Annonce
Biler

Klassiske duellanter til årets bil i Nordamerika

Chevrolet Corvette Stingray er en både klassisk og nyskabende amerikansk sportsvogn, som er i finalefeltet. Foto: Chevrolet
Efter en kåring med mange elbiler og nyskabelser i fjor er de amerikanske finalister til årets bil i år mere konservative.

Forskellene kunne næste ikke være større.

Mens finalefeltet til titlen som årets bil, SUV og truck i Nordamerika i fjor spændte over nyskabende modeller som elbilerne Hyundai Kona/Kona EV og Jaguar I-Pace samt hybridbilen Honda Insight over avancerede luksuslimousiner som Genesis G70 og den nye spændstige Acura RDX fra Nissans amerikanske luksusmærke til de elegante Volvo S60/V60, er der flere klassiske modeller med i år.

Det er sportsvognene Chevrolet Corvette Stingray og Toyota Supra samt hverdagslimousinen Hyundai Sonata i gruppen af personbiler, mens SUV’erne tæller tunge bastante firehjulstrækkere som Hyundai Palisade, Kia Telluride og Lincoln Aviator.

Bestykningen i Truck of the Year, som er pickupper, er næsten af uforandret karakter i forhold til i fjor og omfatter kendinge som Ford Ranger, Ram Heavy Duty plus den nye Jeep Gladiator.

Annonce

Finalefeltet

Personbiler: Chevrolet Corvette Stingray, Hyundai Sonata, Toyota Supra.

SUV’er: Hyundai Palisade, Kia Telluride, Lincoln Aviator.

Trucks: Ford Ranger, Jeep Gladiator, Ram Heavy Duty.

Bredt felt

De ni biler er udvalgt fra et stort felt af køretøjer. Her hæves barren konstant, konstaterer Lauren Fix, der er formand for juryen.

- Hvert år fortsætter producenterne med at lancere biler, der både har bedre styling, kvalitet, sikkerheds-features, præstationer og energieffektivitet. Vores opgave er her at vurdere hvert køretøj og hjælpe forbrugerne med at træffe de klogeste valg ved at præsentere det bedste i hver kategori, siger Lauren Fix.

Udgangspunktet for at komme i betragtning til titlen er, at bilmodellerne er grundlæggende nye og til rådighed hos forhandlerne inden udgangen af året.

I år var feltet af personbiler på 12 af slagsen, mens der var 12 SUV’er og fem trucks. Her er øjnene i år især rettet mod kategorien af SUV’er, som er den mest spændende.

Kirk Bell, som er sekretær i NACTOY, som står bag kåringen, uddyber bruttofeltet på de 12 biler.

- Konkurrencen i det brandvarme SUV-segment er i år ekstra hård. Her har der været en meget stor bredde, lige fra mainstream-modeller og til luksusklassen, inklusive en række tresæders crossovere og en ny elektrisk SUV, siger Kirk Bell om feltet i den kategori, som altså blev til tre biler.

Populære pickupper

Selv om antallet af trucks er forholdsvis beskedent, er konkurrencen benhård, påpeger Chris Paukert, som er vicepræsident i NACTOY.

- Trucks er rygraden i nordamerikansk bilindustri, både hvad angår salgstal og indtjening. I år har vi et meget bredt udvalg, fra heavy duty over fullsize arbejds-trucks til midsize biler til fritidsfolket. Det er et godt år at være truck-køber, lyder de optimistiske ord fra Chris Paukert.

Vi må i den forbindelse ikke glemme, at trucks, som altså i de fleste tilfælde er pickupper, er uhyre populære i USA, hvor de er det praktiske hverdagsværktøj for mange amerikanere, som bruges til at flytte alt fra store indkøb til hurtige motorcrossere. Således har Ford F-series gennem en række år været den mest solgte bil i USA, og den har også mange gange vundet årets bil-titlen i sin kategori.

Juryen som nu ser dybere på blandt andet innovation, sikkerhed, køreegenskaber, køreglæde, design og værdi for pengene, kårer de endelige vindere 13. januar.

Sidste års vindere var for øvrigt Hyundai Genesis G70, Hyundai Kona/Kona EV og RAM 1500.

Kia Telluride er et koreansk bud på en stor amerikansk familie-suv med et anderledes design. Foto: Kia
Jeep Gladiator er den første pickup fra Jeep i mange år, og den kæmper nu mod mere kendte modeller i finalefeltet. Foto: Jeep
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce