Annonce
Læserbrev

Klima. Vi er grønne, men skilter næsten ikke med det

Læserbrev: Folkekirkens biskopper har netop officielt meldt folkekirken ind i klimakampen (selvom det formelt set stadig gælder, at ingen kan tale på folkekirkens vegne). Men på et bispemøde for nylig gav de deres støtte til regeringens klimaambitioner. En organisation med tilknytning til folkekirken kalder sig Grøn Kirke. Her igennem kan de enkelte kirker gøre sig fortjent til titlen grøn kirke ved at svare bekræftende på en række spørgsmål om grøn ansvarlighed og naturligvis handle på dem!

I menighedsrådet ved Sankt Hans Kirke har vi for nylig haft drøftelsen om, hvorvidt vi skulle/kunne tilslutte os Grøn Kirke. Samtalen var virkelig frugtbar og interessant. Vi landede på et ja til at gå med på projektet, men nogle mente, at vi ikke burde skilte med det overhovedet. Nu ender det nok med et diskret klistermærke i våbenhuset.

Én eller anden med sans for mediestrategi kan nok undre sig over, hvorfor vi ikke vil gøre noget mere ud af at ”brande” os med at ride med på en bølge, der i høj grad har de politisk korrekte vinde i ryggen. Forklaringen har noget med teologi at gøre og altså noget med vores identitet som kirke at gøre. Som kirke er vi ikke sat i verden for med politiske initiativer at gøre verden til et bedre sted. Kirkens opgave er som en moder at løfte sine børn hen til Jesus, så de i en tillidsfuld tro på ham møder tilgivelse, fred, håb – ja kærlighed i en potens, der ikke findes lige noget sted på jorden eller i den åndelige verden. ”Mit rige er ikke af denne verden”, sagde Jesus og udtrykte dermed, at han ikke var en politisk revolutionær, som havde til opgave at ændre samfundet politisk.

Når det er sagt, sætter netop kærligheden mennesker fri – ikke fra ansvarlighed men til ansvarlighed og næstekærlighed. Så selvom kirken som institution ikke blander sig i politik, sendes hver eneste kirkegænger ud med et kald til at handle ansvarligt over for den klode, vi har fået betroet. Og da kirken styres og forvaltes af ansvarlige mennesker, må det få et aftryk helt ned i detaljer som valg af el-pærer, vaskemiddel, kaffekopper og leverpostej. Den røde linje går ved, at kirken som institution melder sig ind på én bestemt vej at gå i et givet politisk spørgsmål – også i klimaspørgsmålet. Her har kirken ikke et éntydigt svar på hylderne – ud over det kald til ansvarlighed, som kærligheden fører med sig.

Handler det derimod om, hvordan et menneske får evig fred med Gud, er sagen straks langt mere klar: ”Enhver som tror og bliver døbt har evigt liv” – uanset politisk overbevisning. Det budskab slår vi gerne op på den helt store plakat, og det signal vil til enhver tid være det mest afgørende for et bispekollegie at få sendt afsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce