, siger Maja Parsberg Madsen.

Annonce
Dagens helt store talsmand var den 24-årige Maja Parsberg Madsen, der fungerede som initiativtager til dagens demonstration. Foto: Victor Juul Grønbæk

Ikke kun de unges kamp

Trods en overflod af ungdommelige ansigter og protesterende råb og klap, er der også mere erfarne ansigter at spore i menneskemængden. Bedsteforældrenes Klimaaktion er nemlig mødt op for at støtte de unge.

- Vi vil vise unge, at deres bedsteforældre støtter dem og gerne selv vil være med til at presse på, lyder det fra tovholderen Kirsten Gullmaj Nielsen, mens bedsteforældrenes banner flager stolt bag hende.

Ifølge hende har klimakampen altid været vigtig, men det er først inden for de seneste år, at der virkelig er kommet fokus klimaændringernes konsekvenser. Det var i kølvandet på den rekordvarme sommer, at Bedsteforældrenes Klimaaktion blev til.

- Vores organisation startede efter tørken i sommer. Det var på en måde det mest håndgribelige bevis, vi har haft herhjemme. Herefter tog det ellers fart, fortæller hun.

Kirsten Gullmaj Nielsen føler sig alligevel lettet, når hun beskuer de unges fremmøde.

- Det er trist, at tingene er kommet så vidt. På en bagvendt måde kan vi alligevel nu få en fælles front, og det gør mig altså glad, siger hun og tilslutter sig de andre i grin og slagsang.

Også lidt mere erfarne klimaprotester mødte op, da Bedsteforældrenes Klimaaktion mødte op for at støtte de unges kamp for klimaet. Foto: Victor Juul Grønbæk
Stemningen var i top på Flakhaven i Odense. Det var ikke kun kampråb, men også fine toner fra Mads la Cour lød til fredagens demonstration. Foto: Mathias Banke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce