Annonce
Indland

Klik på kortet: Så længe må du vente på at komme til hos speciallæge

Der er ventetid på at komme til en ørelæge og andre speciallæger, men tidslængden er vidt forskel alt efter, om man bor i hovedstadsområdet eller i Vestdanmark. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Der er store regionale forskelle på at komme til konsultation hos en speciallæge. På flere områder er ventetiden over dobbelt så lang for jyderne end for folk i hovedstaden. Det er et problem og helt uacceptabelt, lyder det fra flere foreninger. Det er svært at tiltrække arbejdskraft, lyder det fra Region Midtjylland.

Patienter, der bor i det midtjyske og i det nordjyske, må ofte vente op til dobbelt så lang tid på at komme til en speciallæge som dem, der bor på Sjælland og især i hovedstadsområdet. Det viser tal fra Sundhed.dk, der samler statistik på ventetider, og som avisen Danmark har undersøgt.

Både når patienter henvises til en børnepsykiater, gigtlæge, gynækolog, hudlæge og psykiater kan der i gennemsnittet være op til tre gange så lang ventetid i Jylland som i hovedstaden.

Direktør for Psoriasisforeningen Lars Fogt Werner nikker genkendende til, at der er en skævvridning i landet med at komme til inden for dermatologi.

- Det er uacceptabelt. Vi har vidst det i flere år og arbejdet for, at politikerne vil gøre noget ved det, siger han.

Ventetiden på at komme til en hudlæge i Jylland og på Fyn er i gennemsnit omkring 19 uger, i Region Sjælland tager det 13 uger, hvorimod patienter i Region Hovedstaden kan komme til på under to måneder.

- Resultatet er, at nogle folk bliver desperate for en behandling og vælger at tage en tur fra Nordjylland til Sjælland for at komme hurtigere til. Deres sygdom har en stor indvirkning, som påvirker dem både fysisk og psykisk, eksempelvis med udvikling af gigt i leddene, forklarer Lars Fogt Werner.

Annonce

Store regionale forskelle på ventetider

Sundhed.dk indsamler længden af ventetid på at komme til hos en speciallæge, og tallene, som avisen Danmark har beregnet, viser, at der er store gennemsnitlige forskelle i landets fem regioner.

På de otte områder, som avisen Danmark har undersøgt, ligger Region Nordjylland og Region Midtjylland i top fire gange hver med længst ventetid. For Region Nordjylland gælder det gynækologi, psykiater, pædiatri og øjenlæge, mens det for Region Midtjylland er inden for børnepsykiater, dermatologi, reumatologi samt øre-, næse- og halslæge.

På alle punkter befinder Region Hovedstaden sig i bunden med kortest ventetid på nær med børnepsykiater, mens Region Syddanmark og Region Sjælland ligger midt imellem på alle områder.

Behov for flere læger

Hvis man skal have en konsultation hos en gigtlæge, må man også forberede sig på længere ventetid i Jylland. Her topper Region Midtjylland med en ventetid på over et halvt år med et gennemsnit på 38 uger, mens det tager 32,5 uge at komme til i det nordjyske. I hovedstaden ser det anderledes ud, hvor patienter kan komme til en gigtlæge efter to måneder, mens det tager 11 uger i Region Sjælland og 13,5 uge i Region Syddanmark.

Mette Bryde Lind, direktør for Gigtforeningen, er utilfreds med tallene:

- Det er et kæmpe problem med så lang ventetid, for folk med smerter og symptomer kan eksempelvis få svært ved at passe deres arbejde, og selv ni uger i Region Hovedstaden er lang tid, fordi patienter risikerer at gå med en ubehandlet leddegigt og få uoprettelige skader, hvis de ikke behandles i tide, siger hun.

Mette Bryde Lind peger på, at der er for få speciallæger inden for reumatologi.

- Der må uddannes flere speciallæger og slås flere ydernumre op, vi må tage det meget alvorligt, siger hun.

Også på områder som øjenlæge og gynækologi må nordjyder vente hhv. 31 uger og 14,5 uge, mens man i Region Hovedstaden kan komme til efter hhv. 17 uger og seks uger. Har man behov for en psykiater må midtjyderne vente 43 uger og nordjyderne over et år, mens ventetiden i Region Hovedstaden er 16,5 uge og i Region Sjælland 25 uger. Det vil sige under halvt så lang ventetid for sjællænderne.

Speciallæger kan arbejde mere

Årsagen til den skæve fordeling i ventetider skal blandt andet ses i antallet af speciallæger i hver af regionerne, hvor Region Hovedstaden har en klar overvægt af speciallæger sammenlignet med resten af landet.

Kirsten Ilkjær, formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), forklarer, at antallet af ydernumre i hver region spiller ind på ventetiden. Et ydernummer er det nummer, som en privatpraktiserende sundhedsperson er tildelt som yder af behandlinger for den offentlige sygesikring

- Der er omkring 130 deltidsydernumre rundt om i landet for tiden, som kan konverteres til fuldtidsnumre, men det kræver, at regionerne ændrer det, siger hun, og fortsætter:

- Der er flere speciallæger, som står klar til at arbejde i speciallægepraksis, men det kræver, at der bliver oprettet nye ydernumre. Det tager måske lidt længere tid at få dem besat i Nordjylland, men interessen er der.

Svært at tiltrække arbejdskraft

Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), forklarer, at oprettelse af nye ydernumre handler om økonomisk prioritering.

Det koster mange millioner at opgradere med speciallæger, og det kan være dyrt at skulle nedregulere igen. Men jeg er enig i, at der er et pres, heriblandt inden for området med hudlæger, og vi vil i en ny praksisplan tilføje yderligere 2,5 mio. kr. til afdelinger på hospitalerne.

Anders Kühnau påpeger, at det er vanskeligt at tiltrække den nødvendige ekspertise.

- Der er udfordringer med at få flere læger til Region Midtjylland, og det gælder både inden for de praktiserende læger, speciallæger og på hospitalerne. Hvis der skal gives en behandlingsgaranti på 30 dage inden for speciallæger, vil det kræve mange flere penge fra Christiansborg af, og jeg tror ikke, at nedlæggelse af regionerne vil kunne ændre på ventetiderne.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener heller ikke, at regionerne skal stå til last for de forskellige ventetider.

- Det er selvfølgelig uacceptabelt med de lange ventetider, og det afspejler nogle kæmpe udfordringer, som regionerne har med at rekruttere speciallæger, siger han og fortsætter:

- Man skal passe på med at kritisere regionerne, for der er en ulighed i landet med at kunne tiltrække speciallæger uden for hovedstadsområdet.

Flemming Møller Mortensen peger på, at regeringen går i den forkerte retning med at ville nedlægge regionerne til fordel for 21 nye sundhedsfællesskaber.

- Vi ser ikke nødvendigheden i at nedlægge regionerne. Vi må have ro på til at finde nogle løsninger på de akutte problemer, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Annonce