Annonce
Læserbrev

Klima. Det hele er solens skyld

Annonce

Kommentar: Det påstås, at den globale temperatur stiger med forøget CO2 i atmosfæren. FN's klimapanel, IPCC, har igen været på banen med dystre forudsigelser om stigende vandstand, is der smelter, gletsjere der forsvinder og ekstreme vejrforhold. Klimaalarmister taler endda om, at vi er ved at nå et "tipping point”, et ”point of no return”. Og det er vores egen skyld, fordi vi udleder alt for meget CO2, primært ved afbrænding af de fossile brændstoffer kul og olie.

Men hvad nu, hvis teorien om CO2 er forkert (for det er en teori, som ikke er bevist), og det er omvendt? At det er temperaturen, der styrer CO2-indholdet i atmosfæren?

Faktisk viser data fra iskerne- og havbundsboringer, at CO2 halter bagefter temperaturen. En varmere atmosfære kan indeholde mere CO2, som blandt andet trækkes ud fra havet. Desuden er det sådan, at et øget indhold af drivhusgassen CO2 i atmosfæren fra nuværende niveau kun vil have en marginal effekt på klimaet, idet effekten er størst ved meget lave koncentrationer af CO2.

I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at der de sidste 600 millioner år kun én gang (for ca. 300 millioner år siden) har været samme koncentration af CO2 i atmosfæren og samme globale temperatur, som det er tilfældet nu. På intet tidspunkt i perioden har der været en klar relation mellem temperatur og CO2-niveau, og CO2-niveauet har været 10-15 gange højere end nu, uden at temperaturen er fulgt tilsvarende med.

Så glem al det hysteri om CO2. Nyd varmen og vær glad for, at mere CO2 giver liv til planterne og en grønnere klode. Der er en stigende befolkning, som skal brødfødes.

Hvad kan da skyldes den stigende temperatur, vi har haft i 1900-tallet? Svaret er enkelt og er lige udenfor døren: Sæt dig i solen på den første forårsdag og nyd varmen – lige indtil der går en sky for solen, og det bliver køligt.

Kort sagt: Skyer er svaret.

I slutningen af 1900-tallet faldt skydækket på kloden fra ca. 68 procent til ca. 65 procent. Det lyder ikke af meget med tre procent, men det forklarer fuldt ud den globale temperaturstigning, som vi har haft i den periode. Det er altså ikke os mennesker, der er synderen ved udledning af CO2.

Men hvad er årsagen til det ændrede skydække? Svaret skal findes i solen, hvis magnetfelt begrænser antallet af kosmiske stråler, som når til os. Kosmiske stråler er med til at danne skykim, som vanddamp kan sætte sig på og blive til skyer. Flere kosmiske stråler giver flere skyer og dermed lavere temperatur – og omvendt.

Solens magnetfelt er imidlertid ikke konstant, men varierer alt efter antallet af solpletter. For eksempel var der stort set ingen solpletter i perioden 1645 til 1715, hvor solen var inde i en meget sløv periode, så de kosmiske stråler havde frit spil, og det var bidende koldt. I de seneste snes år har antallet af solpletter været faldende, og den globale temperatur er de seneste snes år stagnerende, bortset fra en midlertidig stigning i 2015-2016 forårsaget af en meget ekstrem el niño. Flere ting kan tyde på, at solen igen er på vej ind i en sløv periode. Vi kan håbe på, at det ikke går som i 1600-tallet.

Der bliver brugt milliarder og atter milliarder af kroner i et håbløst forsøg på at regulere temperaturen på Moder Jord. Penge, som i stedet kunne gå til øget velfærd for hele klodens befolkning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce