Annonce
Odense

Klimaanalytiker: - Kommunerne kan ikke redde verden, men er en vigtig drivkraft

- Det kan godt være, kommunerne sætter mål på grænsen af, hvad der kan lade sig gøre teknologisk, men på den anden side er de med til at skubbe på en omstilling, og det er en positiv drivkraft, siger Tobias Johan Sørensen, der er klimaanalytiker hos den grønne tænketank Concito. Foto: Concito
Hvad nytter det egentlig, at kommuner som København, Aarhus og nu også Odense har lokale klimaregnskaber og vil være CO2-neutrale? Og hvordan griber de det bedst an? Læs her vurderingen fra Tobias Johan Sørensen, der er klimaanalytiker hos den grønne tænketank Concito.
Annonce

Tobias Johan Sørensen, hvad vil det sige, at en by gerne vil være CO2-neutral?

- På den korte bane betyder det, at en kommune reducerer så meget udledning, man kan, inden for kommunegrænsen. Det kan være fra energiproduktion, det kan være energiforbruget i bygninger, det kan være at omstille transporten til elektriske drivmidler, og det kan være landbruget, hvis man har det.

- Men næsten uanset hvad man gør, vil der ud fra tekniske muligheder de næste årtier stadig være en CO2-udledning. Selv om der for eksempel kommer godt gang i elbil-salget, så holder en bil i gennemsnit 15 år, og så skulle vi jo have stoppet med at sælge andet end elbiler for længe siden. Derfor er der brug for også at optage CO2 eller kompensere, og det kan man gøre på flere måder.

- Regnskabsmæssigt kan man stille vedvarende energi op andre steder - det kan være vindmøller - som så fortrænger fossil energi og giver en reduktion. Det er lidt en kortsigtet løsning, men man bidrager stadig til omstillingen af energisystemet, så det er bedre end ingenting. Endnu bedre kan man tage initiativer, der opsuger CO2. Det kan for eksempel være at plante skov.

Det kan godt lyde som en CO2-neutral by mere på papiret end i virkeligheden?

- De kan ikke nøjes med at sætte vindmøller op andre steder. I 2030 vil vores elproduktion næsten være helt grøn, så det er ikke en løsning, man kan blive ved med at bruge. Man er nødt til også at lave lokale tiltag, og det er det vigtigste bidrag.

Giver det overhovedet mening at kigge på lokale, kommunale CO2-regnskaber, når der også købes produkter fra for eksempel Kina og fødevarer fra udlandet?

- Ja, for det er lokalt, man også kan tage initiativer og påvirke CO2-udledningen. Men det skal suppleres af større fokus på, hvordan vi reducerer blandt andet fødevarer, materialer og transport, der kommer udefra og fra hele verden. Det kan godt være svært lokalt at påvirke, hvilke fladskærme folk for eksempel køber til hjemmet, men som offentlig myndighed kan man godt gå foran og vise det gode eksempel.

Hvordan agerer kommunerne bedst i, at de også er afhængige af lovgivning og klimaforhandlinger på Christiansborg?

- Kommunerne skal selvfølgelig følge de nationale mål, men de skal også se på, hvor de kan gå længere og vise, hvordan man omstiller sig i byerne og på landet. Og så kan de være med til at presse politikerne på Christiansborg. Kommunerne ejer jo energiforsyningsselskaber, de er tæt på borgerne og har en føling med, hvad der sker lokalt.

- Kommunerne kan ikke redde hele verden, men de kan godt være med til at gøre en forskel. Det ser vi også rundt omkring i verden. Når der nogle steder nationalt bliver slækket på klimakravene, så kan byerne være med til at presse på og stadig lave en omstilling. Kommunerne er en vigtig drivkraft.

Er det overhovedet realistiske mål, der bliver sat i de danske storbyer?

- Det handler om at afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringerne, så jo hurtigere reduktion, jo bedre. Det kan godt være, kommunerne sætter mål på grænsen af, hvad der kan lade sig gøre teknologisk, men på den anden side er de med til at skubbe på en omstilling, og det er en positiv drivkraft.

Ud over de kulfyrede kraftvarmeværker er det især transport, der er den store CO2-synder. Er det der, byerne primært skal sætte ind?

- Ingen har fundet løsningen endnu. Der er altid nogle, der bliver sure, når man vil begrænse mængden af benzin- og dieselbiler i byen. Men hvis vi skal leve op til klimamålene, så skal vi i gang med at få den mest svinende transport ud af byen så hurtigt som muligt.

Hvor anbefaler I, at løsningerne ligger?

- For den lette transport, som er personbiler og varebiler, anbefaler vi elektrificering, og det er selvfølgelig ikke kommunen alene, der påvirker det, for det afhænger også af priser og afgifter. Men kommunerne kan for eksempel arbejde for miljøzoner og roadpricing, hvor man regulerer prisen alt efter, hvor meget bilen sviner, og det kan gøres både lettere og billigere at parkere grønne biler end sorte biler. I forhold til den tunge transport som lastbiler er det mindre klart, hvad løsningerne er, men kommunen kan starte med at efterspørge klimavenlig transport hos sine leverandører.

Ifølge en kortlægning, I har været med til at lave, har de fleste kommuner en klimaplan, og 18 kommuner har en ambition om at blive CO2-neutral. Hvordan oplever I kommunernes arbejde?

- Der er en meget stor vilje og engagement i næsten hele landet, og det er ikke kun et storby-fænomen. Men vi ser også et meget stort spænd i, hvordan der arbejdes med det, og det kan være svært at finde penge til det i en presset økonomi. Derfor savner vi nogle klare rammer for kommunernes arbejde, så alle får en klimaplan. Der mangler lige det sidste skub.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce